Har slået en masse emballagekasser fra arbejdet i stykker og har nu en ordentlig bunke tømmer, men desværre er dimensionerne lidt skæve i den forkerte retning, så at sige. De er 90x38 og nogle 95x38, og målene varierer nogle mm både plus og minus.
Skal bygge et fritstående skur/vedskur på ca. 10x3m med et almindeligt ensidet tag (ved ikke, hvad det hedder) belagt med plade. Jeg har ingen anelse om, hvilke tømmerdimensioner man bruger til et sådant skur, men jeg havde jo håbet på at kunne bruge dette tømmer, men spørgsmålet er, om det er for spinkelt. Bor desuden i det sydlige Dalarna, så det skal jo kunne klare en del sne.
Så mit spørgsmål er simpelthen, hvad dette tømmer dur til?
Skal bygge et fritstående skur/vedskur på ca. 10x3m med et almindeligt ensidet tag (ved ikke, hvad det hedder) belagt med plade. Jeg har ingen anelse om, hvilke tømmerdimensioner man bruger til et sådant skur, men jeg havde jo håbet på at kunne bruge dette tømmer, men spørgsmålet er, om det er for spinkelt. Bor desuden i det sydlige Dalarna, så det skal jo kunne klare en del sne.
Så mit spørgsmål er simpelthen, hvad dette tømmer dur til?
Hvad er det for en træsort så? Hvor lange stykker? Hvor mange stykker?
Ok, tænkte ikke på det
Jeg antager, at det er fyr eller gran, men da de kommer fra udlandet, ved jeg ikke med sikkerhed, men som sagt, det ligner "almindeligt" konstruktionstræ.
Findes i længderne 5m, 4m, 3,5m og 1,5m. Mest 3,5m og 1,5m.
Jeg antager, at det er fyr eller gran, men da de kommer fra udlandet, ved jeg ikke med sikkerhed, men som sagt, det ligner "almindeligt" konstruktionstræ.
Findes i længderne 5m, 4m, 3,5m og 1,5m. Mest 3,5m og 1,5m.
Må jo duge til vægge iallfald (reglar) ej yderbeklædning
Jeg er i gang med at lukke den ene port i garagen og rev op lidt på begge sider. Jeg har stående lockpanel med asfaboard indeni. Mellem panelet og boarden ligger lægter på 38x60 som panelet er sømmet i. (38 mm mellem board og panel). Så dette kan jo tilsyneladende også være et anvendelsesområde.
Jeg fandt ikke noget med tykkelsen 38mm ved en hurtig gennemgang hos min byggemarked, er dette et almindeligt mål? Det var nyt for mig i hvert fald. Nu skulle jeg jo ikke bruge så meget, og det var nemt at kløve op fra nogle af de regler, jeg havde til overs.
Jeg fandt ikke noget med tykkelsen 38mm ved en hurtig gennemgang hos min byggemarked, er dette et almindeligt mål? Det var nyt for mig i hvert fald. Nu skulle jeg jo ikke bruge så meget, og det var nemt at kløve op fra nogle af de regler, jeg havde til overs.
Hej!
45x90 er en almindelig dimension i skure og lignende, det holder godt til sådanne bygninger. I princippet er alle huse i Sverige holdfasthedsmæssigt kraftigt overdimensionerede, tykke regla bruger man for at få plads til isoleringen. 38x90 indebærer ingen større forskel, men sideknækket bliver forringet. Sæt gipsskiver med skruer på ydersiden, så tager du dig af det.
Et tip - google skure og fritidshuse for at se, hvordan de er konstrueret. Brug et let tag (=plade), så skulle der ikke være nogen problemer med 38x95. Forstærk med skråstivere og pladebånd. Skal du ikke isolere, kan du jo desuden sætte c-c 45 og bruge 90 gipsskiver.
Venlig hilsen
Anders
45x90 er en almindelig dimension i skure og lignende, det holder godt til sådanne bygninger. I princippet er alle huse i Sverige holdfasthedsmæssigt kraftigt overdimensionerede, tykke regla bruger man for at få plads til isoleringen. 38x90 indebærer ingen større forskel, men sideknækket bliver forringet. Sæt gipsskiver med skruer på ydersiden, så tager du dig af det.
Et tip - google skure og fritidshuse for at se, hvordan de er konstrueret. Brug et let tag (=plade), så skulle der ikke være nogen problemer med 38x95. Forstærk med skråstivere og pladebånd. Skal du ikke isolere, kan du jo desuden sætte c-c 45 og bruge 90 gipsskiver.
Venlig hilsen
Anders
Senest redigeret:
Hvis jeg har forstået det hele korrekt, så fungerer 38x90-95 til vægskinner, men hvis jeg vil være på den sikre side, bør jeg skrue to skinner sammen, så de bliver 76x90-95 eller forstærke mod sidekræfterne ved at skrue gipsplader fast.
Hvis man skal sømme dobbelt skinner sammen overalt, går der desværre meget tømmer til. Men hvordan ville det fungere, hvis man brugte dobbelt skinner i hjørnerne og på kortsiderne og så for hver 2,5 meter på langsiden?
Hvis man skal sømme dobbelt skinner sammen overalt, går der desværre meget tømmer til. Men hvordan ville det fungere, hvis man brugte dobbelt skinner i hjørnerne og på kortsiderne og så for hver 2,5 meter på langsiden?
Hej!
Jeg ville nok have brugt simple 38x90 som stående regel og sat gips eller asfaboard for at stive op i siden. En anden metode er vindbeskyttelsespapir og så horisontale regler som samtidigt fungerer som sømlekt til den stående træpanel. Sæt horisontale regler på indersiden også.
Har du en kløvsav og god tid kan du jo kløve dine 38x90 til 2 stk 17x90 eller så, så får du gratis panel også. Kløve derefter lidt 17x90 til 17x42 eller hvad det nu bliver og så mal med Falu Rödfärg fra Ö&B så bliver det garanteret et budgetbyggeri
Orker ikke åbne tagstolsbogens program lige nu men f-n ved om ikke 38x95 er nok til tagstolene også hvis du sætter c-c 60....... Har du en overfræser køber du et par stål og laver din egen råspont til taget, afhænger af hvor meget træ du har.
Mvh,
Anders Nilsson
Jeg ville nok have brugt simple 38x90 som stående regel og sat gips eller asfaboard for at stive op i siden. En anden metode er vindbeskyttelsespapir og så horisontale regler som samtidigt fungerer som sømlekt til den stående træpanel. Sæt horisontale regler på indersiden også.
Har du en kløvsav og god tid kan du jo kløve dine 38x90 til 2 stk 17x90 eller så, så får du gratis panel også. Kløve derefter lidt 17x90 til 17x42 eller hvad det nu bliver og så mal med Falu Rödfärg fra Ö&B så bliver det garanteret et budgetbyggeri
Orker ikke åbne tagstolsbogens program lige nu men f-n ved om ikke 38x95 er nok til tagstolene også hvis du sætter c-c 60....... Har du en overfræser køber du et par stål og laver din egen råspont til taget, afhænger af hvor meget træ du har.
Mvh,
Anders Nilsson
Tak for gode tips!Anders_Nilsson sagde:Hej!
Jeg ville nok have brugt simple 38x90 som stående reglar og sat gips eller asfaboard for at stive op i siden. En anden metode er vindskyddspapp og så horisontale reglar, som samtidig fungerer som spikläkt for den stående træpanel. Sæt horisontale reglar på indersiden også.
Har du en klyvsåg og god tid, kan du jo klyve dine 38x90 til 2 stk. 17x90 eller lignende, så får du gratis panel også. Klyv derefter lidt 17x90 til 17x42 eller hvad det nu bliver, og så mal med Falu Rödfärg fra Ö&B, så bliver det garanteret et budgetbyggeri
Orker ikke åbne takstolsbokens program lige nu, men fanden ved om ikke 38x95 er godt nok til takstolene også, hvis du sætter c-c 60....... Har du en overfræser, køber du et par stål og laver din egen råspont til taget, afhænger af hvor meget tømmer du har.
Mvh,
Anders Nilsson
Desværre har jeg ingen klyvsåg, men heldigvis blev der meget 20x100 tømmer fra kasserne, tænkte ikke på at nævne disse tidligere, for jeg havde kun selve stommen i tankerne. Men som sagt, 20x100 har jeg meget af i samme længder som reglarne, og dem havde jeg, præcis som du siger, tænkt at bruge til panel og underlag.
Men tilbage til stommen, jeg sender med en lille skitse af, hvordan jeg har tænkt, det skal se ud, da det er lidt svært at forklare med ord, dog var billedkunst ikke mit bedste fag i skolen, så I må tage proportionerne med et gran salt
Tanken er altså, at den skal være 10x3m og højden 2,5m i forkant. Brændehuset til venstre med to indgange og huset til højre med dobbeldør.
Da boningshuset har liggende panel, tænkte jeg at gøre det samme på husedelen, men på brændehuset vil det være sporadisk spikret stående panel, da jeg antager, det er dårligere at spikre det liggende med tanke på, at vand kan samle sig på hver planke.
Hvis jeg bruger liggende panel på husedelen, fungerer det da som opstagere i sideled, eller skal der være plader eller reglar på indersiden også?
På brændehusdelen kan jeg jo ikke bruge plader, men i stedet kan jeg jo bruge liggende reglar, som jeg så spikrer panelet på. Skal disse være 38x90, eller er 20x100 nok?
Så, Anders, må du meget gerne finde takstolshåndbogen og tjekke, om 38x95 er nok, spændet bliver jo lidt over 3m. d^_^b
Til sidst har jeg fundet tegninger på huse i byggbeskrivningar.se, men jeg finder ingen hus med skråtag. Hvis nogen kan tipse om en tegning på et hus med sådan et, ville jeg være meget taknemmelig.
Hej!
For det første ville jeg have valgt et sadeltag på skuret, især hvis der er risiko for meget sne, det føles som om sneen glider lettere af med et spidst tag.
Dernæst, hvis man vælger at bruge liggende panel, skal det være skråfasede paneler, altså fjällpanel. Dele af pallerne, som du har, skal monteres stående for at sikre vandafledning. Så brug stående paneler på hele bygningen. Mal med en fornuftig maling.
Jeg ville nok have nøjedes med gratis træ og så sat gips som vindbeskyttelse på hele bygningen for at stabilisere. Derefter brugt 20x100 planker som panel. Liggende panel spikret direkte på reglerne (eventuelt med mellemlæg for øget ventilation) er en klassisk metode til at stabilisere en bygning uden at bruge gips, men med dagens priser ville jeg nok have betalt for gips.
OBS! Selv med gips er det ikke helt forkert at sætte liggende regler på indersiden for at stive op. Sæt for eksempel med c-c 60 cm i højden på indersiden.
Jeg kiggede i tagstolsbogen, men 95 mm findes ikke som en mulighed, jeg ville nok have valgt 120 mm, som jeg købte på byggmax, bygget trekanttagstole og sat 60 c-c med pladetag. Jeg tror også sneen glider lettere af på plade.
For det første ville jeg have valgt et sadeltag på skuret, især hvis der er risiko for meget sne, det føles som om sneen glider lettere af med et spidst tag.
Dernæst, hvis man vælger at bruge liggende panel, skal det være skråfasede paneler, altså fjällpanel. Dele af pallerne, som du har, skal monteres stående for at sikre vandafledning. Så brug stående paneler på hele bygningen. Mal med en fornuftig maling.
Jeg ville nok have nøjedes med gratis træ og så sat gips som vindbeskyttelse på hele bygningen for at stabilisere. Derefter brugt 20x100 planker som panel. Liggende panel spikret direkte på reglerne (eventuelt med mellemlæg for øget ventilation) er en klassisk metode til at stabilisere en bygning uden at bruge gips, men med dagens priser ville jeg nok have betalt for gips.
OBS! Selv med gips er det ikke helt forkert at sætte liggende regler på indersiden for at stive op. Sæt for eksempel med c-c 60 cm i højden på indersiden.
Jeg kiggede i tagstolsbogen, men 95 mm findes ikke som en mulighed, jeg ville nok have valgt 120 mm, som jeg købte på byggmax, bygget trekanttagstole og sat 60 c-c med pladetag. Jeg tror også sneen glider lettere af på plade.
Alternativet som jeg ser det er Reglelstomme, asfaboard, luftspalt panel.
Asfan er lidt mere behagelig at håndtere end gipsen synes jeg.
Plåt er glat og god, så ja sneen rutcher gerne af et plåttag.
Jeg anbefaler også almindeligt sadeltag. Du slipper med tyndere træ end du skal have på et pulpettak.
Asfan er lidt mere behagelig at håndtere end gipsen synes jeg.
Plåt er glat og god, så ja sneen rutcher gerne af et plåttag.
Jeg anbefaler også almindeligt sadeltag. Du slipper med tyndere træ end du skal have på et pulpettak.