2 etagers tilbygning fra 1970 som renoveres og har nu mulighed for at kigge til spærstykkerne.
Kantforstærket plade på jord som er pælefunderet og ville gerne aflaste bjælkelaget da visse bjælker hænger på det oprindelige hus' facade.
De 2 bjælker i mellem etagerne som stadig "hænger" på det oprindelige hus' facade er de som "rammer" trappeopgangen ind som I kan ane på billederne fra loftet i midten (den del som på billederne er beklædt med lodret isolering).
Hanebenene virker godt dimensionerede syntes jeg og med hanebjælkerne monteret som nu, måske er belastningerne allerede godt fordelt til ydervæggen? Taghældningen er 20 grader.

Hvad tænker I om den nuværende konstruktion og er der nogen måde at forbedre den, som kunne flytte mere belastning mod ydervæggene, eller bare forbedre den generelt?

Takstolskonstruktion i et loftområde med synlige træbjælker og lodret isolering, del af en renovering af en 2-etagers tilbygning fra 1970. Træloft og konstruktion med synlige bjælker og isolering. Foto af renoveret loftsrum i en 2-etagers udvidelse fra 1970. Loft med træbjælker, skrå tagstol og isoleringsmateriale synligt mellem bjælkerne. Konstruktionen viser en del af en renovering. Loft med synlige træbjælker, isolering og ventilationsrør. Renovering af to-etagers tilbygning fra 1970. Loftkonstruktion med træbjælker og isoleringsmateriale synligt. Tagkonstruktion fra en 2-etagers tilbygning fra 1970 under renovering. Loftsrum med træbjælker og vertikal isolering på gulvet. Overvejes om bjælkelaget kan forbedres for at flytte last til ydervægge. Loft med træspær og vertikal isolering, hvor konstruktionen i et hus fra 1970 vurderes, med fokus på bjælkeaflastning og laster mod ydervægge.
 
Senest redigeret:
Hvis bygningen er pælefunderet, er pælene placeret efter, hvordan lasterne ledes ned i grunden. Skal du flytte lasten ud til kun ydervæggene, er der risiko for, at pælene bliver overbelastede. Hvis der findes information om pælefunderingen samt armeringen i kantbjælkerne, er der mulighed for at kontrolberegne strukturen.
 
B bossespecial sagde:
Hvis bygningen er pælefunderet, er pælene placeret efter, hvordan belastningerne kommer ned i fundamentet. Skal du flytte belastningen til kun ydervæggene, er der risiko for, at pælene bliver overbelastede. Hvis der findes information om pælefunderingen samt armeringen i kantbjælkerne, er der mulighed for at beregne strukturen.
Tak for svaret, ja, der er ikke så meget dokumenteret omkring, hvordan tilbygningen er konstrueret, mere end hvad man ser på tegningen nedenfor og selve pladens konstruktion, men pælefunderingen har vi lavet i de senere år, og pæleplan findes også, vedhæfter billede af den, men så hvad der er bærende i den nuværende konstruktion ved jeg ikke, om man kan se på tegningen nedenfor?

Arkitekttegning af hus med markeret tilbygning. Viser forskellige perspektiver, inklusive grundplaner og sideprofiler, med tekst på svensk.

Plantegning og sektionsritning af en bygning med detaljer om pælefundament, bjælker og bærende vægge. Viser anvisninger for beton og armering.

Så spørgsmålet om tagbjælkerne er mere om man kan forbedre deres bæreevne, og hvor belastningerne typisk havner, når spærkonstruktionen ser ud som på billederne og med taghældning på 20 grader.
 
Senest redigeret:
Hvis pålningen er utført for nylig, kan I tjekke med konstruktøren, hvordan hen har beregnet lasterne fra taget. Det er det første, der skal afklares. Angående taglasten, går de i dag ned i ydervæggene samt de to vertikale reglar nærmere kip. For at bygge disse om er der brug for en underramme i højde med hammarbanden samt at man tilføjer diagonalstivere.
 
Tak, ok, ser det nogenlunde ud for øvrigt med "laskar", skarver og forbindelser med tanke på byggeår 1970? Eller noget I ville forbedre, når man alligevel har chancen/åbnet facadegavl?
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.