Hej,
Vi får adgang til vores hus i september og planlægning er i gang, vi har to rum på overetagen som har garderober i hjørnerne, se vedhæftede billeder. Jeg har fået lidt forskellig information om, at garderobernes vægge "indeholder" støtteben til spær og rummet imellem er aflæst (hvor sengene står).
Kan det være sådan? Vi ville gerne fjerne begge garderober, især i rum B (b_rum.jpg) og måske i rum A, kan det gøres på en eller anden måde?
Huset er fra 1924 og ombygget i omgange. Vedhæfter originaltegning.
Tak på forhånd!
Vi får adgang til vores hus i september og planlægning er i gang, vi har to rum på overetagen som har garderober i hjørnerne, se vedhæftede billeder. Jeg har fået lidt forskellig information om, at garderobernes vægge "indeholder" støtteben til spær og rummet imellem er aflæst (hvor sengene står).
Kan det være sådan? Vi ville gerne fjerne begge garderober, især i rum B (b_rum.jpg) og måske i rum A, kan det gøres på en eller anden måde?
Huset er fra 1924 og ombygget i omgange. Vedhæfter originaltegning.
Tak på forhånd!
så bliver det ret svært at følge formlen fra https://www.flashback.org/t713271 derfor kan du have lidt sliklæsning som fx http://www.sbi.se/uploaded/dokument/files/Art_Dimensionering%20av%20branta%20tak%20-%20F%F6renklad%20ber%E4kningsmetod.pdf
Efter at have forsket en del for min egen udvidelse med forhøjet vægkrop, ser det ud til, at der findes tre måder at sikre, at en sådan spærkonstruktion ikke styrter sammen:
1. Støtteben
2. "Hænge" alle spærene på en solid bjælke i tagryggen.
3. Sørge for at have tilstrækkeligt momentstive samlinger. Kun én af alle de spærproducenter, jeg talte med, mente, at de kunne opnå dette, hvilket får en til at undre sig over, om det er muligt.
Jeg har set en række gamle huse uden støtteben (dvs. rummene på overetagen er lige så brede som i underetagen, så der kan ikke være støtteben, så vidt jeg kan se), og jeg gætter på, at de har en løsning med en solid bjælke til tagryggen, dvs. løsning 2.
Hvis man kigger på tegningerne, ser det jo bestemt ud som om, der oprindeligt har været støtteben til spærene, også der hvor der nu er sengealkover.
Ganske vist overdimensionerede man tidligere, men hvis konstruktionen oprindeligt blev tegnet med støtteben, vil jeg gætte på, at de er en forudsætning for holdbarheden, og at man har lavet en aflastning kun ved sengealkoverne, og at støttebenene er tilbage for resten.
Men det er amatørspekulationer, I skal selvfølgelig tale med en konstruktør, før I gør noget drastisk.
1. Støtteben
2. "Hænge" alle spærene på en solid bjælke i tagryggen.
3. Sørge for at have tilstrækkeligt momentstive samlinger. Kun én af alle de spærproducenter, jeg talte med, mente, at de kunne opnå dette, hvilket får en til at undre sig over, om det er muligt.
Jeg har set en række gamle huse uden støtteben (dvs. rummene på overetagen er lige så brede som i underetagen, så der kan ikke være støtteben, så vidt jeg kan se), og jeg gætter på, at de har en løsning med en solid bjælke til tagryggen, dvs. løsning 2.
Hvis man kigger på tegningerne, ser det jo bestemt ud som om, der oprindeligt har været støtteben til spærene, også der hvor der nu er sengealkover.
Ganske vist overdimensionerede man tidligere, men hvis konstruktionen oprindeligt blev tegnet med støtteben, vil jeg gætte på, at de er en forudsætning for holdbarheden, og at man har lavet en aflastning kun ved sengealkoverne, og at støttebenene er tilbage for resten.
Men det er amatørspekulationer, I skal selvfølgelig tale med en konstruktør, før I gør noget drastisk.
Eftersom jeg selv har en interesse i dette så fortsætter jeg, undskyld TS. Er det for at forhindre at spærtræerne separerer i kippen på grund af opståede bøjekræfter på højbenene man fastgør dem til en bjælke i kippen (se skitse). Burde man så ikke samtidig forstærke højbenene? Og disse kræfter er vel meget afhængige af spændvidde og taghældning?
Nej, bjælken skal forhindre talerstolene i at kollapse i den ekstra vinkel, som det forhøjede vægliv medfører. Den hviler (i mit tilfælde, fordi det blev den løsning) på to stående limtræsbjælker, en ved hver gavl, og tagstolene er ligesom træede på den i overkanten, den er altså egentlig ikke i tagryggen men lige nedenfor.
Se vedhæftede billede, som viser et par tagstolsmodeller. De antages at bestå af en slags ideale reglar, som hverken knækker eller bøjes (derfor ingen overarm tegnet). Derimod har samlingerne nul drejestivhed, dvs. de bøjes som hængsler.
Den almindelige trekantede tagstol er stadig stabil, selvom tagets vægt trykker ned på den.
Talerstolen med forhøjet vægliv derimod kollapser straks af vægt ovenfra.
Med støtte fra bjælken (blå rektangel i sidste billede) modvirkes kollapsen, vægten optages af bjælken.
Med rigtige tagstole er samlingerne selvfølgelig ikke hængsler, men tagstolene og bjælken samarbejder for at bære tagets vægt.
I gamle huse erstattes, antager jeg, de stående limtræsbjælker af gavlvægge i massivt træ.
Se vedhæftede billede, som viser et par tagstolsmodeller. De antages at bestå af en slags ideale reglar, som hverken knækker eller bøjes (derfor ingen overarm tegnet). Derimod har samlingerne nul drejestivhed, dvs. de bøjes som hængsler.
Den almindelige trekantede tagstol er stadig stabil, selvom tagets vægt trykker ned på den.
Talerstolen med forhøjet vægliv derimod kollapser straks af vægt ovenfra.
Med støtte fra bjælken (blå rektangel i sidste billede) modvirkes kollapsen, vægten optages af bjælken.
Med rigtige tagstole er samlingerne selvfølgelig ikke hængsler, men tagstolene og bjælken samarbejder for at bære tagets vægt.
I gamle huse erstattes, antager jeg, de stående limtræsbjælker af gavlvægge i massivt træ.
Senest redigeret:
Det er det nok bedst, at du spørger en konstruktør om.
I den forenklede to-dimensionelle verden bestående af streger, punkter og pile, som jeg tegnede op, er det snarere dårligere med ydervæg af liggende tømmer, men i den virkelige verden kan du sikkert have ret.
(Min notering om gamle huse med massiv trævæg handlede om løsningen med en bjælke i kippen og var som sagt kun en antagelse!)
I den forenklede to-dimensionelle verden bestående af streger, punkter og pile, som jeg tegnede op, er det snarere dårligere med ydervæg af liggende tømmer, men i den virkelige verden kan du sikkert have ret.
(Min notering om gamle huse med massiv trævæg handlede om løsningen med en bjælke i kippen og var som sagt kun en antagelse!)
Senest redigeret: