Jeg er i processen med at planlægge et attefallshus og ville have brug for lidt hjælp med dimensioneringen af tagkonstruktionen. Gennem diverse beregningsprogrammer har jeg fundet ud af, at bjælken bør lande på 45x195 i c24. De tværgående tagbjælker sidder 600 c/c beregnet til 45x120 i c14 og da kun med en udnyttelsesgrad på 37 procent. Mit spørgsmål er da, om det er rimeligt at mindske bredden på tagbjælkerne til 28 eller 22 og også øge højden for at få plads til mere isolering. Forslagsvis har jeg tænkt 22x195. De mindste dimensioner i programmerne er 45 og jeg forstår, at hvis man mindsker målet og øger højden, er der risiko for, at de skal vælte. Men det burde vel kunne modvirkes af kortlingar og ved at fastgøre spærene ordentligt? c/c-målet vil jeg af æstetiske grunde gerne mindske til 300, da bjælkerne vil være synlige i tagskægget. Taget er 27 grader og snezonen 2,5 og tagbelægning vil blive enten plade eller falor.
Så er det muligt at gøre, som jeg tænker, eller er der noget, jeg har overset helt? Er det muligt at have tagbjælker, der er 22x195 og c/c-mål 300? Bliver det unødvendigt dyrt? Overdimensioneret? Underdimensioneret? Andet?
Så er det muligt at gøre, som jeg tænker, eller er der noget, jeg har overset helt? Er det muligt at have tagbjælker, der er 22x195 og c/c-mål 300? Bliver det unødvendigt dyrt? Overdimensioneret? Underdimensioneret? Andet?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det handler om forskellen mellem teori og praksis. En regel med dimensionen 45x120 mm har tværsnitsareal 5400 mm^2 og inertimoment 648 cm^4. En regel med dimensionen 28x190 har samme tværsnitsareal, men inertimoment 1600 cm^4. Hvorfor bruger alle så ikke 28x190 i stedet for 45x120? Svaret er, at det er svært at bygge med den præcision, som så kræves. Prøv at lave en flot samling med to råspåntbrædder på en 28 mm smal regel. Visse typehusproducenter bruger gennemgående 35 mm brede reglar, men der er tale om fabrikstilvirkning. Træ til stedbygget huse bør nok helst ikke være smallere end 45 mm. Tidligere blev 2 tommer (dvs. 50 mm) anset for det smalleste tænkelige. Det du har beregnet, er ikke overdimensioneret. Rygbjælken ligger på grænsen. C 14 anser jeg for at være for lav klasse til tagbjælkerne, brug C 24. Brug ikke C 14 overhovedet til andet end kortlinger og lignende. Øjet er følsomt over for deformationer i taget. Gå op et trin, så står det sig bedre.
Tak for svaret! At det skulle blive sværere at spikre på er en aspekt, jeg ikke havde tænkt på før. Hvad kan man anse som acceptabelt med hensyn til nedbøjningen rent æstetisk? Antar, at det er afhængigt af strækningen, men der findes måske nogle retningslinjer?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Fra normsynspunktet plejer kravet at være 1/300 af spændvidden, men der er situationer, hvor det er for meget. Primærbjælker, f.eks. rygbjælker, der bærer andre bjælker, er særligt følsomme. En æstetisk vurdering afhænger af sammenhængen. Bjælker, der indgår i pergolaer, ser kedelige ud selv ved meget små nedbøjninger. Bjælker over skydevinduer er også følsomme. Der plejer man ofte at angive maksimal nedbøjning i absolutte tal i mm. Nogle gange tager andre krav som f.eks. på begrænset svigt over.