Hej, jeg tænkte på at bygge en svævebane hjemme mellem to grove træer med mulighed for at sikre op bag indre træer. Strækningen er ca. 60 meter og skal kunne holde til en voksen. Mit spørgsmål er, hvilken type wire og hvilken tykkelse der er nødvendig.
En komplet kabelberegning er ikke helt let at lave. Du kan dog bygge dig til tryghed med en højere sikkerhedsfaktor og en konservativ kalkule.
Jeg har faktisk lige bygget en svævebane til børnene (ja - til mig selv også selvfølgelig ), så jeg deler lidt af mine erfaringer.
Til at starte med har du brug for, udover længden, at vide, hvor meget nedbøjning du ønsker at have ved forskellige belastninger (eller kan tolerere, da det påvirker, hvor højt op kabelen skal sættes i træerne). Selv regnede jeg på, ikke selv at skrabe i jorden samtidig med, at kabelen og alle ophængningskomponenter også skal kunne tåle, at træerne ved stærk vind usynkroniseret skal kunne bevæge sig op imod 3-4 cm hver sin vej. Jeg deler nogle grove beregninger, men vær opmærksom på, at de kun er grove uden hensyn taget til stræk og dynamiske kræfter. Jeg er heller ikke ekspert på kabel, så der kan være fejl, som den der ved, gerne må påpege .
I mit tilfælde, med en kabel på 38 meter og 2 meter faldhøjde, valgte jeg at spænde kablet til omtrent følgende (al nedbøjning midt på).
Ubelastet nedbøjning (egenvægt totalt ca. 25 kg): 50 cm
Nedbøjning med sæde+reb+tandemrulle 35 kg totalt: 70 cm
Nedbøjning med kørende barn på 55 kg: 100 cm
Nedbøjning voksen 125 kg totalt: 150 cm
For voksne giver dette en omtrentlig belastning på 1500 kg i kabelen og 750 kg i enderne. Dette er bare en trigonometrisk opstilling af kraftkomponenterne.
Med dette som udgangspunkt ville jeg have en sikkerhedsfaktor på mindst 3 for voksne (er ca. 5 for børnene). Derfor valgte jeg en kabel fra Swedol med 10 mm diameter og 216 tråde og brudstyrke på 5300 kg. Vil man heller ikke være kendt som den, der tog livet af naboens barn med svævekablet?
Med samme beregning for nedbøjning med din 60 meter kabel (som så har måske mindst 12 mm diameter = mindst 45 % mere egenvægt pr. meter) får jeg ca. 3400 kg belastning i kabelen for en voksen på 90 kg. For en typisk 12 mm kabel er det en sikkerhedsfaktor på godt 2, hvilket måske er lidt lidt. Kan du tillade en nedbøjning på 2 meter eller mere for voksne, begynder du at nærme dig sikkerhedsfaktor 3 eller mere. Disse beregninger bør også være konservative.
Jeg ville starte i den ende i så fald, så kan du beregne, hvad det indebærer i form af monteringshøjde i træerne (det kan være som 5+ meter højt). Jeg måtte bygge en ordentlig rampe for dette, hvilket heldigvis også vil fungere som kælkebakke.
Derefter har du brug for gode fastgørelser i øvrigt. Jeg har brugt en kombination af sjækler (3 i hver ende) samt lastspændere x 2 i hver ende (2 ton arbejdsplads, 4,8 ton brudstyrke). For at de skal holde over tid og for trærnes skyld har jeg lagt 5 mm gummi (Biltema) mellem lastspændere og træer.
Ved montering har du god nytte af trækblok, lastspændere, spil o.lign. Muskelkraft rækker desværre ikke langt . Sørg for ikke at skade nogen komponent, der skal bruges i ophængningen, da det kraftigt kan påvirke brudstyrken.
Almindelige kabellåse er heller ikke godkendt til dette. Der er nogle, der hedder IronGrip. Fik desværre ikke fat i disse selv, så det er lige nu mit svageste led.
Dæmpningen blev en specialløsning. Kunne dele nogle billeder, hvis det er af interesse.
Jeg er interesseret i dæmpningen! Købte en færdig zipline, men da der ikke er nogen dæmpning, skal den gå ret langsomt, for at børnene kan nå at stoppe. Gæt om det er sjovt, når det går langsomt?
Denne dæmpning er altså et typisk hjemmelavet hack, fordi det var umuligt at finde færdig dæmpning eller lang fjeder til en fornuftig pris. Komponenter:
Tennisbolde (2x12 pak Jula)
Hegnsfjeder
Rørisolering (mellem fjeder og wire for at beskytte wiren)
Dørstopper i gummi længst væk
Rørklemme (for at klemme dørstopperen på wiren.
Man kan nemt udelade fjeder+rørisolering. Jeg tog dem, fordi jeg havde dem liggende og samle støv.
Ser måske for kedeligt ud, men fungerer glimrende som dæmpning !
Det var en fin dæmpning. Min bekymring ligger i, at håndtaget vil gå i stykker, når det rammer dæmpningen. Vores zipline er jo noget konen købte for dyre penge. Hvad har du brugt som "vogn" eller glidehjul eller hvad man skal sige?
Jeg ved ikke, hvordan håndtaget på jeres zipline ser ud. Men eftersom rullen rammer tennisbolde, så kan jeg ikke se, at noget skulle gå i stykker (foruden tennisboldene da). Vi har ikke noget håndtag, men man holder sig fast i et syntetisk hamp reb, der sidder fast på rullen. Rullen hedder Petzl Tandem Speed. Fungerer godt faktisk!
Kiggede også på "dyre færdige" ziplines først, men de faldt fra på grund af begrænset længde og vægt! (Man vil jo gerne køre selv også). Nu viste det sig, at dette blev markant dyrere alligevel, men det var det nok værd
Jeg ved ikke, hvordan håndtaget på jeres zipline ser ud. Men eftersom hjulen rammer tennisbolde, kan jeg ikke se, at noget skulle gå i stykker (bortset fra tennisboldene da). Vi har ikke noget håndtag, men man holder fast i et syntetisk hampetov, der er fastgjort til hjulen. Hjulen hedder Petzl Tandem Speed. Fungerer godt faktisk!
Kiggede også på "dyre færdige" ziplines først, men de faldt fra på grund af begrænset længde og vægt! (Man vil jo køre selv også). Nu viste det sig, at dette blev markant dyrere alligevel, men det var det nok værd
Plundraren
Hej Plundraren. Jeg har med stor interesse læst dine indlæg i denne tråd, da jeg har egne planer om en længere zipline. Jeg har en lille skovgrund, så der er god adgang til træer, men når jeg læser om de kræfter, du har regnet ud, når man spænder wiren op, bliver jeg lidt bekymret. Mine højest voksende træer vokser på sten, og det gør mig endnu mere bekymret. Der er både fyr og gran at vælge imellem, hvis noget skulle være at foretrække? Det ville unægtelig være interessant at høre lidt mere om, hvordan du har spændt dit arrangement op, har du sikret kræfterne på flere træer, eller alternativt sikret i jord/sten? Jeg tænker, at jo højere op i træerne man spænder wiren op, desto mindre kraftpåvirkning tåler træerne? I den anden ende har jeg mulighed for at spænde fast til eg eller bøg, og jeg antager, at disse træer er mere stabile og vil tåle flere kræfter, så der er jeg ikke lige så bekymret.
Hej Plundraren. Har med stort intresse læst dine indlæg i denne tråd, da jeg har egne planer om en længere zipline. Har en lille skovgrund, så der er god adgang til træer, men når jeg læser om kræfterne, du har regnet ud ved opspænding af wiren, bliver jeg lidt betænksom. Mine højeste træer vokser på sten, hvilket gør mig endnu mere bekymret. Der er både fyr og gran at vælge imellem, hvis noget skulle være at foretrække? Det ville unægtelig være interessant at høre lidt mere om, hvordan du har spændt dit arrangement op, har du sikret kræfterne på flere træer, alternativt sikret i jord/sten? Jeg tænker, at jo længere oppe i træerne man spænder wiren, desto mindre kraftpåvirkning tåler træerne? I den anden ende har jeg mulighed for at spænde fast i eg eller bøg, og jeg antager, at disse træer er mere stabile og vil kunne tåle mere kraft, så der er jeg ikke lige så bekymret.
Sjovt! Med alle de træerne så er der nok fine muligheder for at bygge en god zipline . Jeg ved ikke, hvor meget moment et træ tåler i sidled, men med en svævebane skaber man jo ingen kræfter rettet fra roden mod trækronen, som det delvis bliver ved hård vind, derfor burde den begrænsende faktor ikke være at vælte træerne, men snarere at knække dem. Som du siger, bliver momentet større med fæstepunktet højere oppe. Skal træerne give efter før wiren eller noget andet i ophængningen giver efter, så skal man nok flæske på kraftigt i dimensioneringen! Men selvfølgelig bør man alligevel vælge et velvokset og frem for alt sundt træ. Mine træer er fyrretræer, ca. 35-40 cm i diameter på stammen ved fæstepunkterne ca. 4 meter op. Jeg har ikke sikret på nogen anden måde. Det er absolut muligt at gøre det mere avanceret, at fæste i klippen e.l. Uanset hvad man gør, må man ikke glemme, at træerne bevæger sig døgnet rundt i vinden, og at ophængningen skal kunne klare at slides og håndtere fx at ophængningspunkterne bevæger sig usynkront med vinden. Her har det ikke været noget problem med vindstød på 25m/s. Den vinden i sig selv skaber større brydemoment på træet end svævebanen.
Hvis der er interesse i, hvordan jeg har regnet, så forsøger jeg at præsentere det: Jeg regnede kræfterne trigonometrisk ved at opdele det i kraftkomposanter. Det er nemmest at tegne det op på papir. Jeg har lagt wirens egenvægt som en punktlast sammen med personlasten midt på wiren, og antaget, at wiren da danner hypotenusen (h) i to spejlvendte trekanter med nedbøjningen* midt på wiren som den korte katete og den horisontale afstand (x) til træerne som den lange katete. En vertikal modkraft mod tyngden skal da skabes via de to kraftvektorer, der strækker sig langs hypotenusen (er ens, men spejlet gennem x). Det viser sig da, at størrelsen af den kraft er g*(egenvægt+personvægt)/sin(arctan(y/x)). Dette er kraften i wiren. Kraften i ophængningen er halvdelen af denne, som igen skaber tryk- og trækvæfter i stammen og et moment på træet ved roden, der afhænger af ophængningshøjden. Disse har jeg ikke regnet på. Men bemærk, at dette ikke er en professionel beregning, men en meget forenklet model uden fx dynamisk last, og jeg kan ikke garantere, at beregningen er generelt anvendelig.
Har man de rette forudsætninger og kan forankre en konstruktion i klippe, så går det nok at bygge en god ophængning af limtræ!
*Nedbøjningen påvirker kræfterne meget, og man kan selv bestemme, hvor meget nedbøjning man ønsker og så dimensionere derefter. Ved monteringen skal man så forspænde wiren så meget, at man får den nedbøjning, man har tænkt. For lidt nedbøjning kan give wirebrud, hvis man hænger svævebanen i træer, og det blæser kraftigt. For meget nedbøjning slider huller på bukserne ved bagdelen.
Opdater os gerne med, hvordan det går med svævebanen
Sjovt! Med alle de træer så er der nok gode muligheder for at bygge en god zipline . Jeg ved ikke, hvor meget moment et træ tåler sidelæns, men med en svævebane så skaber man jo ingen kræfter rettet fra roden mod trækronen som det delvist bliver ved hård vind, derfor burde den begrænsende faktor ikke være at vælte træerne, men snarere knækning. Som du siger, bliver momentet større med fastgørelsesstedet højere oppe. Skal træerne give efter før kablet eller noget andet i ophængningen giver efter, så skal man nok dimensionere det kraftigt! Men selvfølgelig bør man alligevel vælge et velvoksent og især sundt træ. Mine træer er fyrretræer, ca. 35-40 cm i diameter på stammen ved fastgørelsespunkterne ca. 4 meter oppe. Jeg har ikke sikret på nogen anden måde. Det kan absolut gøres mere avanceret, fastgøre i klippen e.l. Uanset hvad man gør, så må man ikke glemme, at træerne bevæger sig døgnet rundt i vinden, og at ophængningen skal kunne klare at slides og håndtere eksempelvis, at ophængningspunkterne bevæger sig usynkroniseret med vinden. Her har der ikke været nogen problemer med vindstød på 25m/s. Den vinden i sig skaber større brydningsmoment på træet end svævebanen.
Der er interesse for, hvordan jeg har regnet det ud, så jeg forsøger at præsentere det: Jeg har beregnet kræfterne trigonometrisk ved at opdele det i kraftkomposanter. Det er nemmest at tegne det op på papir. Jeg har lagt kablets egenvægt som en punktlast sammen med personlasten midt på kablet og antaget, at kablet da danner hypotenusen (h) i to spejlvendte trekanter med nedbøjningen* midt på kablet som den korte katete og den horisontale afstand (x) til træerne som den lange katete. En vertikal modkraft mod vægten skal så skabes via de to kraftvektorer, der strækker sig langs hypotenusen (er ens, men spejlede gennem x). Det viser sig da, at størrelsen af den kraft er g*(egenvægt+personvægt)/sin(arctan(y/x)). Dette er kraften i kablet. Kraften i ophængningen er halvdelen af denne, som i sin tur skaber tryk- og trækkræfter i stammen og et moment på træet ved roden, som afhænger af ophængningshøjden. Disse har jeg ikke regnet på. Men bemærk, at dette ikke er nogen professionel beregning, men en meget forenklet model uden f.eks. dynamisk last, og jeg kan ikke garantere, at beregningen er brugbar generelt.
Har man de rette forudsætninger og kan forankre en konstruktion i klippen, så kan det nok lade sig gøre at bygge en god ophængning af limtræ!
*Nedbøjningen påvirker kræfterne meget, og man kan jo selv bestemme, hvor meget nedbøjning man ønsker og derefter dimensionere derefter. Ved monteringen skal man så forspænde kablet så meget, at man får den nedbøjning, man har tænkt sig. For lidt nedbøjning kan give kabelbrud, hvis man hænger svævebanen i træer, og det blæser kraftigt. For meget nedbøjning, så slider man hul på bukserne ved bagdelen.
Opdater os gerne med, hvordan det går med svævebanen
Fulgte med dit ræsonnement ovenfor til du opstillede formlen for at beregne kraften. Havde nok brug for en udledning for at forstå det. Om det overhovedet havde hjulpet, høh! Prøvede også at sætte nogle egne tal ind, men beregningen gik ikke særlig godt
), så jeg deler lidt af mine erfaringer.
