Hej,
Jeg har en søjlefundament under sommerhuset, der synger på sidste vers og er begyndt at skitsere en plan for afhjælpning.
Hytta skal rettes op lidt, og nye søjler på krævet dybde skal etableres.
Den nuværende fundament er som sagt søjler, i tre rækker med ca. 2,5 meters mellemrum. Den ene kortside af hytta hviler dog på en støbt mur, der ligger ned i frostfri dybde (længst til højre på billedet).
En tanke jeg har er at bruge stålbjælker under huset, løfte med donkrafte og derefter lade bjælkerne hvile på de nye søjler (kun støtte af bjælkerne med søjler under bjælkernes yderkanter), dvs. at lade bjælkerne forblive som en del af fundamentet.
Behøver lasten beregnes anderledes end som for almindelig linjelast, når gulvrammen kun hviler på tre punkter (ydervægge og bærende bjælke midt under huset) på bjælkerne?
Tænker spontant at HEB180 ville være tilstrækkelig, men behøver som sagt beregne det lidt nærmere.
Med den aktuelle geometrisætning tror jeg ikke forskellen bliver stor mellem at beregne det som en linjelast eller som tre punktlaster. Jeg har ikke tjekket om HEB 180 er tilstrækkelig. Kør du på linjelast.
1. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener, henviser du til om lasten på gulvreglerne skal beregnes anderledes (hvis det er tilfældet, så er svaret nej, lasten på gulvreglerne er en linjelast) eller henviser du til om lasten på ståldragene kan betragtes som en linjelast eller punktlaster?
Hvis det er det sidste, forstår jeg ikke, hvorfor du ikke beregner lasterne, der kommer ned som punktkræfter. Hvis du kun skal have fundamenter, der støtter bjælkerne i yderkanterne, betragter du ståldraget som frit oplagt. I det tilfælde bliver der en 50% forskel på maksimalmomentet, om lasten, der kommer ned på bjælken, er 3 punktkræfter eller en linjelast.
2. Er tanken, at du skal løfte huset og støbe nye fundamenter, der er længere end de gamle?
Hej og tak for jeres svar,
Jeg mente lasten over stålbjælkerne og tænkte, at jeg kunne forenkle det for mig selv ved at regne med linjelast i stedet for punktlast, da jeg ikke tidligere har regnet på punktlaster, men jeg kan jo altid lære det
Tanken med fundamenterne er, at de eksisterende under ydervæggene (ikke angivet på skitsen) bliver erstattet med dem, som bjælkerne hviler på, samt at de eksisterende midt under hytten (heller ikke angivet) får lov at blive stående, men uden kontakt med bjælken, eftersom de bevæger sig med frosten.
Okay, ja, jeg ville i hvert fald betragte det som punktlaster, da det er mest repræsentativt. Vedlægger et billede af forskellen mellem linjelast og punktlaster. Sig til, hvis du har brug for hjælp med dimensioneringen.
Tak!
Indså lige, at jeg alligevel ikke rigtig har styr på, hvordan linjelasten skal beregnes i dette tilfælde, da den største vægten (vel) stadig vil havne over ydervæggene.
Svært at vurdere husets vægt, men jeg ville ikke tro mere end 7-8 ton (regelkonstruktion 45x95 med gullfiber, træbeklædning udvendigt og en blød træfiberplade indvendigt samt tagplader på taget). Der planlægges dog for eventuel efterisolering og gipsbeklædning indvendigt. Ingen større indvendig installation, den tungeste (bortset fra eventuelle beboere) er vel vvb på 100 liter. Snezone 4-4,5 (Tänndalen), bare det giver jo en taglast på 264 kN (66 kvm x 4 kN/m2).
Jeg tænkte først, om jeg kunne bruge det samme som spærrets underarme, som spænder over den totale bredde på 5 meter og med lidt "reversed engineering" vurdere, hvad de er dimensioneret for.
Har du et skub i den rigtige retning, ville jeg være meget taknemmelig
Okej, ja, jag skulle iallafall regne som punktlaster da det er mest repræsentativt. Vedhæfter en billed af forskellen mellem linjelast og punktlaster. Sig til hvis du har brug for hjælp med dimensioneringen.
Skal det virkelig være 3 punktlaster med samme størrelse? Punktlasterne under ydervæggene må vel være meget større da de håndterer tag- og væggene?
Linjelast på bjælken nærmest gavlen føles rigtig.
Skal det virkelig være 3 punktlaster med samme størrelse? Punktlasterne under ydervæggene må vel være meget større da de håndterer tag- og vægtvægtene?
Linjebelastning på bjælken tættest på gavlen føles rigtig.
Det er rigtigt som du nævner, jeg ville bare demonstrere forskellen. Langs med gavlen bliver det stadig punktkræfter rent teoretisk, men i og med at reglerne sidder så tæt, så bliver der ingen større forskel men en linjebelastning.
I tværretningen derimod (som jeg troede hordak syftede) bliver det ikke sådan.
Tak!
Indså lige at jeg alligevel ikke rigtig har styr på, hvordan linjelasten skal beregnes i dette tilfælde, da den største vægt (vel) alligevel vil ende over ydervæggene.
Svært at vurdere husets vægt, men jeg ville ikke tænke mig mere end 7-8 ton (regelstomme 45x95 med gullfiber, træpanel udvendigt og en eller anden blød træfiberskive indvendigt samt tagplader på taget). Planlægges dog for eventuell extra isolering og gipsbeklædning indvendigt. Ingen større indvendig installation, den tungeste (udover evt. beboere) er vel vvb på 100 liter. Snezone 4-4,5 (Tänndalen), bare det giver jo en taglast på 264 kN (66 kvm x 4 kN/m2).
Tænkte først om jeg kunne bruge samme som tagstolens underarme som spænder over den totale bredde på 5 meter og med lidt "reversed engineering" skønne hvad de er dimensioneret til.
Har du nogen skub i den rigtige retning er jeg meget taknemmelig
Du får punktkrafter ned fra tagstolerne som derefter fordeles videre ned i reglerne og til sidst ned på dine bjælker på langsiderne (approx linjelast ved at tage summen af punktkrafterne divideret med længden på væggen). Udover belastning fra tag så har du vægten af ydervæggen som du kan regne ud og dividere med væggens længde for at få linjelasten.
1) De nye plinte, som stålbjælkerne hviler på, er placeret uden for ydervæggene. De ydre punktlaster kommer altså ret tæt på, men ikke over stålbjælkens opbakning.
2) Lastfordelingen på de tre oprindelige bærelinjer (som altså skal hvile på stålbjælkerne) kan man ikke vide i detaljer uden at kende husets konstruktion. Frem for alt gælder det spørgsmålet, om der findes en hjertemur. Er det tilfældet, og huset har normale tagspær (dvs ikke fagværk), vil den midterste bærelinje blive udsat for betydeligt større laster.
Gjorde det enkelt for mig at tænke, at gravning for de nye plinte kan ske udenfor ydervæggene og dermed med mindre risiko for påvirkning af de eksisterende plinte ved nygravning. Men ved nærmere eftertanke burde en midlertidig ekstra styttelse og en kyndig gravemaskinist kunne grave skråt ind under ydervæggene, så de nye plinte ender direkte under.
Tror at spær kan klassificeres som almindelige, dog har støtteben ca. 1 meter inde fra hver tagfod. Overarmene ifølge handling 2"6, underarm 2"5 (bygget 1955). Gulvregler 2"7. Ingen hjertevæg forefindes, derimod en tidligere ydervæg, der efter tilbygning udgør en indvendig væg (under hvilken den første række af den gamle plintfundament begynder), hvor trykket antagelig er højere over den midterste bæreline, da spæret over denne væg også har en stolpe fra kip til underarmen.
Væggen mellem soveværelse 2 og 3 er en meget enkel skillevæg på 45x45 lægte med sprækker mellem væg og loft. Har dog til hensigt at bygge en ny væg op der med 45x95, hvilket også burde øge trykket på den midterste bæreline.
1) De nya fundamenter som stålbjælkerne hviler på er placeret udenfor ydervæggene. De ydre punktlaster kommer altså ret tæt på men ikke over stålbjælkens leje.
2) Lastfordelingen på de tre oprindelige bæreregler (som altså skal hvile på stålbjælkerne) kan man ikke vide i detalje uden at kende husets konstruktion. Frem for alt gælder spørgsmålet om der findes en kernevæg. Er det tilfældet og huset har normale tagspær (dvs ikke fagværk) vil den midterste bæreregel blive udsat for betydeligt større laster.
Det spiller vel ingen rolle, for om lasten skal betragtes som punktlaster eller linjelast langs med langsiden, hvis punktlasterne lander tæt på lejerne.
Punkt 2 er jeg enig i, men som sagt var det bare for at vise forskellen mellem linjelast og punktlaster som jeg tolkede at han mente i tværretningen.
hordak sagde:
Tak!
