hej!

har et lille garage hvor taget har sat sig ordentligt.

hjemmelavede spær med spændvidde ca. 8,5 meter.
bredden på garagen er ca. 6,6 meter.

taget er ret fladt og har nok sat sig en dm på midten...

jeg overvejer at trække en bjælke ind under mønningen og så kile under de eksisterende spær indtil det bliver lige.

eventuelt også 2 bjælker mere midt på hver taghalvdel for at sikre, at det holder.

jeg har dog overvejet at bruge stål, limtræ, eller min seneste idé, hvorfor ikke en tømmerstok.

hvis jeg sætter stolper på indersiden af væggene skal bjælken være ca. 6,4 meter, limtræ er normalt 6 meter =(

men hvorfor ikke gå i skoven og fælde en grovgran og skære en stok på 6,6 meter?

hvor grov skal en stok være for at svare til fx en 90x315 limtræsbjælke?
 
Det er ingen problemer at få fat i limtræ i 8m længde, hvis du vil.

En granstamme kan ganske vist være stabil, men den bliver meget tung, og bare egenvægten af den vil bøje den en del. Fastgørelsen af en stamme er også lidt mere "pill". Hvis jeg skal gætte, har du måske brug for dobbelt så stor gennemsnitsareal på stammen som en tilsvarende limtræsbjælke, fordi limtræet meget bedre maksimerer bæreevnen, både pga. stående form og limfuge.

Jeg kan godt lide gammeldags løsninger i det rette miljø. Men i en garage, vete katten om jeg havde besværet mig.
 
for mig gør det ikke noget, om selve stokken bøjer sig... man må så bare støtte op passende, så taget bliver lige.

en stok på 40 cm i diameter i den ene ende og 30 i den anden kunne måske være noget... for jeg bekymrer mig ikke om at save den som til tømmerhus, den kan forblive konisk.

og man må lade den tørre omkring et år, inden man monterer den, så burde vægten mindskes, måske bør man også lade den "hænge" i hver sin ende, så nedbøjningen sker, inden den monteres.

jeg tænker måske helt forkert?
i huset (tømmerhus) har jeg et rygåstag, som jeg har forstået, der er 3 stokke: én rygås og én i midten af hver taghalvdel, som strækker sig fra gavl til gavl med støtte i midten.

så spændvidderne er kortere, 5 meter måske...

selvfølgelig findes der limtræ at købe...

men det koster givetvis omkring 10000, hvis jeg skal have 3 solide af 6,5 meter.

så hugger jeg hellere en gran, hvis det kunne fungere lige så godt.
 
Nu huggede du nok til prisen ordentligt rundt 1000 - 1500 stykket tror jeg mere på.

Protte
 
Kiggede 115x405 og de gik på 3000 et eller andet på den eneste side med priser.. muligt det går at finde det billigere men...

Byggmax 6 meter koster jo 1700:- 90x315
 
Hvis en granstamme havde samme styrkeværdi som limtræ, skulle den have en diameter på ca. 30 cm for at svare til en limtræsbjælke på 90x315. Nu har den ikke det, og eftersom man desuden ikke ved, hvordan den aktuelle granstamme ser ud, skal man kompensere for alle usikkerheder. Det kan blive en meget stor stamme. Jeg synes ikke, det føles særlig realistisk. Desuden mener jeg, det er at begynde i den forkerte ende. En almindelig årsag til, at garagetage sætter sig, er for dårlig taghældning i kombination med for svage højben og forkert placerede hanebjælker. En bedre metode er ofte at trække spær sammen med en wire og eventuelt forstærke højbenene.
 
hmm hvis de havde samme styrke, så burde stammen klare mere, hvis den har samme diameter som limtræet har højde...
men som du siger, svært at regne på og ikke noget, jeg selv kan,

de som sidder der nu, er hjemmebyggede i 80'erne vil jeg tro, almindeligt tømmer, og meget få søm.
desuden ret lille taghældning
så jeg har støtter indvendigt om vinteren for ikke at risikere noget.

trække sammen med wire og forstærke højbenene kan absolut være en mulighed, hvor kan jeg læse mere om denne metode?

alternativt er selvfølgelig at rive hele taget ned og sætte nye tagspær op, det skal alligevel renoveres på en eller anden måde, inden nyt tagplade kan lægges.
underlaget af masonit er heller ikke det bedste..

men så skal man typisk tømme hele garagen for ting... og nyt indvendigt tag, isolering osv...
 
Jeg sammenlignede bøjningsmodstanden hos limtræsbjælken med den for en tænkt granstock ifølge formlen bxh^2/6. Jeg gjorde det enkelt for mig ved at regne på en kvadratisk granbjælke, der kunne passe i en rund stock, og kom da frem til en diameter på 29 cm. En granstock tåler dog meget lavere bøjningsspænding end en limtræsbjælke, måske kun halvdelen, afhængigt af fibertæthed, mængde af knaster osv. Eksemplet var primært tænkt til at vise, at den variant ikke var særligt realistisk.

Hvis hanebåndets totale spændvidde er 6,6 meter, og du har 1,2 meter mellem hanebåndene, vil hanebåndenes ben i værste fald skulle have målet 45x220 og være i bæredygtig klasse C24. Der har jeg antaget, at du bor i Gävle, og at taghældningen er meget lav. Jeg tror ikke, du kan komme under 45x195, selvom taghældningen skulle være 30 grader.

At taget er sunket, skyldes nok alligevel primært dårlige hanebånd (dimension, fastgørelse, placering osv.). Ved hjælp af et spil kan du trække hanebåndene sammen og fastgøre en trækstang af stål så tæt på tagfoden som muligt. Den enkleste form for sådan en stang er et almindeligt fladstål, som du skruer i benenes sider.

Jeg forstår fuldstændig, at tanken om at tømme garagen er modbydelig...
 
en granstok på 40 cm diameter er heller ikke så svær at få fat i.
jeg tænker bare, at alle lader/ladegårde osv. er jo bygget med stokke og spændvidder på væsentligt længere end mine 6,5 meter.

spærerne er dog 8,5 meter, hvis jeg husker rigtigt, (det er gavl-gavl, der er 6,5)
jeg gætter på, at spærerne er bygget i 2"6, eventuelt 2"5 hjemmesavet træ. så der er selvfølgelig forklaringen på, at de har sat sig.
men de svajer også ned i selve garagen, ikke så voldsomt meget, men loftet hænger nok ned 5 cm på midten
trækker jeg så spærret sammen som du beskriver, føles det for mig, som om loftet vil svaje endnu mere?

selvfølgelig er det irriterende at tømme garagen, men det er måske den enkleste vej at gå alligevel.
for alt ovenover spærerne skal alligevel udskiftes, der ligger masonit og tynd bærelekt, som også svajer, når man går på taget, gætter på, at bærelekten er 25x120 hjemmesavet, på cc40-50 gætter jeg.
jeg skal prøve at tage nogle billeder af, hvordan det ser ud.

der er sikkert flere løsninger, man kan benytte sig af.
måske kan man fx købe nye spær og stille ved siden af de gamle, så slipper man for at fjerne loftet, som al spånisoleringen ligger på...

ja som sagt skal jeg tage nogle billeder og lægge op, så kan I hjælpe mig med at finde en god løsning :)
 
Jeg er lidt nysgerrig på styrken af rundstokke jeg også. Jeg har et gammelt tømmerhus med kasstag, som jeg håber at kunne redde. Som jeg har forstået det, har rundtræ bedre styrke end savet træ. Det er ligesom vokset til at optage bøjningskræfter. Splintveden er stærkere end kernetræet. På en rundstok ligger splinten på de steder, hvor lasten er størst. Træet har også kompenseret for knasterne, når det vokser. Så en rundstok har fordele. Ulemperne er, at et rundt tværsnit ikke er det optimale til at optage last i en retning. Sammenligner man med limtræ, så har jo ikke problemet med knaster som almindeligt savet træ har. Med limfugerne tilfører knap nok bæreevne.
 
Jeg fandt en opgave fra Finland, der antager, at rundtræ har styrkeklasse C30, mens usorteret savet træ ligger på C24. Limtræ klassificeres ofte til L40. Hvilket vel er i samme skala, tror jeg.
 
men hvordan kan man så oversætte dette til en slags styrkeberegning?
stocken er rund, og burde vel have fordel derfor?
 
Hvis nocken har sat sig, så har højbenene nok trykket væggene ud, da hanbjælken har sluppet fra højbenet og stagene fra nock og højbenet nu trykker ned indertaget.

Roden til problemet må være, at hanbjælken mere eller mindre har sluppet.

Se om væggene buler, hvis det er tilfældet, så hjælp indertaget op og spænd væggene sammen med wire eller fladjern eller hvad som helst.

Protte
 
Tallet er bøjning parallelt med fibrene. Enheden er MPa. Men det er heller ikke helt selvforklarende.
 
De størrelser, som man anvender til at vurdere forskellige aspekter af styrke, bøjningsevne og inertimoment, favoriserer jo højde frem for bredde. Den mængde materiale, der indgår i en stamme med 30 cm diameter, kunne række til en bjælke med målene 10x70 cm, som ville have dobbelt så høj bøjningsevne som den runde stamme. Når det gælder anvendelse i horisontale bærende konstruktioner, er stammen nok ikke optimal. Derimod er det tydeligt, at en stamme, der anvendes som søjle, har den fordel, at den ikke har nogen svagere knækningsretning.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.