Spændvidde ny bjælkelag - gulvspån?

[TF83]

Hej!

Jeg har rejst et nyt bjælkelag med 45x220 bjælker på cc60 med en spændvidde på 3,70 m og tænkte på at have 25mm trægulv i rummet, men bør man have gulvspån først, eller fungerer det at skrue direkte i bjælkerne uden at gulvet bliver svajende?
Limmet og skruet spånplade med 45x220 skal kunne klare en spændvidde på 4,14 m, mens det med bare almindeligt gulv skal kunne klare 3,44 m. Hvordan har I andre gjort det?

 

[Per i Hamrånge]

Jeg havde skruet trægulvet direkte på reglarna

 

[justusandersson]

Det bliver bedst, hvis du bruger skrue-limet gulvspånplade først. Ellers bliver gulvsvigten for stor. Derefter kan du bruge tyndere gulvbrædder i stedet.

 

[TF83]

Tak for svaret, ja man bør måske ikke tage chancer og i stedet starte med gulvspån. Er der nogen, der ved, hvor man kan finde tyndere, bredere massive trægulve? Jeg har set 14 mm, men kun lidt over 12 cm brede. Jeg ville gerne have 16-18 cm brede gulvbrædder i hvert fald

 

[justusandersson]

Der findes bredere 14 mm gulve end 120 mm. Det er bare at Google "tunna massiva trägolv" eller noget lignende. Ellers kan du altid bestille det hos et specialsnedkeri.

 

[TF83]

Tak for svaret, må lede lidt, på den anden side gør det ikke noget, om gulvet skulle blive lidt over 20mm heller, så det bør løse sig

Et spørgsmål til: Huset, som i dag er en uisoleret skal uden etageadskillelse, er umuligt at få varme i for nu. Hvis man vil skrueslime spånplader nu eller i en nærliggende fremtid, hvor varmt bør det "mindst" være for at få et godt resultat? Vinterlim siger jo, at det skal kunne limes ned til -10 grader, passer det virkelig? Tænker, at det skal blive en grad plus her næste uge, tør man lægge dem, tror du? Eller er det klogere at vente?

 

[justusandersson]

Vinterlim fungerer sikkert. Dog bør du være opmærksom på de forskellige materialers fugtindhold. Særligt frisk tømmer kan have en høj sådan sammenlignet med spånplader. Du kan da få uønskede bevægelser mellem materialerne. Gulvbrædder, som ofte er meget tørre og plastede, bør du ikke håndtere, før du har stuetemperatur indendørs.

 

[TF83]

Takker for svar, ja man måske venter til foråret med selve gulvspånet isf. Det er almindelig C24 45x220 fra AB Karl Hedin, og den holder 16% fugt kvote ifølge dem, og jeg antager at gulvspån måske holder ca. 7-8 % ?

 

[justusandersson]

och den håller 16% fukt kvot enligt dom, och jag antar att golvspån kanske håller c:a 7-8 % ?

Det stemmer nok ganske godt. Fremfor alt gulvbjælkerne vil tørre. De bevægelser, der opstår, er jo primært i radial retning. Det er klogt at vente til foråret med gulvspån.

 

[Bernieberg]

Udover betænkelighederne omkring svigt kan det være godt at tænke på fremtidig slibning. Vi har lagt massivt fyrgulv på gulvspån og tænkte først at vælge et 14 mm gulv. Fik dog rådet af leverandøren at vælge et 20 mm da det tyndere kun “tåler” en slibning, bagefter sliber man sig ned til spånten. 20 mm ville i hvert fald tåle to omgange.

 

[TF83]

Tak for svaret! Ja, som der blev sagt, hvis trægulvet bliver tykkere, har det ingen betydning overhovedet, måske snarere en fordel, som du skriver Bernieberg.

Jeg tænkte mere på det med gulvspån på nye træregler, hvordan gør de, når de bygger nye huse om vinteren? Jeg tænker, at det måske kunne være en fordel at lægge det nu, for luftfugtigheden er vel størst om sommeren og efteråret og lavest om foråret og vinteren? Jeg tænker, at når fugten i luften øges, "vokser" træet, og når fugten mindskes, krymper det? Eller tænker jeg forkert?

Hvis man læser diverse monteringsvejledninger for gulvspån, blandt andet denne, ser det ud til, at de regner med, at bjælkelaget krymper efter, man har lagt gulvspånen: https://np.netpublicator.com/np/n16990392/Golvspån_contifloor_monteringsanvisning-.pdf

På side 3 under punkt 9 står der:
Skruerne skal forsænkes ca. 2 mm ind i pladen. Skruernes forsænkning
skal ikke spartles, da det kan give anledning til markeringer i
gulvbelægningen i form af små forhøjninger når bjælkelaget er udtørret.

Vi vil selvfølgelig gøre det, der er bedst, men hvis ikke gulvet (i hvert fald gulvspånen) kommer ind før til foråret, vil byggeriet stoppe på mange punkter, hvilket ville være meget, meget ærgerligt!

 

[justusandersson]

Dine ræsonnementer omkring luftfugtighed er korrekte, men når det gælder træ, så starter frisk tømmer på et meget højere niveau med hensyn til fugtindhold, som det aldrig vender tilbage til senere. Følger du producenternes instruktioner, går det sikkert godt.

 

[TF83]

Forresten, .. igen Hvordan er det med valget af materiale til trossbunden? Tænker på spændvidde og svaj/stabilitet? Man skulle tro, at hvis man har massivt træ i form af fx 20x120 brædder hvor hver "del" af denne er skruet i fx en 21x120 brædde som er fastgjort under en 45x220 gulvbjælke burde stabilisere gulvet mere end at fx lægge en asfaboard eller en tyndere masonitplade? Det bør vel også hjælpe til med tværstivheden sammen med det øverste gulv? Man læser jo ofte om, hvilket øverste gulv der kan være godt til formålet, og at krydsforstærkning kan hjælpe, men det er sjældent man læser om, hvorvidt trossbunden kan have nogen betydning i det hele? For det må vel være forskel på, hvilken type trossbund man vælger, hvis vi nu kun taler spændvidde, svaj og stabilitet?

 

[justusandersson]

Den geometriske størrelse, der har betydning for både nedbøjning og svigt, kaldes for inertimoment. Det beregnes ifølge formlen: bredden gange højden opløftet i tredje delt med tolv. Det betyder, at tværsnitsareal, der bygger på højden, har størst effekt. For at overgulv eller undertag skal samvirke med gulvbjælkerne, skal de være skrue-limet. Krydsafstivning og kortlingar kan påvirke påvirkningen af punktlaster ved at fordele dem til tilstødende bjælker. De kan derimod aldrig reducere en nedbøjning.

 

[TF83]

Du ser, hvad man lærer! Mange tak for svaret!!