Jeg roder rundt lidt i en ældre skolebygning, hvor jeg bl.a. skal rive en skillevæg ned. Alt tyder på, at den ikke er bærende, men jeg tænkte at dobbeltjekke, om nogen har styr på, hvilken spændvidde bjælkelaget bør kunne klare?
- Næsten ni meter mellem ydervæggene
- Bjælkelaget består af bjælker, ca. 160x210 mm
- c/c 750 mm
- Uindrettet koldloft ovenpå med sømmet, uspontet, bræddegulv.
- Brædder, rørmåtte og puds på undersiden.
- Næsten ni meter mellem ydervæggene
- Bjælkelaget består af bjælker, ca. 160x210 mm
- c/c 750 mm
- Uindrettet koldloft ovenpå med sømmet, uspontet, bræddegulv.
- Brædder, rørmåtte og puds på undersiden.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvis vinden er helt uindrettet og ikke bruges til opbevaring, og man kan regne med en egenvægt på omkring 1 kN/kvm, så ligger den maksimale spændvidde på ca. 7,5 meter. Men så må man ikke bruge vinden som dansegulv eller lignende.
Tak. Kender du til om der findes en app eller et onlineværktøj, som man kan bruge til lignende enkle overslagsberegninger, der alligevel går ud over, hvad Träguidens lathund kan klare?
Jeg kappede reglerne i væggen i dag uden en antydning af klem i savklingen, men så er det måske bedst at indsætte en eller anden form for bjælke alligevel.
Jeg kappede reglerne i væggen i dag uden en antydning af klem i savklingen, men så er det måske bedst at indsætte en eller anden form for bjælke alligevel.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Virkeskvaliteten er en ukendt variabel i denne sammenhæng. Jeg regnede som om dine bjælker var C 24, men de var måske meget bedre.
Selv bruger jeg aldrig apps eller online programmer, da jeg ikke helt stoler på dem. Den rå elasticitetsteori er bedst. Træguidens tabeller bruger jeg selvfølgelig, når det passer. De er enormt pålidelige. Hvad du kan gøre, når du kommer på skæve dimensioner, er at regne dem om til standardiserede sådanne. Inertimomentet er en geometrisk størrelse, man anvender, når man beregner f.eks. nedbøjning. Det beregnes ifølge formlen bxh^3/12. Bredden gange højden opløftet til tre divideret med tolv. Man kan anvende hvilken enhed man vil, bare man er konsekvent. Selv bruger jeg centimeter af gammel vane. Inertimomentet for 16x21 cm bliver da 12448 cm4. Det svarer f.eks. til 4,5x32. Man kan kun sammenligne træ af samme klasse.
Selv bruger jeg aldrig apps eller online programmer, da jeg ikke helt stoler på dem. Den rå elasticitetsteori er bedst. Træguidens tabeller bruger jeg selvfølgelig, når det passer. De er enormt pålidelige. Hvad du kan gøre, når du kommer på skæve dimensioner, er at regne dem om til standardiserede sådanne. Inertimomentet er en geometrisk størrelse, man anvender, når man beregner f.eks. nedbøjning. Det beregnes ifølge formlen bxh^3/12. Bredden gange højden opløftet til tre divideret med tolv. Man kan anvende hvilken enhed man vil, bare man er konsekvent. Selv bruger jeg centimeter af gammel vane. Inertimomentet for 16x21 cm bliver da 12448 cm4. Det svarer f.eks. til 4,5x32. Man kan kun sammenligne træ af samme klasse.
Ok, mange tak for hjælpen!