Hej!
Overvejer at bruge sibirisk lærk som facademateriale til huset, jeg skal bygge til foråret. Er der nogen, der har erfaring med materialet og måske et tip om, hvor jeg kan finde en rimelig pris?
Skärgårdsbon
Overvejer at bruge sibirisk lærk som facademateriale til huset, jeg skal bygge til foråret. Er der nogen, der har erfaring med materialet og måske et tip om, hvor jeg kan finde en rimelig pris?
Skärgårdsbon
Kig på dette link, de sælger sibirisk lærk til gode priser (100-150 :-/m2)
http://www.modulwindows.se/sib_lark_prislista.htm
http://www.modulwindows.se/sib_lark_prislista.htm
Lærk er et fremragende materiale til facaden, men det kræver en del ekstra arbejde sammenlignet med almindelig granpanel.
Dels har lærk en tendens til at slå sig ret så meget, dels bør man forbore, inden man sømmer det fast. Kan ikke huske, hvorfor det med boring anbefales, enten anses det for at være hårdt eller også er der risiko for sprækker.
Dels har lærk en tendens til at slå sig ret så meget, dels bør man forbore, inden man sømmer det fast. Kan ikke huske, hvorfor det med boring anbefales, enten anses det for at være hårdt eller også er der risiko for sprækker.
Hej!
Tak for alle tips! Skal vende tilbage med info om, hvad vi til sidst vælger. Har fundet meget information på danske og norske sites, men ikke så meget i Sverige!? Venter på tilbud, så må vi se, hvem der virker bedst og billigst.
Tak for alle tips! Skal vende tilbage med info om, hvad vi til sidst vælger. Har fundet meget information på danske og norske sites, men ikke så meget i Sverige!? Venter på tilbud, så må vi se, hvem der virker bedst og billigst.
Tænkte lade min facade stå ubehandlet, så den får den der flotte sølvgrå farve, som sibirisk lærk får efter nogle år. Hvordan er det med svensk kernefuru? Kan man lade den stå ubehandlet? Fristes af sibirisk lærk delvist på grund af udseendet, men også fordi det er et økologisk alternativ. Det eneste problem er vel den lange transportafstand fra Rusland og de udledninger, denne rejse skaber. Findes der et svensk alternativ med samme kvalitet, er dette jo interessant!
Jeg har været inde på jernvitriol, men synes ofte, at de huse, der er behandlet med stoffet, får en grønligt nuance, som jeg ikke kan lide. Om det skyldes træværk, luftfugtighed eller svampeangreb ved jeg ikke.
Nogen der ved?
Nogen der ved?
Grøntonen kommer nok delvis af, at man stryger vitriolen på for tidligt, træet bør stå ude og sole sig en stund.
Vi byggede landstedet for nogle år siden og var "flittige" og malede på direkte, da den sidste planke var sømmet. Huset så ud til at være bygget af trykimprægneret træ i over et år efter det. Vi havde alligevel lidt sølvoxid (tror jeg, det var) for at fremskynde processen.
Vi bemærkede, at nogle brædder, der havde ligget ude et stykke tid, som fik vitriolstænk på sig, blev smukt sølvgrå på et par uger.
Så vores egen meget uvidenskabelige konklusion er, at man skal lade huset stå et godt stykke tid, inden man begynder at påføre.
Vi byggede landstedet for nogle år siden og var "flittige" og malede på direkte, da den sidste planke var sømmet. Huset så ud til at være bygget af trykimprægneret træ i over et år efter det. Vi havde alligevel lidt sølvoxid (tror jeg, det var) for at fremskynde processen.
Vi bemærkede, at nogle brædder, der havde ligget ude et stykke tid, som fik vitriolstænk på sig, blev smukt sølvgrå på et par uger.
Så vores egen meget uvidenskabelige konklusion er, at man skal lade huset stå et godt stykke tid, inden man begynder at påføre.
Lærkens lysende rådresistens er en moderne skrøne, almindelig kernefuru fungerer lige så godt, eller dårligt 
Det fine ved netop Sibirisk lærk er, at andelen af kerneved er højere, sammenlignet med almindelig svensk lærk eller fyr. Det almindelige lyse yderved har derimod ingen rådresistens overhovedet, der er gran bedre. Hvis man vil have rigtig rådresistens, skal man beklæde huset med eg eller trykimprægneret, eller så kan man jo altid male ;D
Men hvor ofte plejer panel at rådne, uanset træsort eller om det er malet eller ej? Hvis det gør, plejer det at skyldes konstruktionsmæssige fejl, ekstremt lokalt klima eller fortidens plastikmaling.
Så hvis pointen er den fine sølvgrå farve, kan du nok tage hvad som helst, gran er da både billigere og lettere at sømme, og så er det bare at vente et par år på den naturlige farve.
Det fine ved netop Sibirisk lærk er, at andelen af kerneved er højere, sammenlignet med almindelig svensk lærk eller fyr. Det almindelige lyse yderved har derimod ingen rådresistens overhovedet, der er gran bedre. Hvis man vil have rigtig rådresistens, skal man beklæde huset med eg eller trykimprægneret, eller så kan man jo altid male ;DMen hvor ofte plejer panel at rådne, uanset træsort eller om det er malet eller ej? Hvis det gør, plejer det at skyldes konstruktionsmæssige fejl, ekstremt lokalt klima eller fortidens plastikmaling.
Så hvis pointen er den fine sølvgrå farve, kan du nok tage hvad som helst, gran er da både billigere og lettere at sømme, og så er det bare at vente et par år på den naturlige farve.
Hej!
Har forsket videre om Sibirsk lærk og vil dele mine nye kundskaber. Mistanken om at man rydder skoven i Sibirien var forkert. Skovbruget i Rusland ser ud til at være lige så reguleret som i Sverige.
Lærk er den helt dominerende træart i Sibirien og udgør 38 % af træreserven i Rusland og 45 % af træreserven i Sibirien. I alt er der i Rusland 25 milliarder m3 lærk.
I 1800-tallet var lærken et vigtigt eksportprodukt og blev efterhånden en mangelvare, hvilket førte til, at man indførte et fældningsforbud i begyndelsen af 1900-tallet.
Lærken har store lyskrav og vokser som regel i blanding med andre nåletræer. Den forynger sig ikke i lukket skov. Lærkeskoven i det nordvestlige Rusland bliver stadig ældre, og foryngelsen bliver stadig dårligere. For nærværende er mere end 80 % af lærken mere end 180 år gammel.
I 1998 blev fældningsforbudet ophævet med det formål at stimulere foryngelsen af lærken. Man må kun fælde træer, der er højere end to meter og har en diameter over 20 centimeter.
Med hensyn til densiteten, er den cirka 35 procent højere for sibirisk lærk end for svensk kernefyr.
Hvad angår transporten, sker det både med lastbil og med tog. (måske kan man stille krav til importørerne?)
Sibirisk lærk som alternativ til trykimprægneret træ? Absolut!
I Norge har man allerede totalforbudt trykimprægnering pga. miljøeffekterne og forhåbentlig gør man også det i Sverige.
Som facadebeklædning? Ved stadig ikke... Der er meget tilbage at sammenligne, og det kræver, at jeg bliver overbevist af importøren om, at det træ, jeg får, holder høj kvalitet. Har ingen lyst til at skulle skifte panel efter få år pga. råd.
Har forsket videre om Sibirsk lærk og vil dele mine nye kundskaber. Mistanken om at man rydder skoven i Sibirien var forkert. Skovbruget i Rusland ser ud til at være lige så reguleret som i Sverige.
Lærk er den helt dominerende træart i Sibirien og udgør 38 % af træreserven i Rusland og 45 % af træreserven i Sibirien. I alt er der i Rusland 25 milliarder m3 lærk.
I 1800-tallet var lærken et vigtigt eksportprodukt og blev efterhånden en mangelvare, hvilket førte til, at man indførte et fældningsforbud i begyndelsen af 1900-tallet.
Lærken har store lyskrav og vokser som regel i blanding med andre nåletræer. Den forynger sig ikke i lukket skov. Lærkeskoven i det nordvestlige Rusland bliver stadig ældre, og foryngelsen bliver stadig dårligere. For nærværende er mere end 80 % af lærken mere end 180 år gammel.
I 1998 blev fældningsforbudet ophævet med det formål at stimulere foryngelsen af lærken. Man må kun fælde træer, der er højere end to meter og har en diameter over 20 centimeter.
Med hensyn til densiteten, er den cirka 35 procent højere for sibirisk lærk end for svensk kernefyr.
Hvad angår transporten, sker det både med lastbil og med tog. (måske kan man stille krav til importørerne?)
Sibirisk lærk som alternativ til trykimprægneret træ? Absolut!
I Norge har man allerede totalforbudt trykimprægnering pga. miljøeffekterne og forhåbentlig gør man også det i Sverige.
Som facadebeklædning? Ved stadig ikke... Der er meget tilbage at sammenligne, og det kræver, at jeg bliver overbevist af importøren om, at det træ, jeg får, holder høj kvalitet. Har ingen lyst til at skulle skifte panel efter få år pga. råd.
Træer under 2 meter er ikke meget at have, nærmest en busk. Og under 20 cm er det ikke værd at save, desuden vil det træ sandsynligvis indeholde for lidt kernetræ for at få de positive egenskaber, du søger hos lærken. Hvad angår densiteten, har den ikke meget med bestandigheden at gøre, f.eks. vejer bøg dobbelt så meget som fyr, men er helt værdiløst fra et bestandighedssynspunkt for det
Om skovbruget i Rusland kan man sige meget, men dets regulering skal vi nok ikke tro på til 100 %, cirka 1/3 af alt tømmer i Rusland er nemlig stjålet eller ulovligt fældet. Det gælder også det tømmer, som vores egne skovgiganter køber for at lave papir af. Der blev skrevet en del om dette i efteråret i aviserne.
Lærk som alternativ til trykimprægneret, javist men på det rette sted, og ikke engang halvt så godt (ligeså godt som kernefyr). Man må bruge drya tropiske træsorter, hvis man skal komme op på noget nær den samme klasse, som giftet i imprægneringen giver.
Jo, lærk fungerer som facadebeklædning, det gør også: gran, fyr og asp m.fl. i flere hundrede år uden overfladebehandling, hvis man bygger på den rigtige måde, ikke udsætter panelet for ekstrem luftfugtighed over lang tid og lader træet tørre ud efter kraftig regn, se f.eks. norske stavkirker, der har stået siden 1200-tallet. Hvem bruger trykimprægneret som panel i dag?
Men brug lærken, hvis du får den til en god pris og synes, at forboringen ikke er alt for besværlig, det bliver flot og ikke som hos alle andre;D
Om skovbruget i Rusland kan man sige meget, men dets regulering skal vi nok ikke tro på til 100 %, cirka 1/3 af alt tømmer i Rusland er nemlig stjålet eller ulovligt fældet. Det gælder også det tømmer, som vores egne skovgiganter køber for at lave papir af. Der blev skrevet en del om dette i efteråret i aviserne.
Lærk som alternativ til trykimprægneret, javist men på det rette sted, og ikke engang halvt så godt (ligeså godt som kernefyr). Man må bruge drya tropiske træsorter, hvis man skal komme op på noget nær den samme klasse, som giftet i imprægneringen giver.
Jo, lærk fungerer som facadebeklædning, det gør også: gran, fyr og asp m.fl. i flere hundrede år uden overfladebehandling, hvis man bygger på den rigtige måde, ikke udsætter panelet for ekstrem luftfugtighed over lang tid og lader træet tørre ud efter kraftig regn, se f.eks. norske stavkirker, der har stået siden 1200-tallet. Hvem bruger trykimprægneret som panel i dag?
Men brug lærken, hvis du får den til en god pris og synes, at forboringen ikke er alt for besværlig, det bliver flot og ikke som hos alle andre;D
Tak Betula for et interessant indlæg. Vi fik næsten sat en debat i gang her! Lige nu har jeg fået et meget godt tilbud fra Småland (tror i det mindste det er godt - skal tjekkes) på SVENSK træ. Lærken tror jeg bliver ca. tre gange dyrere. Jeg tog transportaspektet op med en svensk importør, og han sagde ærligt, at han ikke kunne forsvare det. Men han havde eksportbeviser fra de russiske myndigheder, hvor meget det nu er værd.