Hej,
Helt ny på forumet, så hav barmhjertighed
Vi står over for at (måske) købe et hus bygget i 1929 og totalrenoveret i 50'erne, siden da er intet gjort, i hvert fald ikke dokumenteret. Renoveringsbehovet er naturligvis enormt.
Vi er begge novicer med begrænset erfaring med renovering (oprettet enkelte vægge og bredspartlet betonvægge) og byggeteknik (specielt i ældre huse).
Den viden vi i øjeblikket har om huset er, at det handler om planke vægge med masonit på og spændevæv i loftet, dette ifølge ejendomsmægleren, og parket eller korkfliser på gulvet. Vores vurdering er, at huset er meget lige. El-installationerne er ændret i 50'erne.
Parketgulvet er det, vi planlægger at bevare, alt andet vil vi udskifte/male.
Vi har 1000-vis af spørgsmål, men jeg tænkte at starte med nogle enkle, det handler i første omgang om stuen;
- Hvad indebærer egentlig plankevægge (vores forestilling er liggende planker sømmet på horisontale lægter) er planker=råspont?
- Er gips at foretrække på både vægge og loft?
- Bør vi lave nye vægge ud fra de eksisterende vægge og loft?
- Bør masonit fjernes fra væggene eller kan man sætte gipsplader direkte på masoniten?
- Hvilken tykkelse skal bruges på gipspladerne?
- Er der forskel, hvis det drejer sig om indervæg eller ydervæg (i fremgangsmåden)?
- I hvilken rækkefølge bør man renovere? Begynde med loft, videre til vægge og til sidst gulv?
- Bør man benytte lejligheden til at ændre el-installationerne, når man alligevel skal udskifte/renovere overflader?
Vi håber, at nogen tager sig tid til at besvare disse n00b-spørgsmål, vi ville være meget taknemmelige!
mvh HER
såg desuden, at indlægget er havnet i den forkerte afdeling, kan måske en venlig mod fikse det?
Helt ny på forumet, så hav barmhjertighed
Vi står over for at (måske) købe et hus bygget i 1929 og totalrenoveret i 50'erne, siden da er intet gjort, i hvert fald ikke dokumenteret. Renoveringsbehovet er naturligvis enormt.
Vi er begge novicer med begrænset erfaring med renovering (oprettet enkelte vægge og bredspartlet betonvægge) og byggeteknik (specielt i ældre huse).
Den viden vi i øjeblikket har om huset er, at det handler om planke vægge med masonit på og spændevæv i loftet, dette ifølge ejendomsmægleren, og parket eller korkfliser på gulvet. Vores vurdering er, at huset er meget lige. El-installationerne er ændret i 50'erne.
Parketgulvet er det, vi planlægger at bevare, alt andet vil vi udskifte/male.
Vi har 1000-vis af spørgsmål, men jeg tænkte at starte med nogle enkle, det handler i første omgang om stuen;
- Hvad indebærer egentlig plankevægge (vores forestilling er liggende planker sømmet på horisontale lægter) er planker=råspont?
- Er gips at foretrække på både vægge og loft?
- Bør vi lave nye vægge ud fra de eksisterende vægge og loft?
- Bør masonit fjernes fra væggene eller kan man sætte gipsplader direkte på masoniten?
- Hvilken tykkelse skal bruges på gipspladerne?
- Er der forskel, hvis det drejer sig om indervæg eller ydervæg (i fremgangsmåden)?
- I hvilken rækkefølge bør man renovere? Begynde med loft, videre til vægge og til sidst gulv?
- Bør man benytte lejligheden til at ændre el-installationerne, når man alligevel skal udskifte/renovere overflader?
Vi håber, at nogen tager sig tid til at besvare disse n00b-spørgsmål, vi ville være meget taknemmelige!
mvh HER
såg desuden, at indlægget er havnet i den forkerte afdeling, kan måske en venlig mod fikse det?
Senest redigeret:
Plankevægge kan bestå af stående spunsede to- eller tre-tommersbrædder med et eller flere lag råspån liggende på den anden led. I Nynäshamn plejer det at være, indefra og ud:
Perlespån stående
råspån liggende
Plank stående
råspån liggende
rør og mos med hønsenet og puds.
eventuelt er der lidt mos og stående løsning med listepanel yderst.
Ingen isolation. Ingen dampspærre. Muligvis en vindpap bag yderpanelet.
Meget stabilt.. overraskende god isoleringsevne. Det plejer ikke at kunne betale sig at efterisolere væggene på et sådant hus. Der er risici ved det, når fugtvandringen gennem væggen bremses op.
Taget er en helt anden sag. Det er opad, at det meste af varmen lækker ud.
Billedsøg på Surteraset. Husene i det skred var bygget med plankevægge. Sammenlign med Tuveraset, hvor det var moderne regelhuse. Sammenlignet med Surtehusene ser Tuvoresterne ud som... netop rester. Surtehusene er stort set intakte.
Så længe taget er tæt og fundamentet drænet, klarer en sådan stamme stort set hvad som helst. Selv at stå uden opvarmning om vintrene. Risiko for lokale skader ved vinduer og døre.
Behøver jeg sige, at det første, I bør gøre, er at se over tag og fundament. Alt andet kan I gøre, når I vil.
VH/Findus
Perlespån stående
råspån liggende
Plank stående
råspån liggende
rør og mos med hønsenet og puds.
eventuelt er der lidt mos og stående løsning med listepanel yderst.
Ingen isolation. Ingen dampspærre. Muligvis en vindpap bag yderpanelet.
Meget stabilt.. overraskende god isoleringsevne. Det plejer ikke at kunne betale sig at efterisolere væggene på et sådant hus. Der er risici ved det, når fugtvandringen gennem væggen bremses op.
Taget er en helt anden sag. Det er opad, at det meste af varmen lækker ud.
Billedsøg på Surteraset. Husene i det skred var bygget med plankevægge. Sammenlign med Tuveraset, hvor det var moderne regelhuse. Sammenlignet med Surtehusene ser Tuvoresterne ud som... netop rester. Surtehusene er stort set intakte.
Så længe taget er tæt og fundamentet drænet, klarer en sådan stamme stort set hvad som helst. Selv at stå uden opvarmning om vintrene. Risiko for lokale skader ved vinduer og døre.
Behøver jeg sige, at det første, I bør gøre, er at se over tag og fundament. Alt andet kan I gøre, når I vil.
VH/Findus
Indervægge i ældre huse kan meget vel også være plankevægge, sådan er det hos os og mange naboer i området. Stående to-tommer planker og liggende råspont på begge sider altså. Rimelig stabilt. Som tømrerne sagde hos os, da vi rev lidt væg (obs - LIDT, tænk jer om før I laver åbent planløsningskonceptet overalt, som alle andre...).
Ingen som helst problemer med at skrue gipsvægge op på indersiden, det er jo ikke diffusions tæt.
Læs mere på:
http://www.byggahus.se/forum/byggmaterial-byggteknik/65910-slaepper-gips-genom-fukt.html
og
http://www.google.se/url?sa=t&sourc...6Z2mAw&usg=AFQjCNFAIYz1n6iTp0xMqEzQ0yDbd3T9fg
/A
Ingen som helst problemer med at skrue gipsvægge op på indersiden, det er jo ikke diffusions tæt.
Læs mere på:
http://www.byggahus.se/forum/byggmaterial-byggteknik/65910-slaepper-gips-genom-fukt.html
og
http://www.google.se/url?sa=t&sourc...6Z2mAw&usg=AFQjCNFAIYz1n6iTp0xMqEzQ0yDbd3T9fg
/A
Et skrift som flere burde læse!Alko sagde:
For en gangs skyld virker indholdet korrekt.
Jeg tænker igen på de mange romantiserede reklameudsagn, der bliver lavet af nogle fabrikanter.