Hej,
Har et 2½ plans hus med en entrevæg, som vi skal fjerne for at få en større entre. Væggene var dækket med masonit og derefter liggende, profilerede brædder. Bagved er der regler, der ser ud til at fortsætte op gennem loftet og gulvet på anden sal. Oppe fortsætter væggen til loftet på anden sal og stopper der. Spørgsmålet er jo, om en væg med så lange regler kan være bærende? Kan tilføje, at huset er isoleret med savsmuld mellem reglerne (en grund til, at man byggede væggen sådan? Så man kan hælde savsmuld i lange "kanaler") og at huset blev bygget omkring 1919.
Har et 2½ plans hus med en entrevæg, som vi skal fjerne for at få en større entre. Væggene var dækket med masonit og derefter liggende, profilerede brædder. Bagved er der regler, der ser ud til at fortsætte op gennem loftet og gulvet på anden sal. Oppe fortsætter væggen til loftet på anden sal og stopper der. Spørgsmålet er jo, om en væg med så lange regler kan være bærende? Kan tilføje, at huset er isoleret med savsmuld mellem reglerne (en grund til, at man byggede væggen sådan? Så man kan hælde savsmuld i lange "kanaler") og at huset blev bygget omkring 1919.
For 100 år siden fandtes der ikke meget (læs snarere intet..) af byggestandarder, så det kan jo være bygget hvordan som helst.
At bare fjerne en væg med en etage ovenpå kræver i de fleste tilfælde en form for aflæsning (som eksempelvis en limtræsbjælke).
I jeres tilfælde skal I have hjælp af en bygningsingeniør, som kan beregne, om det overhovedet er muligt, og komme med beregnede løsninger.
At bare fjerne en væg med en etage ovenpå kræver i de fleste tilfælde en form for aflæsning (som eksempelvis en limtræsbjælke).
I jeres tilfælde skal I have hjælp af en bygningsingeniør, som kan beregne, om det overhovedet er muligt, og komme med beregnede løsninger.
Pokkers, jeg havde håbet, at det var omvendt. Nå, så må man bide i det sure æble og kontakte en bygningsingeniør til.
Jeg talte nemlig med min nabo, som er bygningsingeniør og bor i et lignende hus, og han mente, vi kunne tage væggen ned. Men samtidig sagde han, at "hvis huset skulle sætte sig lidt, kan du indsætte en bjælke". Så troværdigheden i hans udtalelse føltes aldrig helt sikker.
Må nok tale med én til og få det på papir, så man kan føle sig sikker på, hvordan det hænger sammen.
Jeg talte nemlig med min nabo, som er bygningsingeniør og bor i et lignende hus, og han mente, vi kunne tage væggen ned. Men samtidig sagde han, at "hvis huset skulle sætte sig lidt, kan du indsætte en bjælke". Så troværdigheden i hans udtalelse føltes aldrig helt sikker.
Må nok tale med én til og få det på papir, så man kan føle sig sikker på, hvordan det hænger sammen.
Hej igen,
Jeg sender med plantegning for at vise tydeligere, hvor væggen er. Jeg synes, at væggene rundt omkring ser større og mere bærende ud, men forstår, at det ikke behøver at være sådan. På loftet er der ingen vægge udover ydervæggene.
Jeg har markeret med rødt, hvilken væg der gælder, og pile mod væggen på overetagen.
Jeg sender med plantegning for at vise tydeligere, hvor væggen er. Jeg synes, at væggene rundt omkring ser større og mere bærende ud, men forstår, at det ikke behøver at være sådan. På loftet er der ingen vægge udover ydervæggene.
Jeg har markeret med rødt, hvilken væg der gælder, og pile mod væggen på overetagen.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Den aktuelle væg er med stor sandsynlighed bærende. Man kan betragte den rødmarkerede væg og dens forlængelse samt væggen mellem køkken og soveværelse som hjertemure med en vis forskydning. Jeg får en fornemmelse af, at huset desuden er tilbygget, hvilket kan komplicere vurderingen men ikke ændrer hvad jeg skrev i første sætning.
Ja, jeg bekymrede mig for, at det handlede om det: forskudt hjertevæg. Huset kan jeg dog meddele er ikke tilbygget på nogen måde: det er q1-mærket så det er original siden 1919. Pokkers, nu må jeg finde en bygningsingeniør og betale for det.J justusandersson sagde:
Har du nogen idé om, hvad sådan et besøg kan koste?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvad er det du vil gøre?
Jeg vil fjerne de rødmarkerede vægge på stueetagen, så hallen bliver lidt mere rummelig. Så nu har jeg brug for at finde nogen, der kan konstatere, at den er bærende og beregne, hvilken dimension det skal være på en bjælke, går jeg ud fra?J justusandersson sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er ikke en helt ukompliceret opgave. De fleste vægge i huse bygget 1919 plejer at være plankevægge (spontet planke 21/2 - 3 tommer tykke) som kan betragtes som pladekonstruktioner. Nu skal man spore reglarne hele vejen op for at se hvilke laster der kan hvile på dem. Man kan gøre det lidt lettere for sig selv ved at regne med maxscenarier hele vejen. Da spændvidden er begrænset, behøver dimensionerne på den afvekslende bjælke alligevel ikke blive superstore.
Du skal finde en konstruktør, dvs en person som er vant til at regne på lignende problemer og som normalt arbejder på et konstruktionskonsulentfirma. Denne kan være en bygningsingeniør, en diplomingeniør eller en civilingeniør. Bygningsingeniører (dvs gymnasieuddannede ingeniører) kan være aktive inden for en række forskellige områder og behøver nødvendigvis ikke være særligt kyndige på netop denne problematik.
Du skal finde en konstruktør, dvs en person som er vant til at regne på lignende problemer og som normalt arbejder på et konstruktionskonsulentfirma. Denne kan være en bygningsingeniør, en diplomingeniør eller en civilingeniør. Bygningsingeniører (dvs gymnasieuddannede ingeniører) kan være aktive inden for en række forskellige områder og behøver nødvendigvis ikke være særligt kyndige på netop denne problematik.
Det stemmer meget godt det du skriver om konstruktionen. Det er spontede brædder og så savsmuld imellem og masonit foran. Jeg har skrevet til et firma i dag og håber at høre fra dem efter weekenden. Her på billederne ser man hvordan det ser ud lige nu. Reglarne ser ud til at fortsætte opad i hvert fald, men lidt svært at se selv da det er så pakket med savsmuld.J justusandersson sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvad er åbningens mål?