Tænkte høre mig for lidt om Pusset facade.
Pris / Kvm mm.
Jeg har en pris på ca1100:- /kvm da er pusset på leka blok som er monteret rundt om huset, men jeg ved også at man kan have frigolit i stedet for Lekablok.
Hvilket skal/bør man foretrække ???
Isolerer frigoliten mere end leka blokkerne ???, sidder pusset bedre på leca :-/
PUUH det er en jungle
Pris / Kvm mm.
Jeg har en pris på ca1100:- /kvm da er pusset på leka blok som er monteret rundt om huset, men jeg ved også at man kan have frigolit i stedet for Lekablok.
Hvilket skal/bør man foretrække ???
Isolerer frigoliten mere end leka blokkerne ???, sidder pusset bedre på leca :-/
PUUH det er en jungle
Når man pudser på flamingo og/eller mineraluldsplade (typisk markplade/vestkystplade) så netter man udenpå den. Pudset vil derefter primært hæfte i hønsenettet.
Sammenlign med den gamle klassiske metode at pudse:
Væggen er af træplanker, og udenpå denne satte man et hønsenet med siv strå indsat i den. På denne måde fik man en fremragende overflade for pudset at hæfte.
Når det kommer til lecablokke, så antager jeg, at man pudser direkte på lecaen – fordi den har en meget god vedhæftningsevne. Er man dog ikke tilfreds med lecaens isoleringsevne, kan man jo altid lægge et lag celleplast eller mineraluld og derefter nettet til at pudse på.
Sammenlign med den gamle klassiske metode at pudse:
Væggen er af træplanker, og udenpå denne satte man et hønsenet med siv strå indsat i den. På denne måde fik man en fremragende overflade for pudset at hæfte.
Når det kommer til lecablokke, så antager jeg, at man pudser direkte på lecaen – fordi den har en meget god vedhæftningsevne. Er man dog ikke tilfreds med lecaens isoleringsevne, kan man jo altid lægge et lag celleplast eller mineraluld og derefter nettet til at pudse på.
To måder at pudse på:
1. Puds direkte på væggen, ingen armering. Anvendes bl.a. på vægge muret af letbeton eller leca. Pudset har direkte kontakt med den underliggende væg hele tiden.
2. Puds med underliggende plade af mineraluld eller celleplast. Pudset hænger i et armeringsnet, der er fastgjort med specielle beslag til den underliggende væg, som stikkes igennem pladen. Pladen kan fungere som ekstra isolering, hvor celleplast er mere effektiv isolering ved samme tykkelse.
kig f.eks. http://www.paroc.se hvor der er billeder af, hvordan det ser ud.
/hasse
1. Puds direkte på væggen, ingen armering. Anvendes bl.a. på vægge muret af letbeton eller leca. Pudset har direkte kontakt med den underliggende væg hele tiden.
2. Puds med underliggende plade af mineraluld eller celleplast. Pudset hænger i et armeringsnet, der er fastgjort med specielle beslag til den underliggende væg, som stikkes igennem pladen. Pladen kan fungere som ekstra isolering, hvor celleplast er mere effektiv isolering ved samme tykkelse.
kig f.eks. http://www.paroc.se hvor der er billeder af, hvordan det ser ud.
/hasse
Jeg vil anbefale MASTERFACADE, det bruger vi på vores kviste til at pudse direkte på dem.
Det er en cementbaseret plade.
Puds på celleplast er ikke så holdbar, den revner med tiden. Desuden får man problemer, hvis man skal fastgøre noget på væggen.
Med Masterfacade pladen er det det samme som at bore i beton.
Der er billeder på vores hjemmeside af, hvordan den ser ud.
Man kan finde den på Ljundbergs.
Det er en cementbaseret plade.
Puds på celleplast er ikke så holdbar, den revner med tiden. Desuden får man problemer, hvis man skal fastgøre noget på væggen.
Med Masterfacade pladen er det det samme som at bore i beton.
Der er billeder på vores hjemmeside af, hvordan den ser ud.
Man kan finde den på Ljundbergs.
Det var lidt svært at få karnapperne i beton, så vi fandt løsningen med Masterfacade. Det kommer til at ligne stueetagen, når vi er færdige med pudset der. ;D ;Dkubicon sagde:Sweli !!
har du mer info om dette. link eller lignende ???
Jeg har nu set alle billederne på husmonteringen igennem, i begyndelsen så jeg ikke, hvordan I havde tænkt huset, men det blev jo helt godt.
Det er meget let at pudse direkte. Vi er blevet anbefalede at anvende "kunsterpuds", som man bare applicerer med rulle. Ved ikke hvad det er, men vi skal undersøge det.
Linket til firmaet: http://www.ljungberg.se
Her kommer brochuren:
http://www.ljungberg.se/webb/Fotogalleri.nsf/LookupFiles/masterf/$file/masterf.pdf
Hvis jeg ikke husker forkert, kostede det kun lidt over 200kr/kvm ;D
Held og lykke!
Vi har prioriteret en pudset facade væk, da vi troede, det ville blive for dyrt, men med masterfacade og "konstnärsputs" måske skal vi revurdere situationen. Jeg har tre spørgsmål:
1.) Hæver en pudset facade værdien på huset sammenlignet med en træfacade?
2.) Hvad koster "konstnärsputsen"?
3.) Hvis vi har fået byggetilladelse til et træhus, men ændrer til et pudshus, skal vi så ændre i byggetilladelsen?
mvh
David
Prisen på Masterfacade er kun prisen på pladen.
Så skal man pudse.
Pladen er hård som beton. Jeg tror, at det er 50% beton i pladen. Den vejer rigtig meget ;D
Den, der er interesseret i at se det i virkeligheden og bor i Stockholm, kan få vores adresse.
Pladen sidder allerede på væggen.
Det er en meget bedre og holdbar metode. Det er det samme som at pudse på beton.
Der findes flere måder at bearbejde pladen på.
Kunstnerpuds, som ser ud som puds, selvom det er maling
Rigtigt puds med en type optiroc puds.
Vi ved ikke, hvilken metode vi vil anvende, vi vil have, at det skal se ud som på stueetagen, hvor vi har betonvægge. Så vi vender tilbage med svar på dette. ;D
Pyroc-pladen, som er tykkere, skal vi have på altangulvet, hvor vi skal have klinker.
Så skal man pudse.
Pladen er hård som beton. Jeg tror, at det er 50% beton i pladen. Den vejer rigtig meget ;D
Den, der er interesseret i at se det i virkeligheden og bor i Stockholm, kan få vores adresse.
Pladen sidder allerede på væggen.
Det er en meget bedre og holdbar metode. Det er det samme som at pudse på beton.
Der findes flere måder at bearbejde pladen på.
Kunstnerpuds, som ser ud som puds, selvom det er maling
Rigtigt puds med en type optiroc puds.
Vi ved ikke, hvilken metode vi vil anvende, vi vil have, at det skal se ud som på stueetagen, hvor vi har betonvægge. Så vi vender tilbage med svar på dette. ;D
Pyroc-pladen, som er tykkere, skal vi have på altangulvet, hvor vi skal have klinker.
1) Det, du vinder med en pudset facade, er, at du ikke behøver at vedligeholde den lige så ofte. En pudset facade holder i 30 år uden vedligeholdelse. Så man kan sige, at på lang sigt er puds med denne metode billigere end træfacade.David sagde:
Vi har prioriteret bort pudset facade, da vi troede, at det ville blive for dyrt, men med masterfacade og "konstnärsputs" måske vi skal tage og revurdere situationen. Jeg har tre spørgsmål:
1.) Øger en pudset facade værdien på huset sammenlignet med træfacade?
2.) Hvad koster "konstnärsputsen"?
3.) Hvis vi har fået byggetilladelse på et træhus men ændrer til et pudshus, skal vi så ændre i byggetilladelsen?
mvH
David
2) ved ikke, undersøger det
3) Ring og spørg kommunen, det afhænger af, hvordan de har planlagt området, om de accepterer, at du pudser i stedet.
Lige nu ser det ud til at være efterspørgsel efter pudsede huse (i betragtning af at der er så mange, der bygger med det), så burde andenhåndsprisen på huset kunne blive højere. Lige nu. I fremtiden kan efterspørgslen blive større eller mindre end i dag...
Tjek huspriserne på brugte huse og se om der er nogen forskel. Jeg har tjekket brugte huse i flere år og har ikke opdaget nogen kæmpestor forskel mellem huse med træfacade eller mursten/puds.
Tjek huspriserne på brugte huse og se om der er nogen forskel. Jeg har tjekket brugte huse i flere år og har ikke opdaget nogen kæmpestor forskel mellem huse med træfacade eller mursten/puds.
Jeg undrer mig over, om nogen oplever forskellen mellem de forskellige pudsproducenter. To fyre kom forbi og havde helt forskellige meninger:
Den ene ville bruge STO, som var meget let at arbejde med i hånden og desuden ret elastisk, da det indeholder lidt plast ???. Desuden brugte man plastnet.
Den anden fyr ville bruge Finja, som blev sprøjtet på, og hvor nettene var af metal.
Og vi står som æsler mellem to høstakke og har ingen idé om, hvem der har "ret", eller hvilken der er bedst.
Hvad har I andre hørt, hvilke erfaringer har I?
Den ene ville bruge STO, som var meget let at arbejde med i hånden og desuden ret elastisk, da det indeholder lidt plast ???. Desuden brugte man plastnet.
Den anden fyr ville bruge Finja, som blev sprøjtet på, og hvor nettene var af metal.
Og vi står som æsler mellem to høstakke og har ingen idé om, hvem der har "ret", eller hvilken der er bedst.
Hvad har I andre hørt, hvilke erfaringer har I?