Hej!
Når man bygger en plade på jord bruges der som regel flamingo (almindelig celleplast).
Celleplast er egentlig EPS, som adskiller sig fra XPS, der har en lukket cellestruktur og er mere holdbar og resistent mod fugtighed. XPS har også en bedre holdfasthed.
XPS er dog dyrere sammenlignet med EPS (celleplast).
Så ville jeg vælge en dampspærre mellem stenene (kapillarbrydende lag) og isoleringen.
Når man bygger en plade på jord bruges der som regel flamingo (almindelig celleplast).
Celleplast er egentlig EPS, som adskiller sig fra XPS, der har en lukket cellestruktur og er mere holdbar og resistent mod fugtighed. XPS har også en bedre holdfasthed.
XPS er dog dyrere sammenlignet med EPS (celleplast).
Så ville jeg vælge en dampspærre mellem stenene (kapillarbrydende lag) og isoleringen.
Senest redigeret:
Var der et spørgsmål her? Eller ville du bare meddele nogle ting?
Jeg er enig i det, du skriver om celleplast. Mest almindeligt i husgrunde er dog EPS, sandsynligvis pga. tilstrækkeligt gode egenskaber og meget billigere.
Hvad angår plast er der mange meninger. Nogle ser det som dampspærre, men det er mere almindeligt at betragte det som radonspærre. Og hvorvidt plasten i så fald skal ligge på gruset eller mellem noget af celleplastlagene er der også forskellige meninger om. Selv undlod jeg plastik i vores fundament, men lagde en radonslange i stedet. Da vi har en vis lille radonrisiko i jorden her.
ps Hvad viser billedet? En kommende bro? (nja, med L-element ...)
Jeg er enig i det, du skriver om celleplast. Mest almindeligt i husgrunde er dog EPS, sandsynligvis pga. tilstrækkeligt gode egenskaber og meget billigere.
Hvad angår plast er der mange meninger. Nogle ser det som dampspærre, men det er mere almindeligt at betragte det som radonspærre. Og hvorvidt plasten i så fald skal ligge på gruset eller mellem noget af celleplastlagene er der også forskellige meninger om. Selv undlod jeg plastik i vores fundament, men lagde en radonslange i stedet. Da vi har en vis lille radonrisiko i jorden her.
ps Hvad viser billedet? En kommende bro? (nja, med L-element ...)
Hej!
Nja, spørgsmålet er egentlig, hvordan man skal gøre mellem markadam/gruset og isoleringen.
Efter min mening skader det ikke at have en folie der og have det damptæt/vandtæt der. Eller? Det skader i hvert fald ikke.
Jeg ville sige, at plasten skal ligge på gruset, så kan isoleringen ikke blive fugtig. At f.eks. byggefugt tørrer ud nedad går jo ikke. Jorden er jo altid fugtig.
Ellers kan isoleringen delvis anses som beskyttelse mod fugtproblemer/fugtvandringer også.
Men nogle mener f.eks. at folien nedbrydes eller ikke holder osv.
Billedet tog jeg i Kållared ... tror det bliver en lagerbygning. Ville være godt, hvis det kapillærbrydende materiale var lidt grovere ...
Mvh
Nja, spørgsmålet er egentlig, hvordan man skal gøre mellem markadam/gruset og isoleringen.
Efter min mening skader det ikke at have en folie der og have det damptæt/vandtæt der. Eller? Det skader i hvert fald ikke.
Jeg ville sige, at plasten skal ligge på gruset, så kan isoleringen ikke blive fugtig. At f.eks. byggefugt tørrer ud nedad går jo ikke. Jorden er jo altid fugtig.
Ellers kan isoleringen delvis anses som beskyttelse mod fugtproblemer/fugtvandringer også.
Men nogle mener f.eks. at folien nedbrydes eller ikke holder osv.
Billedet tog jeg i Kållared ... tror det bliver en lagerbygning. Ville være godt, hvis det kapillærbrydende materiale var lidt grovere ...
Mvh
Senest redigeret:
Når man bruger plast, skal man altid være forsigtig. Man skal undgå at lukke fugt inde. Beton osv. skal kunne tørre ud osv.
Men at have plast mellem gruset og isoleringen ser ud til ikke at være noget problem ... eller?
Men at have plast mellem gruset og isoleringen ser ud til ikke at være noget problem ... eller?
Genopvækker spørgsmålet om plast. Jeg har et 12 m2 stort rum (soveværelse) i et hus fra -44, som nu er udgravet. Det er KNASTØRT overalt (lidt blanding af sten i forskellige størrelser i bunden, jeg har ikke behøvet at skovle alt ud, ingen jord/ler i dag). Jeg har kun lagt ca. 4-5 cm 8/11 makadam uvasket for at jævne ud. Nu skal jeg isolere 250-270 mm i tre lag før vandbåren gulvvarme + armering indstøbt i ca. 6-8 cm beton. Ovenpå kommer parket (16 mm). Jeg har forstået, at plasten lægges på betonen, før lagnet/foamen.
1) Mener I, at plasten skal ligge længere nede?
Og,
2) angående EPS eller XPS, jeg tror jeg får tilstrækkelig isoleringsværdi med EPS, og vil ikke belaste gulvet med andet end sofa/seng. Er der da nogen grund i mit tilfælde til at bruge XPS? Jeg har set, at nogle XPS-plader (styrodur?) er faset for nemmere at kunne trykke dem sammen. Det har jeg ikke set med EPS. Er det en fordel, der er værd at betale 3 gange mere for?
samt
3) Er der nogen, der har dårlige erfaringer med Byggmax billige EPS-plader?
taknemmelig for svar, tænkte at handle nu på mandag.
/U
1) Mener I, at plasten skal ligge længere nede?
Og,
2) angående EPS eller XPS, jeg tror jeg får tilstrækkelig isoleringsværdi med EPS, og vil ikke belaste gulvet med andet end sofa/seng. Er der da nogen grund i mit tilfælde til at bruge XPS? Jeg har set, at nogle XPS-plader (styrodur?) er faset for nemmere at kunne trykke dem sammen. Det har jeg ikke set med EPS. Er det en fordel, der er værd at betale 3 gange mere for?
samt
3) Er der nogen, der har dårlige erfaringer med Byggmax billige EPS-plader?
taknemmelig for svar, tænkte at handle nu på mandag.
/U
Hej!
Jeg ved ikke, hvad de andre synes, men fra min side er der følgende synspunkter:
1) Min synspunkt var, at plasten skal ligge mellem det kapillærbrydende materiale og isoleringen for at beskytte isoleringen mod opfugtning. I hvert fald tænkte jeg, at det ikke er forkert, hvis plasten ligger der.
2) XPS plader har en anden cellestruktur. Jeg er vant til, at man bruger XPS i så fald, men måske fungerer EPS også. XPS har normalt også en højere brudstyrke.
3) Jeg vil ikke sige, at Byggmax EPS plader er dårlige. Derimod kan man ikke vurdere i efterkant (f.eks. efter 2 år), om en bestemt konstruktion fungerer i praksis eller ej. Hvis man har en plade på jord, kan man jo ikke efterfølgende komme til og kontrollere, om isoleringen har suget fugt til sig eller ej.
Jeg ved ikke, hvad de andre synes, men fra min side er der følgende synspunkter:
1) Min synspunkt var, at plasten skal ligge mellem det kapillærbrydende materiale og isoleringen for at beskytte isoleringen mod opfugtning. I hvert fald tænkte jeg, at det ikke er forkert, hvis plasten ligger der.
2) XPS plader har en anden cellestruktur. Jeg er vant til, at man bruger XPS i så fald, men måske fungerer EPS også. XPS har normalt også en højere brudstyrke.
3) Jeg vil ikke sige, at Byggmax EPS plader er dårlige. Derimod kan man ikke vurdere i efterkant (f.eks. efter 2 år), om en bestemt konstruktion fungerer i praksis eller ej. Hvis man har en plade på jord, kan man jo ikke efterfølgende komme til og kontrollere, om isoleringen har suget fugt til sig eller ej.
Senest redigeret:
Ewald,
stor tak for den hurtige input. Jeg ringede til LK-systems, hvis gulvvarmesystem min rørmester ville bruge. De sagde, at man lægger plasten på det kapillærbrydende lag (i mit tilfælde makadam). Derefter isolering på. Sådan gør man i nyproduktion, og mit tilfælde kan sidestilles med nyproduktion i denne henseende. (En anden sag er selvfølgelig, hvis betonen allerede ligger, og der mangler plast under, så skal man måske lægge plast på betonen?). Jeg har også forstået, at man aldrig skal have plast i to lag. Så det må blive plast nedenunder. EPS må anses for at være tilstrækkeligt i mit tilfælde.
Spørgsmålet er dog, om sporede/fasede plader er værd at betale ekstra for? Findes der EPS plader, der er fasede? Ellers bliver det måske en tur til Byggmax på mandag.
/U
stor tak for den hurtige input. Jeg ringede til LK-systems, hvis gulvvarmesystem min rørmester ville bruge. De sagde, at man lægger plasten på det kapillærbrydende lag (i mit tilfælde makadam). Derefter isolering på. Sådan gør man i nyproduktion, og mit tilfælde kan sidestilles med nyproduktion i denne henseende. (En anden sag er selvfølgelig, hvis betonen allerede ligger, og der mangler plast under, så skal man måske lægge plast på betonen?). Jeg har også forstået, at man aldrig skal have plast i to lag. Så det må blive plast nedenunder. EPS må anses for at være tilstrækkeligt i mit tilfælde.
Spørgsmålet er dog, om sporede/fasede plader er værd at betale ekstra for? Findes der EPS plader, der er fasede? Ellers bliver det måske en tur til Byggmax på mandag.
/U
@ dacolonet
Ingen årsag.
Ofte skal man være forsigtig med plast. Man kan også lukke fugt inde osv. hvis man bruger plast på det forkerte sted.
Det er dog sådan, at jorden altid er fugtig (100 % RF) og at udtørringen derfor aldrig sker nedad.
XPS (ekstruderet styrencellplast) har som sagt en lukket cellestruktur. Overfladehuden er ret fugttæt og materialet har lille dampgennemtrængelighed.
Ja, hvis man bruger EPS (ekspanderet styrencellplast) er det vel ikke noget galt i at have en folie på det kapillærbrydende lag.
Nja, EPS fremstilles af små polystyrenkugler, som ved opvarmning med vanddamp ekspanderes, så vidt jeg husker. Materialet består af luftfyldte celler, har altså en åben cellestruktur.
Der findes en del gulvkonstruktioner mod jorden afhængigt af hvilke egenskaber, der er nødvendig. Beton som er tæt mod trykkende vand (vandtæt beton).
Ingen årsag
.Ofte skal man være forsigtig med plast. Man kan også lukke fugt inde osv. hvis man bruger plast på det forkerte sted.
Det er dog sådan, at jorden altid er fugtig (100 % RF) og at udtørringen derfor aldrig sker nedad.
XPS (ekstruderet styrencellplast) har som sagt en lukket cellestruktur. Overfladehuden er ret fugttæt og materialet har lille dampgennemtrængelighed.
Ja, hvis man bruger EPS (ekspanderet styrencellplast) er det vel ikke noget galt i at have en folie på det kapillærbrydende lag.
Nja, EPS fremstilles af små polystyrenkugler, som ved opvarmning med vanddamp ekspanderes, så vidt jeg husker. Materialet består af luftfyldte celler, har altså en åben cellestruktur.
Der findes en del gulvkonstruktioner mod jorden afhængigt af hvilke egenskaber, der er nødvendig. Beton som er tæt mod trykkende vand (vandtæt beton).
Senest redigeret: