Så er spørgsmålet, hvad dobbeltgips til gips + OSB giver, som i dit tilfælde. Omtrent halvdelen af denne forringelse... kan man måske gætte.
Nu ved jeg ikke, hvilke dB Zankan taler om, lydenergi, eller lydniveau eller om der måske findes endnu flere varianter. Men ofte er 3 dB en ganske stor ændring. 1 dB (i lydniveau vil jeg mene) skal være klart hørbart som forskel.
Personligt ville jeg næppe på grund af lyddæmpning ofre alle de fordele, som OSB + gips giver sammenlignet med dobbeltgips, hvad angår ophæng af forskellige ting osv.
Eller, tja, det kommer vel an på, en vaskerum, et lytterum / hjemmebiografrum eller noget andet specielt måske ....
Nu ved jeg ikke, hvilke dB Zankan taler om, lydenergi, eller lydniveau eller om der måske findes endnu flere varianter. Men ofte er 3 dB en ganske stor ændring. 1 dB (i lydniveau vil jeg mene) skal være klart hørbart som forskel.
Personligt ville jeg næppe på grund af lyddæmpning ofre alle de fordele, som OSB + gips giver sammenlignet med dobbeltgips, hvad angår ophæng af forskellige ting osv.
Eller, tja, det kommer vel an på, en vaskerum, et lytterum / hjemmebiografrum eller noget andet specielt måske ....
En gang for længe siden, da jeg var ung og studerede, fik vi at vide, at hvis man fordobler effekten, altså fra typ 60W forstærker til 120 W forstærker, eller har en støvsuger på 1000W og sætter en magen til på 1000W til, så ændrede man lydniveauet med 3dB og det ville lige præcis falde indenfor rammen, så man kunne høre forskel. Hvilket jeg levede længe på, når nogen kritiserede den lave effektudtagning på stereoanlægget. Hvis du nu nedbryder mit verdensbillede og siger, at 1 dB skal være en klart hørbar forskel, så knuser du min illusion, vil du virkelig det... :eek:Mikael_L sagde:
- M
Ja det er mere rodet, end man skulle tro, da det er forskelligt, om man taler om lydtryk, lydeffekt, lydintensitet osv.
Begynd med at læse lidt her. http://sv.wikipedia.org/wiki/Decibel
wiki behøver heller ikke at være 100% sandhed, kan man jo tænke på.
Men jeg genkender dit argument, at dobbelt forstærker-effekt = 3 dB højere lyd (-tryk, -intensitet eller hvad det nu kunne have været her). Og at 3 dB skulle være hørbar forskel, men ikke så meget mere ...
Dette var også min "sandhed", da jeg solgte bilstereo.
Jeg orker nok heller ikke selv at finde hele sandheden om dB. Jeg dropper bare lidt information om, at der kan være lidt flere aspekter, så må du selv forske efter behov og interesse.
Illusioner knuser jeg let, verdensbilleder er sværere ...
Begynd med at læse lidt her. http://sv.wikipedia.org/wiki/Decibel
wiki behøver heller ikke at være 100% sandhed, kan man jo tænke på.
Men jeg genkender dit argument, at dobbelt forstærker-effekt = 3 dB højere lyd (-tryk, -intensitet eller hvad det nu kunne have været her). Og at 3 dB skulle være hørbar forskel, men ikke så meget mere ...
Dette var også min "sandhed", da jeg solgte bilstereo.
Jeg orker nok heller ikke selv at finde hele sandheden om dB. Jeg dropper bare lidt information om, at der kan være lidt flere aspekter, så må du selv forske efter behov og interesse.
Illusioner knuser jeg let, verdensbilleder er sværere ...
Hvis man så i stedet bygger væg med luftspalte mellem reglerne, typ gips+osb+stålregel&Roxull+luftspalte osv...
Er fordelene så ikke større end at lave dobbeltgips på træregel?
Er fordelene så ikke større end at lave dobbeltgips på træregel?
okay nu får vi styr på det her... Når man taler om vægge, taler vi om reduktion af lydniveauet. Tale 70 dB - 40 dB væg giver 30 dB på den anden side målt mod givet kurve A, B eller C. A er den, der gælder i normaltilfældet, da den er tilpasset efter ørets evne til at optage lyd ved normale lydniveauer.
10 dB ændring er en fordobling, 2 dB en hørbar forskel.
Men for at sætte det i relation kan man sige, at 70 dB er niveauet, vi normalt taler i. Derefter kommer næste aspekt frekvensen. Menneskets øre opfatter lyd ved stort set 0 dB rent teoretisk kan vi høre, når en luft molekyle slår mod trommehinden hvilket er heldigt at den ikke gør. Men sig at vi har en høregrænse ved 0 dB over hele frekvensbåndet, så er vi ekstra følsomme ved 4000 Hz (dvs. løvraslen i skoven). Mens vi har en grænse på 20-30 dB ved 64 Hz. Dette kan man sammenligne med den forbandede opfindelse loudness kurve på en gammel klassisk grafisk Eq. En reduktion af lyden skal derfor måles mod hvordan øret oplever lyden. Derefter kommer aspekter som impulslyde og andet ind i, men disse er ikke noget, som findes i normaltilfældet i en bolig.
At lave en dobbelt regelkonstruktion indebærer 2 ting
1) Man adskiller stolpeværket for at mindske flanketransmissionen.
2) Man sænker egenfrekvensen i konstruktionen idet, at afstanden mellem de svingende masser bliver længere.
Dette skaber at lyddæmpningen bliver bedre ved lavere frekvenser og i sin tur ved højere da gips mister ca. 3-5 dB i et givet frekvens/oktavbånd i harmoniske overtoner fra den laveste frekvens. Det sidste er jeg ikke helt 100 på præcise tal.
10 dB ændring er en fordobling, 2 dB en hørbar forskel.
Men for at sætte det i relation kan man sige, at 70 dB er niveauet, vi normalt taler i. Derefter kommer næste aspekt frekvensen. Menneskets øre opfatter lyd ved stort set 0 dB rent teoretisk kan vi høre, når en luft molekyle slår mod trommehinden hvilket er heldigt at den ikke gør. Men sig at vi har en høregrænse ved 0 dB over hele frekvensbåndet, så er vi ekstra følsomme ved 4000 Hz (dvs. løvraslen i skoven). Mens vi har en grænse på 20-30 dB ved 64 Hz. Dette kan man sammenligne med den forbandede opfindelse loudness kurve på en gammel klassisk grafisk Eq. En reduktion af lyden skal derfor måles mod hvordan øret oplever lyden. Derefter kommer aspekter som impulslyde og andet ind i, men disse er ikke noget, som findes i normaltilfældet i en bolig.
At lave en dobbelt regelkonstruktion indebærer 2 ting
1) Man adskiller stolpeværket for at mindske flanketransmissionen.
2) Man sænker egenfrekvensen i konstruktionen idet, at afstanden mellem de svingende masser bliver længere.
Dette skaber at lyddæmpningen bliver bedre ved lavere frekvenser og i sin tur ved højere da gips mister ca. 3-5 dB i et givet frekvens/oktavbånd i harmoniske overtoner fra den laveste frekvens. Det sidste er jeg ikke helt 100 på præcise tal.
Okay, nu rydder vi op i det her…igen.
Når man taler om en vægs lydegenskaber refererer man normalt til reduktionstallet, R. Dette er et mål for, hvor meget en skillevæg formår at dæmpe lyd, der går gennem væggen, enheden er dB. Lydreduktionen måles normalt i tersbånd fra 50-3150 Hz, hvor den nævnte sammenfattende værdi R beregnes og frekvensvægs efter givne regler. De i andre lydsammenhænge anvendte vægtningskurver A, B, C respektive D har intet med reduktionstallet at gøre.
En forøgelse af lydniveauet med 1 dB er knapt mærkbar, dvs en normalt hørende kan, hvis denne lytter rigtig nøje, opfatte forskellen. For at en lyd skal opleves som dobbelt så stærk, skal lydniveauet øges med ca. 10 dB.
Ørets hørelse varierer afhængigt af frekvens, hvilket gør, at vi f.eks. kan opfatte to i frekvens forskellige toner som forskelligt stærke, selvom de har samme lydtryk. Det bliver ekstra kompliceret af, at denne frekvensafhængighed ser forskellig ud for forskellige lydtrykniveauer. Hvis vi kigger på høretærsklen, dvs den svageste lyd vi kan opfatte, så er denne ca. 5 dB ved 1000 Hz. For at vi overhovedet skal kunne høre en bastone på 60 Hz, skal lydniveauet være ca. 35 dB, mens det er nok med et lydniveau på ca. -4 dB for at kunne høre en tone på 4000 Hz (bemærk minustegnet).
Når man bygger en væg med dobbelt regelstamme i stedet for en tilsvarende enkel, reduceres direkte transmissionen (ikke flanktransmissionen!). Hvis vi forestiller os en traditionel gipsvæg med enkel regelstamme, ser det sådan ud: Når en lydbølge rammer væggens gipsskive på den ene side, sættes denne i svingning. De opståede vibrationer forplanter sig til reglerne, hvilket igen fører til, at gipsskiven på den anden side af væggen begynder at svinge og dermed også frembringer lyd. Ved dobbelt regelstamme brydes den direkte forbindelse via reglerne fra den ene til den anden vægside. Lyden kan altså her ikke overføres via væggens regler. Dobbelt stamme er meget effektivt fra et lydsynspunkt.
Det er sandt, at en øget afstand mellem gipsskiverne sænker væggens egenfrekvens, men det har ingen forbindelse til, om der anvendes enkelte eller dobbelte regler. En 120 mm regel giver f.eks. større afstand mellem skiverne end hvad en dobbeltregelstamme 2x45 mm med 10 mm fri luftfuge gør. Egenfrekvensen i sig selv siger heller intet om væggens reduktionstal.
Når man taler om en vægs lydegenskaber refererer man normalt til reduktionstallet, R. Dette er et mål for, hvor meget en skillevæg formår at dæmpe lyd, der går gennem væggen, enheden er dB. Lydreduktionen måles normalt i tersbånd fra 50-3150 Hz, hvor den nævnte sammenfattende værdi R beregnes og frekvensvægs efter givne regler. De i andre lydsammenhænge anvendte vægtningskurver A, B, C respektive D har intet med reduktionstallet at gøre.
En forøgelse af lydniveauet med 1 dB er knapt mærkbar, dvs en normalt hørende kan, hvis denne lytter rigtig nøje, opfatte forskellen. For at en lyd skal opleves som dobbelt så stærk, skal lydniveauet øges med ca. 10 dB.
Ørets hørelse varierer afhængigt af frekvens, hvilket gør, at vi f.eks. kan opfatte to i frekvens forskellige toner som forskelligt stærke, selvom de har samme lydtryk. Det bliver ekstra kompliceret af, at denne frekvensafhængighed ser forskellig ud for forskellige lydtrykniveauer. Hvis vi kigger på høretærsklen, dvs den svageste lyd vi kan opfatte, så er denne ca. 5 dB ved 1000 Hz. For at vi overhovedet skal kunne høre en bastone på 60 Hz, skal lydniveauet være ca. 35 dB, mens det er nok med et lydniveau på ca. -4 dB for at kunne høre en tone på 4000 Hz (bemærk minustegnet).
Når man bygger en væg med dobbelt regelstamme i stedet for en tilsvarende enkel, reduceres direkte transmissionen (ikke flanktransmissionen!). Hvis vi forestiller os en traditionel gipsvæg med enkel regelstamme, ser det sådan ud: Når en lydbølge rammer væggens gipsskive på den ene side, sættes denne i svingning. De opståede vibrationer forplanter sig til reglerne, hvilket igen fører til, at gipsskiven på den anden side af væggen begynder at svinge og dermed også frembringer lyd. Ved dobbelt regelstamme brydes den direkte forbindelse via reglerne fra den ene til den anden vægside. Lyden kan altså her ikke overføres via væggens regler. Dobbelt stamme er meget effektivt fra et lydsynspunkt.
Det er sandt, at en øget afstand mellem gipsskiverne sænker væggens egenfrekvens, men det har ingen forbindelse til, om der anvendes enkelte eller dobbelte regler. En 120 mm regel giver f.eks. større afstand mellem skiverne end hvad en dobbeltregelstamme 2x45 mm med 10 mm fri luftfuge gør. Egenfrekvensen i sig selv siger heller intet om væggens reduktionstal.
Ej hvor interessant tråd! Jeg har et spørgsmål, som jeg håber nogen kan svare på:
Drengens soveværelse ligger væg til væg med køkkenet, og han vågner derfor let, hvis vi vasker op eller larmer med noget andet. Væggen består af byggeskive-regel-byggeskive, dvs. rigtig dårlig lydisolerende konstruktion. Den nemmeste måde at få det nogenlunde bedre på er jo at sætte en gipsplade direkte mod byggeskiven i hans værelse (hvor vi alligevel skal tapetsere om), men hvordan gør jeg for at få det rigtig godt? En regel ved gulv resp. loft, lodrette regler på dette og så OSB+gips? Eller findes der bedre alternativer?
Drengens soveværelse ligger væg til væg med køkkenet, og han vågner derfor let, hvis vi vasker op eller larmer med noget andet. Væggen består af byggeskive-regel-byggeskive, dvs. rigtig dårlig lydisolerende konstruktion. Den nemmeste måde at få det nogenlunde bedre på er jo at sætte en gipsplade direkte mod byggeskiven i hans værelse (hvor vi alligevel skal tapetsere om), men hvordan gør jeg for at få det rigtig godt? En regel ved gulv resp. loft, lodrette regler på dette og så OSB+gips? Eller findes der bedre alternativer?