Murstensfacade møder tag ... hvordan byggede man i 60'erne?

[pikapika]

"Den eksisterende stamme er lagt op på fasaden, og siden opførelsen har den været med til at optage belastningen
Bærende tagkonstruktion er muret ind samt tætnet og bæres af den eksisterende facadevæg."

Jeg forsøger at forstå og visualisere disse udsagn.
Facaden er af tegl, den indre stamme af fiberplank fra Hultsfreds hus, huset er bygget 68-69
Mellem fiberplank og tagbjælker var der bærere eller remme (usikker på navnet).

Kan man påstå, at konstruktionen er forkert, eller byggede man sådan på den tid?

 

[justusandersson]

"Den eksisterende bærende konstruktion er placeret på facaden, og denne har siden opførelsen været med til at optage belastningen. Den bærende tagkonstruktion er muret ind, tætning er udført, og den understøttes af den eksisterende facadevæg."

En bærende konstruktion kan ikke være placeret på en facade. Ovenstående udtryk er nonsens eller fejlciteret. Fiberbrædderne er sandsynligvis bundet sammen øverst med et rem, dvs. en liggende bjælke, hvorpå spær hviler. Murstenene er et halvstens facade-murværk, der er muret uden på fiberbrædderne, men som ikke indgår i den bærende konstruktion. Bag murstenen bør der være en luftspalte. Derudover er der sikkert ventilation i form af åbne vandrette fuger øverst og nederst i murværket.

 

[pikapika]

"Den eksisterende konstruktionsramme er anbragt på facaden, og den har siden konstruktionens udførelse været med til at optage belastningen.
Bærende tagkonstruktion er muret ind og tætnet samt understøttet af eksisterende facadevæg."

Det du skriver er korrekt.

Jeg undrer mig bare over, hvordan jeg ved, om dette findes? "Desuden findes der sikkert ventilationshuller i form af åbne stødforbindelser øverst og nederst i murstensvæggen." ?

 

[danne_08]

Jeg tolker det som at tagets stamme bæres op (delvis) af teglfacaden.
Så bliver det forståeligt for mig, som ikke er bygmester.

 

[justusandersson]

Teglfacaden har absolut ingen bærende funktion! Et Hultsfredshus blev leveret uden tegl, derefter måtte man hyre en lokal murer for at få facaden op. Hultsfredshus var meget store omkring 1960.

 

[pikapika]

"Desuden findes der helt sikkert luftningshuller i form af åbne stødskarver øverst og nederst i teglmuren."

Jeg kan ikke se, at det findes, hvordan ser jeg det?
Ifølge SNB 67 skal murningen være tæt uden huller, hvis jeg læser det rigtigt.

 

[oceanis]

"Dessutom findes sikkert luftningshuller i form af åbne stød samlinger øverst og nederst i teglvæggen." ?

Jeg kan ikke se at det findes, hvordan ser jeg det?
Ifølge SNB 67 skal murværket være tæt uden huller hvis jeg læser rigtigt.

Der fandtes ingen åbne stødsamlinger på den tid. Det er i princippet en konstruktion, der findes efter midten af 80'erne.

 

[oceanis]

Du fik jo rirningar på facadekonstruktionen for et par dage siden. Der ser du jo, hvordan man har lagt op spær og bjælkelag på den indre væg, og at facadeteglet ikke har en bærende funktion, men udelukkende er et muret ydre skal uden nogen som helst bærende funktion.

 

[justusandersson]

SBN 67 siger ingenting om åbne stødspalter, hvad jeg kan se. Hvad der derimod siges i anden litteratur fra den tid, f.eks. håndbogen BYGG, er at facadeteglmure (med luftspalte) i områder med meget slagregn, f.eks. vestkysten og Skåne, skal ventileres så regn, der er trængt igennem facaden, kan luftes væk. Anvendelsen af åbne stødspalter varierer sandsynligvis derfor over landet, men har i det mindste på vestkysten været benyttet siden begyndelsen af 50'erne. Åbne stødspalter er ingen drøm, da alverdens små dyr kan komme ind der, f.eks. bier. Er der kommet bier ind, slipper man aldrig af med dem.