Hej! Jeg har en gammel Skånelænge fra midten af 1800-tallet. Det er et bindingsværkshus, hvor fagene er udfyldt med mursten. Stenene er murede med kalkmørtel, så vidt jeg kan se (meget blødt/porøst sammenlignet med almindeligt B-mørtel f.eks.). Vi har brug for at mure om murstenene på den ene gavl, og spørgsmålet er: Hvilken mørtel skal jeg bruge? Er der nogen grund til at mure med kalkmørtel? Det vil jo være mere tidsvarende end B-mørtel, men fugerne bliver jo meget svagere end med B-mørtel. Det er altså ikke lersten men en form for brændt mursten. /Kristian