Hej!
Jeg er rådvild og søger jer, der har erfaring med moderne muldvarp og lerpuds.
Vi har et tømmerhus fra 1700-tallet, der står på et koldmuret stenfundament. Den gamle muldvarp er udgravet, og vi har lagt et lag makadam direkte på jorden i hele huset.
Nu er vi begyndt at tætne stenfundamentet indefra. Fylder alle små huller med sten og tætner derefter med lerpuds.
Tanken er at fylde hele grunden med hasopor op til gulvniveau.
Jeg har læst mig træt af forskellige anbefalinger om, hvorvidt man skal lægge en fiberdug i bunden, inden man fylder op med skumglas. Det er her, min overvejelse kommer ind.
Vi har lagt et lag makadam for at udjævne bunden og fordi det føltes som om, det skaber en lille afstand til jorden. I min verden burde det være muligt bare at fylde op med skumglas ovenpå, med tanke på dets egenskaber.
Jeg har været i kontakt med Hasopor, og de anbefaler, at man bunder med en diffusionstæt dug, inden man lægger på skumglaset. Dette for at forhindre jordfugt i at vandre opad i konstruktionen.
Vi har drænet (grøfter med grus og perforeret slange) på den side af huset, der er mest kritisk for vand (jordniveauet er ret højt). Tagrender er også koblet på dette og føres til en stenkiste.
Jeg synes, det føles forkert at lægge et tæt lag i bunden af huset. Både fordi jeg ikke vil have mere plastik ind end nødvendigt, og fordi jeg er bange for, at fugt i så fald vil søge sig til kanten af plastikken og fugte den lerkødede stenfod.
Vil helst undgå at tage gulvet op i fremtiden, fordi det er gået galt
Jeg er meget rådvild. Fortæl gerne om jeres erfaringer!
Jeg er rådvild og søger jer, der har erfaring med moderne muldvarp og lerpuds.
Vi har et tømmerhus fra 1700-tallet, der står på et koldmuret stenfundament. Den gamle muldvarp er udgravet, og vi har lagt et lag makadam direkte på jorden i hele huset.
Nu er vi begyndt at tætne stenfundamentet indefra. Fylder alle små huller med sten og tætner derefter med lerpuds.
Tanken er at fylde hele grunden med hasopor op til gulvniveau.
Jeg har læst mig træt af forskellige anbefalinger om, hvorvidt man skal lægge en fiberdug i bunden, inden man fylder op med skumglas. Det er her, min overvejelse kommer ind.
Vi har lagt et lag makadam for at udjævne bunden og fordi det føltes som om, det skaber en lille afstand til jorden. I min verden burde det være muligt bare at fylde op med skumglas ovenpå, med tanke på dets egenskaber.
Jeg har været i kontakt med Hasopor, og de anbefaler, at man bunder med en diffusionstæt dug, inden man lægger på skumglaset. Dette for at forhindre jordfugt i at vandre opad i konstruktionen.
Vi har drænet (grøfter med grus og perforeret slange) på den side af huset, der er mest kritisk for vand (jordniveauet er ret højt). Tagrender er også koblet på dette og føres til en stenkiste.
Jeg synes, det føles forkert at lægge et tæt lag i bunden af huset. Både fordi jeg ikke vil have mere plastik ind end nødvendigt, og fordi jeg er bange for, at fugt i så fald vil søge sig til kanten af plastikken og fugte den lerkødede stenfod.
Vil helst undgå at tage gulvet op i fremtiden, fordi det er gået galt
Jeg er meget rådvild. Fortæl gerne om jeres erfaringer!
Uanset om du lægger en dug (kan jo være fornuftigt at lægge en dampbremse under alle omstændigheder) kan du nu lægge et drænrør i bunden af hasoporen. Vi lagde en sløjfe, da vi blev nødt til at lave om fundament og gulv her.
Tanken er at kunne sænke en temperatur- og fugtsensor Nogen Gang I Fremtiden, og hvis behovet opstår, kunne køre en eller anden form for udtørring, typisk cirkulere den samme luft gennem sløjfen men lade den passere både affugter i huset.
Tanken er at kunne sænke en temperatur- og fugtsensor Nogen Gang I Fremtiden, og hvis behovet opstår, kunne køre en eller anden form for udtørring, typisk cirkulere den samme luft gennem sløjfen men lade den passere både affugter i huset.
Jeg har valgt at køre uden dug i bunden, men jeg tænker, at det afhænger af forudsætningerne også. Vi har meget veldrænet jord plus "riktig" dræning. Hvis der er høj fugtbelastning, havde jeg overvejet at lægge dug, men da er det som du siger meget vigtigt, at den bliver tæt mod grunden, så fugtbelastningen ikke bliver høj der.
Hvor tykt lag hasopor får du?
Går virkelig regnvandet ned i dræningen? Det burde I i så fald separere.
Hvor tykt lag hasopor får du?
Går virkelig regnvandet ned i dræningen? Det burde I i så fald separere.
Jeg havde ikke lagt en helt tæt dug. Hvis der kommer kondens, f.eks. fordi tætningslaget ligger mod den kolde side, eller lækage eller spild, så kan det vand ikke komme nogen steder med en tæt plastfolie i bunden.
Dug er rimeligvis kun nødvendig, hvis der er et stort tryk af vanddamp i jorden. En anden årsag til anbefaling af tæt dug er, at det så måske er muligt at have tætte og fugtfølsomme gulve, dvs. spånplader og plastgulv, ligesom uventilerede tætte møbler med gulvsokkel - typ IKEA, og at behovet for tilstrækkelig ventilation mindskes.
Gamle huse havde aldrig en tæt dug i bunden, og den lille jordfugt, der var, blev ventileret bort gennem gulvbrædderne (sprækkerne). Man byggede ikke boliger på sumpet jord. Ventilationen var naturligt god pga. utætheder og ikke mindst fordi der dagligt blev fyret til opvarmning og madlavning. Brændeovne og varme skorstene er store termisk drevne ventilations-"ventilatorer". Med moderne komfort-/energi-/bekvemmelighedskrav kan ingen garantere, at det vil fungere 50 år helt problemfrit uden vedligehold. Skimmel og sygehus-syndrom er en risiko, som ingen husbygger eller materialeleverandør vil forbindes med. Derfor "helgarderer" de. Selv om "helgarderingen" også er uprøvet og meget vel kan være kontraproduktiv.
Rådet tidligere med fugt- og temp-loggere er meget godt. Der bør være flere og placeret på forskellige niveauer og steder, alle positioner nøje opmålt. Så får man et meget godt billede af, hvordan det fungerer, og hvilke forudsætninger der hersker. Det bør endda være muligt at beregne risikoerne i et eller andet fugtberegningsprogram.
Dug er rimeligvis kun nødvendig, hvis der er et stort tryk af vanddamp i jorden. En anden årsag til anbefaling af tæt dug er, at det så måske er muligt at have tætte og fugtfølsomme gulve, dvs. spånplader og plastgulv, ligesom uventilerede tætte møbler med gulvsokkel - typ IKEA, og at behovet for tilstrækkelig ventilation mindskes.
Gamle huse havde aldrig en tæt dug i bunden, og den lille jordfugt, der var, blev ventileret bort gennem gulvbrædderne (sprækkerne). Man byggede ikke boliger på sumpet jord. Ventilationen var naturligt god pga. utætheder og ikke mindst fordi der dagligt blev fyret til opvarmning og madlavning. Brændeovne og varme skorstene er store termisk drevne ventilations-"ventilatorer". Med moderne komfort-/energi-/bekvemmelighedskrav kan ingen garantere, at det vil fungere 50 år helt problemfrit uden vedligehold. Skimmel og sygehus-syndrom er en risiko, som ingen husbygger eller materialeleverandør vil forbindes med. Derfor "helgarderer" de. Selv om "helgarderingen" også er uprøvet og meget vel kan være kontraproduktiv.
Rådet tidligere med fugt- og temp-loggere er meget godt. Der bør være flere og placeret på forskellige niveauer og steder, alle positioner nøje opmålt. Så får man et meget godt billede af, hvordan det fungerer, og hvilke forudsætninger der hersker. Det bør endda være muligt at beregne risikoerne i et eller andet fugtberegningsprogram.
Det var et godt tip. Er det et almindeligt perforeret drænrør I har brugt?kashieda sagde:
Hvad har du for fundament, altså hvad står huskroppen på?E Elspet sagde:
Personen hos Hasopor, som jeg har haft kontakt med, forklarede, at jordfugt ikke fungerer som luft i dampform. Jeg indsætter beskrivelsen, jeg fik her:
"Jordfugt fungerer ikke som luft i dampform. Luftfugtighed forsøger altid at udligne sig mellem forskellige dele, dvs. hvis du har et fundament med højere luftfugtighed end i huset, vil luften søge op i indendørsklimaet. Jordfugt derimod søger ikke rundt langs plastikken i bunden for at finde en åbning. Så du behøver ikke at være bange for, at jordfugt samler sig langs fundamentet."
Jeg føler mig som sagt trods det splittet med hensyn til at lægge en tæt bunddug. Især med tanke på leret ved fundamentet.
Planen er at have vandbårne slanger til varme på den nederste del af tømmermurene, så der vil ikke være nogen "varme" i gulvene eller fundamentet, som kan hjælpe med at udtørre. Jeg håber, at eventuel fugt alligevel kan vandre igennem trægulvene.
Det er lidt forskelligt udgravet pga. sten og andet. Jeg regner med, at det bliver som mest 50-60 cm og som absolut mindst 30 cm skumglas.
Angående regnvandet beskrev jeg det dårligt. Regnvandet er forbundet til et rør, der fører til en stenkiste. Dræningsslangen ligger i en anden grøft, som hælder den modsatte vej.
Tak for din heads up!
Tak for din input. Målet er at holde alt i huset, der kan være diffusionsåbent, tilpasset konstruktionen, så det kan holde over vores livstid og helst meget længere.Oldboy sagde:
Men når man selv har begrænset erfaring og får forskellige anbefalinger, vakler man lidt med visse ting.
Jeg tænker præcis som du siger, at mange materialeleverandører vil holde ryggen fri. Jeg fik den følelse i dette tilfælde.
Så er der så mange individuelle aspekter, der spiller ind, så jeg forstår, at der ikke er en facitliste.
Vi har ret kompakt lerjord her, og huset står delvist på klippe (blev vi klar over, da vi skulle lægge vandrør ind til huset).
Jeg tænker, at man har valgt stedet på grunden med omhu, da det er en lille højde.
Før vi tog over, havde huset stået uopvarmet i over 30 år. Flere lag plastmåtter havde i den ene del bidraget til at ødelægge næsten hele gulvet i et rum. Der var mycelium på plankerne. I den anden ende af huset var der kun lagt et lag linoleum, og gulvene under var fine. I bænken under var materialet også tørt og fint. Så der så vi, hvad det tætte kunne forårsage.
Angående vanddamp fra jorden har vi fulgt i omkring 8 måneder, hvordan stabilgruset har set ud. Om vinteren var der store områder, hvor stenene var mørke af fugt. Pletvis tørt. Det har ændret sig i løbet af foråret til det modsatte, mest lyst og tørt, men pletvis mørkt, især om morgenen.
Vedhæfter billeder fra januar. Er dette ”normalt” og noget, man ikke skal lægge for stor vægt på, tror du?
Oj, kan nok være aktuelt at se om det går at udbedre kilden.
Dvs, er det smeltevand der løber ind, eller er det noget andet der bidrager til alt det der?
At blot dække over det føles ikke optimalt.
Dvs, er det smeltevand der løber ind, eller er det noget andet der bidrager til alt det der?
At blot dække over det føles ikke optimalt.
På vores gamle hus er der naturstensfundament, som vi har tætnet med ler indvendigt, ekstra omhyggeligt mod syllen.ottotorsten sagde:
Nu bygger vi nyt hus (eller flytter et gammelt, men alligevel) og skal opfylde nybygningskravene, så der er en solid betonsål med lecamur ovenpå, så kalksten yderst for at passe ind. Lecasten er jo også meget lettere at få tæt.
Jeg har desværre ikke stor indsigt i, hvordan jordfugt fungerer, har kun læst producenterne af jorddugs monteringsanvisninger.
Du har meget fugtigere end hos os, men om det er et problem eller ej, ved jeg ikke... Men der er vel et tyndt lag makadam?
Jeg fik aldrig fugtgennemslag på makadamet, heller ikke i kælderdelen, som er godt 2 meter under jord, men så er der også mindst 20 cm makadam samt veldrænet moræne.
Jeg vil lægge et lag lermørtel ovenpå hasopor, inden vi lægger gulvet for at udligne fugtniveauet og forhindre gulvtræk.
Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, eller hvordan det opstår. Har som sagt lagt afløbsslange på den ”mest kritiske side” af huset. Og tagvandet ledes også væk.Dowser4711 sagde:
Føler heller ikke, at jeg vil dække dette med plast. Bilder mig ind, at det er bedre at lægge skumglasset direkte på makadamen, og at det vil blive bedre, når huset er ”tæt” og opvarmet. Men ved som sagt ikke.
Jeg forstår. Ingen adskillelse mod syllen, leret har direkte kontakt med træet?E Elspet sagde:
Det lyder praktisk med lecan, og det bliver sikkert rigtig flot med kalksten yderst.
Ja, det er et meget tyndt lag makadam, vi har indlagt. Det lyder bestemt, som om forudsætningerne er forskellige. Dejligt, at I har det tørt!
Jeg tænker også, at vi skal lægge et lag lerpuds øverst, som du beskriver.
Dræneringsslangen, I har lagt, er kun ført op mod gulvniveau og indmuret i lerpudset, ikke sandt?
Mange spørgsmål, men jeg er taknemlig for alle svar, der kan hjælpe med at gøre mit billede klarere