Hej!
Jeg sidder og tegner på vores terrasse. Den skal være 6 * 3.90 meter.
Jeg overvejer at lægge et plastmo tag typJärboLite opal, og ifølge beskrivelsen skal man have 45*145 mm til taglægte og 45*195 mm til spær. Vi bor i Södermanland, snezone 1,5 - 2.0.
Problemet er, at dimensionen på spærene bliver for høj til mit hus for at passe.
Hvad tror I om at gå ned til 45*170mm på spærene?
Vil det holde, eller skal jeg mindske dybdemålet på terrassen?
Er der nogen, der har erfaring med dette tag?
Mvh Magnus
Jeg sidder og tegner på vores terrasse. Den skal være 6 * 3.90 meter.
Jeg overvejer at lægge et plastmo tag typJärboLite opal, og ifølge beskrivelsen skal man have 45*145 mm til taglægte og 45*195 mm til spær. Vi bor i Södermanland, snezone 1,5 - 2.0.
Problemet er, at dimensionen på spærene bliver for høj til mit hus for at passe.
Hvad tror I om at gå ned til 45*170mm på spærene?
Vil det holde, eller skal jeg mindske dybdemålet på terrassen?
Er der nogen, der har erfaring med dette tag?
Mvh Magnus
Hej igen!
Som sagt, det bliver rummeligt at få plads til spær på 45*195, da afstanden op til tagrenden er ca. 12 cm.
Kan man bruge bygningsbeslag som eksempelvis gaffelbeslag og hænge spær i dem? Tænkte at fastgøre bærelineren i tagskægget på huset.
Et alternativ er at placere spær mod husmuren under tagudhænget, men så mister jeg højde på terrasse taget.
Hvordan gør jeg???
Kom gerne med forslag.
Se billede af tagkonstruktionen over huset og helheden over huset med mål.
Som sagt, det bliver rummeligt at få plads til spær på 45*195, da afstanden op til tagrenden er ca. 12 cm.
Kan man bruge bygningsbeslag som eksempelvis gaffelbeslag og hænge spær i dem? Tænkte at fastgøre bærelineren i tagskægget på huset.
Et alternativ er at placere spær mod husmuren under tagudhænget, men så mister jeg højde på terrasse taget.
Hvordan gør jeg???
Kom gerne med forslag.
Se billede af tagkonstruktionen over huset og helheden over huset med mål.
Hej. du kan jo gå ned til 45X 145 hvis du lægger lidt fald i det, typ, integrerer det i det eksisterende hustag. Ser at du har valmet tag, med godt fald på, så kan du jo lave en pæn overgang hvis du vil....
Ville tro at det bliver et pokkers tryk ellers mod dit altan tag hvis du lægger taget længere ned..... Det er lidt mere arbejde med at fastgøre tagbjælkerne mod det eksisterende, men det er efter min mening det værd...
Ville tro at det bliver et pokkers tryk ellers mod dit altan tag hvis du lægger taget længere ned..... Det er lidt mere arbejde med at fastgøre tagbjælkerne mod det eksisterende, men det er efter min mening det værd...
Hej!
Ja, muligheden for at fastgøre taget nedenunder er nok ikke en løsning med en dybde på 3,90 på terrassen. Højden bliver så lav, hvis man skal have et acceptabelt fald på taget, at man nok skal kravle ind på terrassen.
Dit forslag om at fastgøre terrassens spær til husets lyder godt, men hvordan griber man det an?
(Jeg sender en skitse af terrassen, som vi ønsker den)
Ja, muligheden for at fastgøre taget nedenunder er nok ikke en løsning med en dybde på 3,90 på terrassen. Højden bliver så lav, hvis man skal have et acceptabelt fald på taget, at man nok skal kravle ind på terrassen.
Dit forslag om at fastgøre terrassens spær til husets lyder godt, men hvordan griber man det an?
(Jeg sender en skitse af terrassen, som vi ønsker den)
Ja du kan gå ned i dimension hvis du lægger spær tættere.
Ja du kan gå ned i dimension hvis du vælger et tømmer med højere brudstyrke.
Men du kan også hænge dem op med en indskæring i overkanten, så at mindst halvdelen af bjælken af de 195 i højden er tilbage til at hænge op under bef. spær med en plj. på hver side og gennemgående bolt (eller sømplader og ankersøm p.b.s.) i både bef. spær og nye spær.
De nye bjælker får forskellige materialebelastninger. De betragtes som frit oplagte 2-støttebjælker med jævnt fordelt belastning (i dette tilfælde). Så er de udsat for et bøjende moment som er størst på midten og udmønter i tryk i overkant og træk i uk. I enderne er momentet nul. Imellem aftager det (parabel). Dimensioneringen gøres for max bøjmoment (træk- og trykkræfter i materialet).
Ude i enderne er der dog en tværkraft som er halvdelen af hvad hver bjælke bærer udover hele sin længde. Så opstår der en skærende kraft som klares med mindre dimension end et bøjende moment, forudsat at støtten/ophængningen klarer det og tværkraften ikke kommer for langt 'ved siden af' ophængningen (så indføres et nyt moment). Sig max 25 cm ind på tappen på bef. spær.
Du har altså tre alternativer til at klare det. Der er flere, men disse er de enkleste.
______________
Bygherren
Ja du kan gå ned i dimension hvis du vælger et tømmer med højere brudstyrke.
Men du kan også hænge dem op med en indskæring i overkanten, så at mindst halvdelen af bjælken af de 195 i højden er tilbage til at hænge op under bef. spær med en plj. på hver side og gennemgående bolt (eller sømplader og ankersøm p.b.s.) i både bef. spær og nye spær.
De nye bjælker får forskellige materialebelastninger. De betragtes som frit oplagte 2-støttebjælker med jævnt fordelt belastning (i dette tilfælde). Så er de udsat for et bøjende moment som er størst på midten og udmønter i tryk i overkant og træk i uk. I enderne er momentet nul. Imellem aftager det (parabel). Dimensioneringen gøres for max bøjmoment (træk- og trykkræfter i materialet).
Ude i enderne er der dog en tværkraft som er halvdelen af hvad hver bjælke bærer udover hele sin længde. Så opstår der en skærende kraft som klares med mindre dimension end et bøjende moment, forudsat at støtten/ophængningen klarer det og tværkraften ikke kommer for langt 'ved siden af' ophængningen (så indføres et nyt moment). Sig max 25 cm ind på tappen på bef. spær.
Du har altså tre alternativer til at klare det. Der er flere, men disse er de enkleste.
______________
Bygherren
For at gøre det lidt enklere, gør man omtrent sådan her.... Riv tagteglene af i en passende højde, skær op i tagets skråning.. (indbrædningen altså) ca. 3 brædders højde hele altanens længde plus til nærmeste tagspær ekstra.... Læg der i den bortbrudte skråning.. en 45X 145,a.. langs med alle aktuelle tagspær... Fastgør så de nye altantagets spær i den.... Jeg ville bygge dem løse på stedet, ikke færdige.... Sæt så om muligt nogle forankringer i form af støtter under de nye bjælker.... Alt dette kan lyde som overkurs, men det bliver pænt og sikkert for sne og vand i mange år frem.
Ok! man må takke for svarene!
Nu fik jeg noget at fundere på. Jeg er ikke en snedkerproff, så jeg må nok forsøge at gøre det så enkelt som muligt, hvis ikke hele ferien til sommer skal ryge.
Leverandørens anbefalinger til plastiktaget om at have 45*195 til spær bygger på et c/c mål på 990 til 1200 mm. Hvis jeg reducerer til c/c 60, så burde jeg kunne gå ned i dimension, men hvor meget?
Findes der en enklere tabel for dimensionering af tag?
Nu fik jeg noget at fundere på. Jeg er ikke en snedkerproff, så jeg må nok forsøge at gøre det så enkelt som muligt, hvis ikke hele ferien til sommer skal ryge.
Leverandørens anbefalinger til plastiktaget om at have 45*195 til spær bygger på et c/c mål på 990 til 1200 mm. Hvis jeg reducerer til c/c 60, så burde jeg kunne gå ned i dimension, men hvor meget?
Findes der en enklere tabel for dimensionering af tag?
Hallø igen!
Nu har jeg tænkt lidt mere over jeres forslag og tror det enkleste er at hænge spær op i husets eksisterende spær som "Byggaren" foreslog. At lave indhak på 195 bjælkerne med halvdelen gør, at det passer perfekt med de øvrige mål.
Jeg har indklædt tagfod, og jeg forstår, at jeg må rive en del indklædning ned for at få adgang til spærene, men hvordan genopretter man det pænt efter monteringen af spærene?
Er der nogen, der har gjort noget lignende, så læg gerne billeder ud af det. Som sagt, jeg er amatør og har brug for nogle tips fra jer, der kan dette! og der er måske flere, der har de samme overvejelser...
Nu har jeg tænkt lidt mere over jeres forslag og tror det enkleste er at hænge spær op i husets eksisterende spær som "Byggaren" foreslog. At lave indhak på 195 bjælkerne med halvdelen gør, at det passer perfekt med de øvrige mål.
Jeg har indklædt tagfod, og jeg forstår, at jeg må rive en del indklædning ned for at få adgang til spærene, men hvordan genopretter man det pænt efter monteringen af spærene?
Er der nogen, der har gjort noget lignende, så læg gerne billeder ud af det. Som sagt, jeg er amatør og har brug for nogle tips fra jer, der kan dette!
og der er måske flere, der har de samme overvejelser...lma sagde:
Søm en lægte (22x45) på indersiden af spærene og søm tagfodbrædderne fast i den. Du skal save i de eksisterende tagfodbrædder efter behov for de nye spær. Tag derfor ned tagfodbrædderne hele og sæt dem op igen bagefter med udsparing.
_______________
Byggeren
OK!
Så får det blive. Tak for hjælpen!!!
Hvilket er at foretrække, fastgøre spær med et støbejern på hver side og gennemgående bolt (eller sømplader og ankersøm p.b.s.) i både eksisterende spær og nye spær?
Er ankerskrue bedre end ankersøm?
Så får det blive. Tak for hjælpen!!!
Hvilket er at foretrække, fastgøre spær med et støbejern på hver side og gennemgående bolt (eller sømplader og ankersøm p.b.s.) i både eksisterende spær og nye spær?
Er ankerskrue bedre end ankersøm?
lma sagde:
Hvis du laver hullet til gennemgående bolt så højt op på tappen under undertakspanelen og lige så langt ned på undersiden af de nye bjælker som muligt, har du maksimal styrke. Risikoen for afskæring og knusning i træet er da mindst, eftersom du får mest træ tilbage på den måde. Det handler om en ren tværkraft med et plj (pladetjern) p.b.s. Boltens dimension bør være M10 eller M12.
Sømplade med forborrede huller og ankernagler spreder lasten/tværkraften fra flere små søm med mindre anlægsflade i en ensidet forbindelse i stedet for en bolt med større anlægsflade og tosidet forbindelse. Det giver bolten en fordel med tosidetheden, eftersom der bliver symmetrisk last. Teoretisk kan derfor en ankernagle trækkes ud, hvis lasten per skår/søm bliver for stor, eftersom den bliver excentrisk, men hvis man sømmer med ankernagler til den last, der skal håndteres, er den risiko meget marginal.
Ankermøtrik (der skrues i, ikke slås i med amerikansk skruetrækker=hammer) er altid bedre end ankernagler, da der ikke sker nogen knusning af fibrene i træet som ved indslåning af ankernagler.
____________________
Byggaren
lma sagde:Tak for mange kloge og udførlige svar!
Jeg bruger M12 og fladjern.
Du tror, at en M12-bolt oppe & nede skal klare lasten, sætter man flere, så svækkes vel træets holdbarhed antager jeg.
Det er altid træet, der er det svagere led i kæden, når det kommer til samlinger. Søm og skruer, bolte, osv. har større sejhed og holdbarhed. Derfor ikke dimensionerende på den måde, som træet bliver, hvor trykpåvirkninger fra tværkraft bliver dimensionerende. Det er bl.a. derfor, man slår flere søm i for at sprede trykket. Ikke fordi sømmet i sig selv er det svage led.
Hvis vi antager, at dine spær er 4,5 cm tykke fås: 1,2 x 4,5 = 5,4 cm^2, fordi en M12 bolt har anlægsfladen = diameteren 12 mm. Stål tåler i tryk op mod 1470 kp/cm^2 i normaltilfældet. Men træ klarer ikke mere end cirka 20 kp/cm^2 (afhængig af træets kvalitet) på tværs af fibrene. Da kan M12'en teoretisk bære 1,2x4,5x20=108 kp, hvilket udgør halvdelen af den last, du har på en bjælke. Har du større last, må du altså øge anlægsfladen ved at bruge flere bolte (eller grovere). Sørg blot for, at de helst placeres over midten i spærfoden og ikke centriskt under hinanden.
Nu bærer en M12 langt mere end 108 kp. (Værdien for tilladt påvirkning i træet, på tværs af fibrene, er hentet fra bygningsnormen, der gjaldt fra 1980 til 1992, som måske er i nærheden af det årti huset er bygget?). I betragtning af, at de værdier, der angives i nutidens bygningsnormer, skal reduceres med forskellige partialkoefficienter til en tilladt påvirkning, dur det som rettesnor. Man får desuden forhøje 1980-års norm med faktoren 1,4 for exceptionel belastning, dvs. hvis der skulle komme drived sne på taget eller samvirke mellem sne-/vindlast.
____________________
Byggeren