Bygger et opvarmet skur af en carport og har pulttag med 15 graders hældning. Har designet det sådan, at luftspalten under yderpanelet kommunikerer både på rygningens side og tagfodsiden. Ved ikke hvordan man ellers skulle have løst ventilationen for tagets luftspalte, vil ikke have nogle ventiler eller lignende i rygningen da der ikke er noget tagudhæng, og det er en ret udsat verdensretning, og vinden får fart over naboens hæk der desuden.
Så lige nu er konstruktionens luftspalte altså en sammenhængende spalte fra nederst på ydervæggene og op i tagets luftspalte og over til den anden side. Nogen indvendinger mod det? Tænker selv på om fugt vil blive opvarmet og stige op i taget og give mere fugtbelastning i taget end hvis ydervæggene ikke kommunikerede med taget. Samtidig tror jeg, at der vil være ret tørt indenfor panelet.