Jeg spekulerer på, hvor meget en vægregel kan udvide sig i længden. Da jeg byggede gulvstrøerne, brugte jeg en kortling mellem to fastsatte gulvstrøer. Normalt saver jeg regler et par millimeter kortere, men denne gang fik jeg den til at passe så tæt, at jeg måtte bruge en hammer for at få den på plads. Nu bagefter overvejer jeg, om det er passende at have den så "tight". Er der nogen, der har viden om dette?

/Tigersågen
 
Den bliver jo ikke længere end da træet var friskt. Længdeændringen for træ er marginal, og på en kort(!)ling bør den være helt ubetydelig.
 
  • Synes
Tomas_h2
  • Laddar…
Ændrer den sig i en retning, så er det, at den bliver mindre
 
De fleste jeg kender inklusive mig selv og to tømrere plejer tværtimod at save lægterne nogen millimeter for lange da det er meget lettere at montere dem da: Slå dem på plads og skråspik/skru - meget lettere når lægten ikke farer omkring. Træ vokser ikke i længden med tiden.
 
Jeg kom til at tænke på plankegulve, som har en evne til at udvide sig i fugtigt vejr og krympe i tørt. Har hørt, at gulve der er lagt for "tæt", i princippet kan sprænge vægge. Normalt kan træ udvide sig i en retning, men i mit tilfælde går det ikke, det ville i så fald betyde, at en væg sprænges :(.

Men jeg tolker jeres svar som, at jeg ikke behøver at være bekymret, men kan lægge spån, flydespartelmasse, tæthedslag og klinker uden at gulvet og vægge sprænges :).

Tigersaven
 
Gulvet kan derimod rejse sig.....nogle vægge sprænges ikke...:-)

Mener hvis man lægger flydende gulv som parket mm...
 
Senest redigeret:
en gulvoverflade bevægelig som du siger men
en kortling gør det ikke alt. eller jo måske nogen brøkdels mm.
regn på hvor stor en kortling er vs et helt gulv så forstår du at de
gulv har brug for 5mm stelteplads ved lister så vil kortlingen ikke have
nogen stelteplads overhovedet :)
 
Jo men hovedpointen er jo ikke, at en kortling er mindre end et gulv, men at hvis træ svulmer på grund af fugtopsugning, så gør det det først og fremmest i bredden, dvs. på tværs af fiberretningen - udvidelsen i længden er som Benno siger, ubetydelig.
 
Et plankegulv bevæger sig kun i én retning, dvs. på tværs.
 
Tak til alle der har svaret, nu kan jeg sove roligt om natten :).

MVH/Tigersågen
 
Træ bevæger sig faktisk både på grund af ændringer i fugtindhold og i temperatur. Fyr har en længdeudvidelseskoefficient på 5 * 10^-6 parallelt med fibrene og 30 * 10^-6 vinkelret på fibrene på grund af temperaturændringer.

Dens fugtbevægelse er størst i tangentielt retning mod årringene og ca. 50% af denne værdi i radial retning. Den aksiale fugtbevægelse er ganske vist meget mindre, men kan dog måles - ca. 10% af den tangentielle. Typiske værdier kan for et bestemt stykke fyrretræ være
8% tangentielt
4% radialt
1% aksialt

1% kan synes meget lidt, men det svarer til 1cm per meter. Det kan altså blive betydelige bevægelser selv langs med et langt bræt eller planke.
 
Men i praksis har den eventuelle længdeudvikling ingen som helst betydning. Selvfølgelig gør man som BobbyEwing siger, saver dem nogle mm for langt og spænder fast listerne med hjælp af hammeren og skråstifterne derefter.
At vakle rundt med for korte kottlingar eller lister er jo en rigtig skidtopgave, der kræver dobbelt så mange hænder, som man ejer, og bare skaber problemer.

Byggede for nylig en mellemvej mellem to rum, hvor tanken er, at man skal kunne tage væggen ned og lave et stort rum, når børnene er vokset op og ikke behøver soveværelser. Derfor var parketten lagt under væggen, og man vil jo ikke have sømhuller der. Bundlisten blev lagt med skum under som beskyttelse og skråede fast mod væggen, og den tilsvarende loftliste fæstnedes med tre søm i loftet samt skråsøm mod væggen. Derefter spændte vi de "For lange" lister fast, som blev skrået fast. Blev tætsiddende, og når så osb + gips er på plads, så lover jeg, at det sidder ordentligt. En evt. længdeudvikling i dette tilfælde gør jo væggen end mere stabil. Ikke fordi det er nødvendigt, men... jeg kan ikke se noget problem med dette.
 
anaitis sagde:
Træ bevæger sig faktisk både på grund af ændringer i fugtkvote og i temperatur.
Fyr har en længdeudvidelseskoefficient på 5 * 10^-6 parallelt med fibrene og 30 * 10^-6 vinkelret på fibrene på grund af temperaturændringer.

Dets fugtbevægelse er størst i tangentielt retning mod årringene og ca. 50% af denne værdi i radial retning. Den aksiale fugtbevægelse er ganske vist meget mindre men kan dog måles - ca. 10% af den tangentielle.
Typiske værdier kan for et bestemt fyrstykke være
8% tangentielt
4% radialt
1% aksialt

1% kan synes meget lidt, men det svarer til 1cm per meter.
Det kan altså blive betydelige bevægelser selv langs med en lang brædde eller planke.
Er ikke helt sikker på at jeg forstår dig. Men hvor stor ændring i fugtkvote og temperatur mener du kræves for at en fyreregel skal ændre sig 1% i længde? Synes spontant at det lyder som en meget stor ændring. Sådan længdeforskel optræder jo ikke engang i terrassebrædder der er gået fra drivvåde til meget udtørrede efter flere år ude og 3 ugers sommervarme.
 
Daniel_N sagde:
Er ikke helt sikker på at jeg forstår dig. Men hvor stor forandring i fugtkvote og temperatur mener du kræves for at en fururegel skal ændres 1% i længde? Synes spontant at det lyder som en meget stor forandring. Sådan længdeforskel optræder jo ikke engang i trallvirke som har gået fra gennemblødt til meget udtørret efter flere år ude og 3 ugers sommervarme.
FUGT
Nu har jeg ikke min ref.litteratur tilgængelig, men har for mig at fugtbevægelserne gælder hvis fugtkvoten går fra fibermætning (dvs ca 28%) til snedkertørt (ca 12 %). Frit fra min hukommelse dog.
Dette er nok helt MÅLBART selv på trykimprægneret træ. Øjemålet er måske ikke tilstrækkeligt nøjagtigt.

TEMPERATUR
Hvis vi forestiller os 40 graders temperaturskel (varm forårsdag i solen - kold nat) så får vi i fiberretning
40 * 5 * 10^-6= 200 * 10^-6 = 0,2 * 10^-3= 0,02% dvs 0,2 mm per m.
Altså ganske lidt i forhold til fugtbevægelsen!
I den anden retning bliver det 6 gange så meget.

Håber jeg har regnet rigtigt nu!!
 
Ifølge denne side er længdebevægelserne kun 0,01% per procentenhed fugtindhold, ikke 0,06%, hvilket det bliver med anaitis eksempel.

I øvrigt er der ikke særlig store variationer i fugtindholdet i træet i et hus. Dette er ikke en vigtig faktor, men det er måske alle enige om.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.