Det afhænger af, hvordan altanpladen skal være oplagt.
Er den kun oplagt på en side mod bjælkelaget, kræves det, at både det og altanpladen støbes samtidigt, så armeringen i overkanten på altanpladen kan trækkes ind i bjælkelagspladen. Derved opnås en indspænding som følge af konsolmomentet, der omdannes fra træk til tryk via ribberne på armeringsjernene.
Konstruktionen er dog ikke at anbefale med hensyn til langtidsbelastningen, som medfører en vedvarende og stigende nedbøjning i altanpladens forkant.
Man skal også tage hensyn til kuldebroen, som opstår via armeringsjernene, selvom man f.eks. med kork kan varmeisolere kanten på altanpladen fra bjælkelagspladen.
Er den oplagt langs tre sider, kan altanpladen betragtes som fritliggende, og eventuelle kramper handler da mere om forankring mod glidning, så altanpladen ikke glider af oplæggene som følge af temperaturændringer m.m., end kramper, der skal optage et indspændingsmoment. Sådanne kramper kan i deres enkleste udformning bestå af et L-jern, der bores fast i kanten på bjælkelagspladen med ekspanderbolt, hvor altanpladen hviler på den nedre flange, som igen er fastgjort nedenunder med ekspanderbolt i altanpladen. Hullerne i den nedre flange kan da være aflange for at give plads til, at pladen kan bevæge sig under påvirkning af temperaturændringer m.m. Altanpladen og bjælkelagspladen kan da også støbes hver for sig.
____________________
Byggeren
