Jeg overvejede at rive væggene i soveværelset ned mod skunkene. Tog for givet, at de ikke var bærende, men da jeg begyndte at læse lidt på forskellige tråde, blev jeg i tvivl.

Lægger lidt billeder op! Ville være taknemmelig, hvis I kom med jeres tanker og meninger:)

Træbjælker set fra indersiden af loftet viser en tagstol med isolering og mærker på træet, muligvis for at vurdere bærende konstruktion. Skrå loftsrum med åben dør til lille opbevaringsrum. Billede viser indgang til sovekammer med synlig stol gennem en åben dør. Taget billede viser takstol, kattvindsvæg og spån i et loftsrum. Tegning af en tagstol med en spærkonstruktion, viser dimensioner på 50x180 mm og en taghældning på ca. 40 grader.


Der er også billede af, hvordan hanebåndene ser ud. Spændvidden er 5,3 meter og dimensionen på hanebåndene er 50*180 og ca. 40 graders taghældning. Hvis det nu skulle være bærende, synes jeg, det er mærkeligt, at der kun er skunke i halvdelen af huset, altså soveværelset.

Det er et tømmerhus fra 1942.
 
Senest redigeret:
Nej, selve vægbeklædningen (det du kalder kattvindsvæg) er ikke bærende, hvordan skulle den kunne være det?

Derimod kan der jo være lodrette reglar bag den lave væg til venstre i billedet samt i så fald til venstre i garderoben/kattvinden, det ses ikke på dine billeder om det findes, men det er almindeligt.
 
Det ser ud til at være spontet planke i væggene. De kan meget vel være bærende. At du kun har kattvinden i visse rum kan skyldes, at du har en kvist på huset. Belastningen fra kvisten og dens tag kan da tages hånd om af hjertevægge, der går tværs over kip.
 
Billedet var måske lidt misvisende, men det er altså stående planker på ca. 45*145-170, så er der en Tretex-plade ovenpå dem. Min tanke var at rive begge ned, og på det på billedet vil jeg bygge en ny, hvor jeg laver skydedøre. Men jeg ved ikke rigtigt, hvordan man skal finde ud af, om den er bærende. For som I kan se på billederne, rammer nogle af plankerne jo spæret, resten er bare imellem. Men hvis man havde bygget en ikke-bærende væg, ville der jo også være nogle planker under spæret. Og de brugte jo grove vægge til alt før i tiden...

Hvad mener du med kvist? Har ingen kvist på taget.

Mange tak for de hurtige svar:)
 
Man byggede anderledes før. Tagspærene kan eksempelvis være af varierende dimension - alt efter "behov" og byggemesterens "følelse".

Hvis du absolut vil have væggen væk, skal du tage de eventuelle laster ned i et søjle-bjælke-system.

Rådfør dig med en fagmand.
 
Jeg har ikke hørt om, at en kattvindsvæg skulle være bærende eller tilhøre bæringen af tagkonstruktionen. Det er spærtræets opgave at tage hånd om lasterne ovenfra og fordele dem til facademurene.
 
Senest redigeret:
krypgr-direktel-ftx sagde:
...Det er stokstolernes opgave at tage sig af lasterne oppefra og fordele dem til facadevæggene.
Hvor mærkeligt det end kan lyde, er spær en efterfølger til tidligere åstak.
http://www.stockholmslansmuseum.se/faktabanken/takets-konstruktion-historik/

Formodentlig har der eksisteret mange mellemvarianter ligesom Locke beskriver, så hvad der er bærende er ikke på forhånd givet. Og man bygger nok ikke en væg i to-tommers træ uden grund.

På lignende måde byggede man, mellem tømmerkonstruktionen og den moderne regelvæg, ofte vægge i tre-tommers stående planker.
 
Tja, hvordan man byggede tagkonstruktioner før i tiden er vel ikke relevant for spørgsmålet i tråden...?

Hvis man kigger på billednr 2, ser man at skunkvæggen består af stående plank, hvordan skulle en sådan kunne være bærende? En bærende væg må jo bestå af søjler, bjælker og skråstivere imellem for at plankerne i væggen skal kunne samarbejde på en eller anden måde og optage eventuelle vertikale laster.
 
Nej jeg synes også, det virker mærkeligt, hvis de skulle være bærende, for så gør alle, der sidder imellem, jo ingen nytte? Og som sagt, er halvdelen af huset åbent på overetagen. Må næsten tage derhen nogen, der ved det. Kender jo masser af tømrere, men de vil jo sandsynligvis sige forskellige ting. Og man vil jo ikke prøve sig frem heller. Men hvis jeg skulle fjerne dem, hvad ville der så ske? Jeg tror jo, spærkonstruktionen i sig selv holder taget oppe. For de er jo så stejl! Men jeg sidder jo som sagt bare og gætter...
 
Hvis man nu har snedkert stående reglar som skunkvæg er det nok en fordel at fjerne dem, inden du får snelast på taget. Risikoen er ellers, at den stående regel, som nu sidder fast i spærret, bliver belastet, og så kan det blive sværere at få dem løs. Svært at udtale sig om, at alt er roligt med 3 billeder... Altid nemmere at forsøge at forstå de bærende dele, når man ser dem i virkeligheden.
 
krypgr-direktel-ftx sagde:
Jeg har ikke hørt om, at en skunkvæg skulle være bærende eller tilhøre bæringen af tagkonstruktionen. Det er spærtræernes opgave at håndtere belastningerne ovenfra og fordele dem ud til facademurene.
Tværtimod, ville jeg sige. En spærtræsløsning, der giver en skunk, skal have en "ramme" yderst mod ydervæg, der optager sidekræfterne udad - så man IKKE fører dem ud på ydervæggene - når tagbelastningen trykker nedad. Hvis spærtræerne derimod er lagt op på en støttebjælke i midten ved mønningen, så optages den vertikale belastning der, og ingen sidekræfter opstår. Så behøves ikke skunkvarianten med støtteben.

Man kan dog selvfølgelig bygge en skunk af andre grunde uden at have en spærtræsløsning, der kræver det.

//LocTite
 
Senest redigeret:
Hvordan ser det ud under væggene?
Findes der vægge lige under kattvindsvægge, der kan tage ned lasterne til grunden?
Hvis væggene er bærende, skal de stå på noget, der kan optage lasten.
 
krypgr-direktel-ftx sagde:
Jeg har ikke hørt om, at en skunkvæg skulle være bærende eller tilhøre bæringen af tagkonstruktionen. Det er spærens opgave at tage sig af belastningerne ovenfra og fordele dem til facadevæggene.
Der er mange skunkvægge, som er bærende, på vores hus var de f.eks. bærende. Er man usikker, så spørg en konstruktør. Har man forhøjet vægterren som der er på mange gamle huse, er der en risiko for, at væggene vil udad, og taget begynder at hænge.

Så at en skunkvæg aldrig skulle være bærende, er forkert, der er en række tråde her, som tager netop dette op.
 
MB77 sagde:
Der er mange skunkrum, der er bærende, i vores hus var de f.eks. bærende. Hvis man er i tvivl, så tjek med en konstruktør. Har man forhøjet vægliv, som det er på mange gamle huse, er der en risiko for, at væggene vil bule udad, og taget begynder at hænge.

Så en skunk aldrig skulle være bærende er forkert, der findes et antal tråde her, som netop tager dette op.
JA, der kan være bærende dele i et skunkrum, der dækkes af skunkvæggen/pladerne, jeg skrev, at selve skunkvæggen ikke indgår i den bærende konstruktion. I stedet for at hakke på mig så grav i stedet i, hvordan spærkonstruktionen i denne tråd er konstrueret, der findes mange typer af spærløsninger derude, men hvis skunkrummet mangler på en del af spærkonstruktionerne, så føles det logisk, at de i dette tilfælde ikke er bærende.
 
Findes ingen vægge under, kun en på den anden led præcis hvor soveværelset slutter omtrent. Ja, jeg må næsten tale med en konsulent. Kender desværre ingen! Jeg tog som sagt for givet, at de virkelig ikke var bærende, da jeg var rundt og kiggede på loftet og skunken. Men blev som sagt usikker, da jeg så lignende vægge her på forumet, som folk troede var bærende. Forstår, at det er svært for jer at se på billederne, om de er bærende eller ej. Men findes der noget specielt, man kan kigge efter? Og jeg har ikke noget højt vægliv, væggen stopper præcis ved gulvstrøerne på overetagen.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.