Hej,
Jeg vil gerne vide, om det er muligt at vurdere, om en væg er bærende via den vedhæftede tegning i denne tråd? Jeg har købt en lejlighed (men har endnu ikke fået adgang, det er tre måneder til...) og ønsker at fjerne væggen mellem køkkenet og stuen for en mere åben planløsning.
Jeg har banket på denne væg, men lyden er den samme for alle vægge i lejligheden, dvs. det er beton. Bygningen blev opført i 1962-1964.
Taknemmelig for svar.
Venlig hilsen,
Abraham E
Jeg vil gerne vide, om det er muligt at vurdere, om en væg er bærende via den vedhæftede tegning i denne tråd? Jeg har købt en lejlighed (men har endnu ikke fået adgang, det er tre måneder til...) og ønsker at fjerne væggen mellem køkkenet og stuen for en mere åben planløsning.
Jeg har banket på denne væg, men lyden er den samme for alle vægge i lejligheden, dvs. det er beton. Bygningen blev opført i 1962-1964.
Taknemmelig for svar.
Venlig hilsen,
Abraham E
Mine kundskaber ville nok hævde, at det plejer at være svært at bedømme kun gennem en plantegning. Jeg kan dog meget vel tage fejl.
Men uanset var det usædvanligt at bygge ikke-bærende skillevægge i beton, nu om dage forekommer det slet ikke. Er du sikker på, at alle er beton? Selv hvis du skulle have mulighed for at fjerne den, har du anslået 10 ton materiale, der skal væk og transporteres ud af lejligheden. (Uden at kende de nøjagtige dimensioner på væggen).
Men uanset var det usædvanligt at bygge ikke-bærende skillevægge i beton, nu om dage forekommer det slet ikke. Er du sikker på, at alle er beton? Selv hvis du skulle have mulighed for at fjerne den, har du anslået 10 ton materiale, der skal væk og transporteres ud af lejligheden. (Uden at kende de nøjagtige dimensioner på væggen).
Altvidende
· Västra Götaland
· 11 965 indlæg
Det ser ikke ud som om den burde være bærende. Men! Dette er noget du skal tjekke med din bostadsrättsförening, da det er dem, der ejer lejligheden. De har også styr på, om den er bærende eller ej.
Jeg ville tro, at der er en ret stor risiko for, at den er bærende.
Som sagt, tag en snak med foreningen, det er måske allerede blevet undersøgt for en anden lejlighed, hvad der er bærende. Ellers må du lade en bygningsingeniør undersøge det, det behøver ikke blive specielt dyrt (at undersøge). Som bonus kan du sandsynligvis også finde ud af, hvad der er for materiale i væggen, f.eks. letbeton. Det påvirker i høj grad, hvilken nedrivningsteknik der kan anvendes.
Hvis huset er fra 1962, så tror jeg, at der stadig blev muret en del huse i mursten. Men også betonhulsten. Er det en ikke-bærende væg, så kan det være blåbeton. Er det blåbeton, så kan den rives ned med enkle håndværktøjer, man kan i princippet save væggen med en almindelig håndsav, men den duer dog ikke til at save træ med bagefter...
Som sagt, tag en snak med foreningen, det er måske allerede blevet undersøgt for en anden lejlighed, hvad der er bærende. Ellers må du lade en bygningsingeniør undersøge det, det behøver ikke blive specielt dyrt (at undersøge). Som bonus kan du sandsynligvis også finde ud af, hvad der er for materiale i væggen, f.eks. letbeton. Det påvirker i høj grad, hvilken nedrivningsteknik der kan anvendes.
Hvis huset er fra 1962, så tror jeg, at der stadig blev muret en del huse i mursten. Men også betonhulsten. Er det en ikke-bærende væg, så kan det være blåbeton. Er det blåbeton, så kan den rives ned med enkle håndværktøjer, man kan i princippet save væggen med en almindelig håndsav, men den duer dog ikke til at save træ med bagefter...
Det tyder på en bygning med flere etager, og så er den bærende.
I 1950-60'erne byggede man sjældent med større spændvidde end 4m, og derefter havde man en bærende betonvæg på 25-30 cm.
Ikke-bærende indervægge er oftest kun 10-12 cm i tykkelse.
I 1950-60'erne byggede man sjældent med større spændvidde end 4m, og derefter havde man en bærende betonvæg på 25-30 cm.
Ikke-bærende indervægge er oftest kun 10-12 cm i tykkelse.
Jeg bor i et hus fra -62, og det er mange steder i lejligheden 6 meter mellem to lejlighedsafgrænsende vægge (f.eks. på tværs af to store soveværelser) uden at der er en bærende væg imellem. Det er en lejlighed på 112 kvm og det er kun en 1 meter lang betonvæg, som er bærende udover dem, der afgrænser lejligheden.L Leif i Skåne sagde:
Men er det 6 m på den anden led også?BirgitS sagde:
Mener du fra ydervæggen til nærmeste bærende væg?L Leif i Skåne sagde:
På grund af planløsningen er det ikke helt let at svare præcist på det. Men hvis man måler langs indervæggen mellem soveværelserne og indtil man når den der 1 m bærende væg, er det nok nærmere 9 m. Men så er der støtte fra den lejlighedsskelvæg, som går til siden knapt 5 m fra ydervæggen.
Fra den 1 m lange bærende væg er det knap 4 m i én retning, indtil man når væggen mod naboen, men i den anden retning er der ca. 4,5 m til væggen mod trappehuset. Fra den og i den retning, der ikke vender mod soveværelserne, er det måske 3 m til nærmeste ydervæg.
Men det har i hvert fald gjort, at vi har åben planløsning langs ca. 10 m af den ene ydervæg.
Hvis man sammenligner med TS lejlighed, ville det svare til, at kun et stykke bag højskabene i køkkenet er bærende på den side af lejligheden og ikke hele væggen.
Det er altså ikke muligt at vide, hvor og hvordan der findes bærende vægge eller vægstykker i TS lejlighed.
Hej alle,
Jeg takker jer for den tid I brugte på at svare i denne tråd. Det er måske bedst i så fald at høre med foreningen om væggen er bærende.
Jeg håber, at den ikke er bærende. River jeg den ned får jeg en åben planløsning med meget stort areal.
Jeg takker jer for den tid I brugte på at svare i denne tråd. Det er måske bedst i så fald at høre med foreningen om væggen er bærende.
Jeg håber, at den ikke er bærende. River jeg den ned får jeg en åben planløsning med meget stort areal.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Uden en rigtig tegning (det her er en mæglertegning) bliver det kun spekulationer. For at afgøre spørgsmålet kræves en armeringstegning (tilhører K-tegningerne). Den mest almindelige byggemetode for etageejendomme i 60'erne var bærende stedstøbte skillevægge og lette såkaldte udfyldningsvægge i facaden. Der forekom desuden skillevægge, som ikke var bærende, i form af regelvægge eller letbetonvægge. Alle vægge i beton bør betragtes som bærende uanset tykkelsen. Lejlighedsskelvægge var lidt tykkere, omkring 20 cm, ellers var de tyndere. Jeg har aldrig set en betonvæg i en etageejendom fra 60'erne, som ikke var bærende. Jeg gjorde min første byggepraktik i 1965.
Det ser ud som om tykkelsen på væggen kan bruges til at afgøre, om det er en bærende væg (12-14) eller ej (7).
Din andelsboligforening bør anmode om, at du har en vurdering fra en person, der er kompetent på området, for at sikre, at det ikke skaber problemer i fremtiden. Selv om foreningen ikke kræver det, er det tilrådeligt, at du gør det selv, da konsekvenserne, hvis det går galt, kan blive store. Du kan sikkert få kloge råd her fra folk, der laver papirvurderinger, men en vurdering på stedet er nok nødvendig for at være sikker.