Jeg vil gerne fjerne en væg mellem vores køkken og vores spisestue og tænkte på at tjekke, om I som er kyndige kan se på tegningerne, om denne væg er bærende. Jeg har svært ved at tro, at den skulle være det, men har ikke så meget viden inden for området. Den ser ud til at bestå af slaggsten, er mit gæt. Når jeg borer i den, er den meget porøs, og der kommer et sort pulver ud fra kernen af væggen.
Det første billede viser plantegningen med den væg, jeg vil fjerne, markeret. Det andet billede gætter jeg på viser den bærende konstruktion, og der ses ikke den nævnte væg, men jeg har markeret, hvor den findes.
Jeg vil gerne tage en væg ned mellem vores køkken og vores spisestue og tænkte at tjekke, om I, som er kyndige, kan udlæse af tegningerne, om denne væg er bærende. Jeg har svært ved at se, at den skulle være det, men har ikke så meget viden inden for området. Den ser ud til at bestå af slaggsten er mit gæt. Når jeg borer i den, er den meget porøs, og der kommer et sort pulver fra kernen af væggen.
Første billede viser plantegningen med den væg, jeg vil tage ned markeret. Andet billede gætter jeg viser den bærende konstruktion og der ses ikke nævnte væg, men jeg har markeret hvor den er.
Kan I udlæse det?
Mest sandsynligt er det ydervæggene samt skillevæggen i midten, der er bærende, ville jeg sige ud fra de der tegninger.
Tak for svaret! Jeg så nu, at det står på tegningen, at det skal være "1stens 9' tegel" i bærende indervægge, hvilket vel tyder på, at vægge uden tegel ikke er bærende.
Det ser ud til at være tovejs betonplader, dvs. sådanne som har deres opbakning på alle fire sider og dermed også armering i begge retninger. Så lidt svært at tale om "hjertemur" i dette tilfælde, for selv de tværvægge som er med på k-tegningen er bærende, plus at de tværstiver de langsgående facade- og midtermure.
Derimod er den væg du vil rive ikke bærende - den står ovenpå en af disse plader. Det kan godt være sket en smule krybning/nedbøjning i betonbjælkerne som har gjort at de i praksis har lagt lidt af deres vægt på en sådan mur, men huset falder ikke sammen hvis du river den
Åh, tak for at du tog et kig på tegningerne og tak for udførligt svar! Jeg ved så lidt om huskonstruktion, at jeg kommer til at skulle google nogle af begreberne, men det føles håbefuldt at kunne slippe af med væggen 😊
Åh, tak for at du tog et kig på tegningerne og tak for udførligt svar! Jeg kan så lidt om huskonstruktion, at jeg bliver nødt til at google nogle af begreberne, men det føles håbefuldt at kunne blive af med væggen 😊
Ingen årsag, det tog ikke mange sekunder - konstruktørens tegning er glasklar.
Vil du slippe for at google, så sig til, hvilke begreber der kræver forklaring, let at man sneer ind på fagsprog, selvom jeg forsøger at lade være.
Bemærk, at væggen mellem jeres "dagligstue" og "spisestue" er altså bærende, og bjælkelagspladen, som hviler på (blandt andet) den væg, er desuden usædvanlig stor. Fristes I (jeg gjorde det straks 😇) til at udvide døren mellem dagligstuen og spisepladsen til en flot glaset dobbeltdør à la herskabslejlighed, så blikket kan feje langs alle de tre vinduer, så er det absolut ikke umuligt - men så må I hyre en konstruktør, som regner på omregningen (nemmest to L-profiler, som man fræser ind og så river under).
I skal selvfølgelig også have OK fra jeres brf, men det behøver I vel også for at rive den ikke-bærende væg?
Aha, viser den anden tegning betonpladerne? Og tværforstiver gætter jeg på, at de stabiliserer i sidelæns retning?
Der er faktisk ingen dør der, men plantegningen blev ændret lidt inden byggestart, kom jeg i tanke om, men der er en åbning, som jeg gætter på kan være forberedt med bjælker til at lave et hul i. Men det har jeg ikke undersøgt. Hvis vi skal åbne op, gør vi det nok snarere længst ud mod ydervæggen for at spare en længere væg i stuen, som letter møbleringen!
Et tip er at afstemme med din bestyrelse, inden du begynder at rive ned og gå i gang. De sidder nok inde med meget info om husets konstruktion, og det kan være andre ting, der også bliver påvirket.
Aha, viser den anden tegning betonpladerne? Og tværforstyver gætter jeg er, at de stabiliserer i sideled?
1. Tegningen viser husets bærende byggedele på netop det etageplan - både vægge og bjælkelag.
2. Præcis - murede vægge kan bære meget last lige ned, men er ret svage i sideled, så tværvægge behøves med jævne mellemrum.
AAndreaseas sagde:
Det er faktisk ingen dør der, men plantegningen blev ændret lidt inden byggestart, kom jeg i tanke om, men der findes en åbning, som jeg gætter kan være forberedt med bjælker for at tage hul i. Men det har jeg ikke tjekket op på. Hvis vi skal åbne op, gør vi det nok snarere yderst mod ydervæggen for at spare en længere væg i stuen, som letter møblering!
Ja, det ser jo mest ud til at være et senere lukket oprindeligt dørhul.
Skal I tage hul lige ved ydervæggen, skal en konstruktør se særligt på netop dette, at I bryder teglskivens kontinuitet (det bliver ikke "hul i mur" men et "indhak fra siden"). Ydervæggens tværforstivning forsvinder på den strækning, og oplaget lige i hjørnet af den store betonplade. Overliggeren over åbningen skal skabes et stykke inde i ydervæggen - som er 250 mm letbeton og bevæger sig lidt anderledes end teglet.
Alt kan fikses, men det ville være betydeligt enklere (og bedre konstruktiv logik) at efterlade et stykke af tværvæggen ved facaden, så åbningen kun tages op i teglet. Så har man efterladt et murstykke ved facaden, der stadig samarbejder med resten af den forstivende vægplade, og udgør et enklere oplæg for overliggeren (overliggerne, hvis det er to L-stål).
Et tip er at afstemme med din bestyrelse, inden du begynder at rive og gå i gang. De sidder nok inde med meget info om husets konstruktion, og der kan også være andre ting, der påvirkes.
Et tip er at afstemme med din bestyrelse, inden du begynder at rive ned og holde på. De sidder nok med meget info om husets konstruktion, og der kan være andre ting, der også påvirkes.
Det skal jeg gøre, men jeg sidder selv i bestyrelsen, og vi har desværre ikke så meget viden om dette!
Ja, det ser ju mest ut att vara ett senare igensatt ursprungligt dörrhål.
Det ser verkligen ut så och kan vara så, men på planritningar från ett år senare (jag tror innan byggstart) är dörröppningen borta och öppningen verkar vara murad och inte igensatt på något enklare sätt.
Alt kan fikses, men det ville være betydeligt nemmere (og bedre konstruktiv logik) at efterlade en del af tværvæggen ved facaden, så åbningen kun sker i murstenene. Så har man efterladt en murdel ved facaden, som stadig samarbejder med resten af den afstivende vægskive, og udgør et enklere støttelager for afvekslingsbjælken (bjælkerne, hvis det er to L-stål).
Lyder meget rimeligt! Omtrent hvor meget mur skal man efterlade før ydervæggen tror du? Hvis vi skal gøre det, må en konstruktør naturligvis kigge på det, men det kan være godt at have en idé om cirka hvordan vi skal have det.
Lyder meget rimeligt! Omtrent hvor meget mur skal man efterlade, inden ydervæggen tror du? Hvis vi skal gøre det, skal en konstruktør naturligvis kigge på det, men det kan være godt at have en idé om, hvordan vi skal have det.
Der er nogle komplicerende faktorer her - fx lige hjørnet af den ekstra store betonplade (desuden med en udhængende altanplade ved siden af), at ydervæggen ikke er af mursten, og jeg kan ikke se, hvordan de begge er muret sammen, at der er store åbninger i nærheden (hvoraf den ene altandør går ned til gulvet), at huset er bygget under krigstiden, da der var dyrtid og byggematerialemangel, og man gerne tog nogle smutveje på byggeri (før krigen ville ydervæggene sikkert være muret i mursten), med mere sådant.
Der kan også være en speciel armering, forstærkninger og -forankringer i dette komplekse hjørne, som måske er angivet på en detaljetegning eller beskrivelse, som jeg/I ikke har set.
På den anden side ser jeg faktisk på k-tegningen (konstruktørens tegning), at den ene af de to døråbninger i denne tværvæg sidder lige ved facaden! Spørgsmålet er så hvornår den blev flyttet mere ind i rummet ifølge arkitektens tegning - var det før huset blev bygget, så fulgte tilhørende overligger med. Skete noget bagefter, så kan I være heldige, og den oprindelige overligger findes skjult i væggen - og så er det bare at grave i tilmuringen . Hvor langs denne væg er den vægniche/tilmurede åbning, som du viser på fotoet?
Med alt dette sagt forstår du, at jeg ikke gerne kaster mig ud i noget på må og få. I et mere "normalt" tilfælde uden diverse gåder og med tværvæggen helt muret i forbandt med en ydervæg i enstensmursten ville det nok være mindst murstensvæggen tykkelse (en mursten, 250 mm), så man i hvert fald får hele bjælkeunderlaget inde på tværvæggen plus lidt til. Afhænger selvfølgelig også af den påtænkte bredde på åbningen.
Selv ville jeg i stedet tage hensyn til sigtelinjen gennem næste dør (til soveværelset), og det placering synes også at stemme med konstruktørens viste placering for den "forsvundne"/flyttede åbning (kig efter de to tværstreger i den bærende tværvæg på hans tegning). Så får I "enfilad-følelse" gennem alle rummene, plus lidt møblerbare hjørner i hver.
Sammenfatning: handler det om en ny overligger i den bærende tværvæg, så skal en konstruktør komme og kigge på stedet, beregne og tegne det hele den dag, og I vil jo skulle indsende en byggeanmeldelse, hvor den undersøgelse indgår.
At åbne den tilmurede åbning må I derimod gerne selv gøre
Ahhh...
Nu har jeg blæst a-tegningen op og aner et par streger (?) og nogle mystiske ringe (?) også på den, i placeringen for konstruktørens angivne døråbning! Men billedet er alt for lavopløst til en mere sikker fortolkning. Bank på væggene, eller find en sikkert gældende tegning
Jeg kan forstå arkitektens hensigt med at flytte døren til siden. I HANS placering har man udsigt fra spisestuen, gennem stuen, og helt ud til – og igennem – gavlvinduet i det ene soveværelse. En lille fin omhyggelig detalje, men han kunne jo have placeret det andet soveværelsesvindue enfilad. Men han prioriterede en gammeldags symmetrisk gavlfacade før rumoplevelsen. Trist, på den tid var mange smukke funkishuse med vinduer om hjørnet allerede tegnet.
Egentlig har han jo sjusket potentialet i denne fine gavlplacering i sydøst/sydvest væk. Det "forsvinder" nu i to mindre, ofte lukkede rum. Der havde man jo ønsket at have de åbne sociale rum: køkken mod skorstenen (med alle installationer), en flot spisestue med vinduer om hjørne, og så enfilad ind/gennem stuen med balkonen. Så gjorde hans dygtigere kollega på omtrent samme tid: :
(beklager nørderiet, men jeg tror I kan have gavn af den slags overvejelser om rum, lys og sigtelinjer, når I planlægger ændringer i jeres fine lejlighed)
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Discoman sagde:
