Var og kiggede på en nabos plade, der er klar til husrejse, ligger kun plast under syll samt runde "gummibånd" ved siderne? Bruger man ikke syllpapp længere? Bedst at tjekke, hvordan de har tænkt sig at gøre med vores hus...
Er det ikke en syltetætning da fx http://www.beijerbygg.se/templates/BB_Produkt.aspx?id=5266
Nej, nogen syltætning er det ikke. (den så godt ud) De har altså lagt almindelig (aldringsbestandig) bygningsplast samt runde gummibånd. Vil have varme i pladen, men hvad sker der, hvis der kommer vand ind på syllen?
Mine tømrere bruger noget, der kaldes S-list, den er grå, 125mm bred plastfoam med to længdegående "rør" i samme materiale. Denne skal holde kuldebroerne væk.
Jeg har set lignende også. Et sort bånd som indeholder 2 gummilister. Det var det eneste som blev lagt imellem pladen og syllen. Tilsyneladende skulle det være sådan nu, sagde håndværkeren.
Syllpapp synes at være lidt gammeldags.
Syllpapp synes at være lidt gammeldags.
Hvis man har krybekælder i stedet for sokkel, hvilken funktion har syllpappen så?
Hvis man har sokkel, kan der jo blive en sprække direkte ind i huset, hvis det ikke tætnes.
Med krybekælder er der jo ikke det problem.
Har det med fugt i lecastenene at gøre?
Hvis man har sokkel, kan der jo blive en sprække direkte ind i huset, hvis det ikke tætnes.
Med krybekælder er der jo ikke det problem.
Har det med fugt i lecastenene at gøre?
Hørte fra en kyndig tømrer, at dagens syllisolering (sort gummidug med to "rør" i siderne) fungerer på den måde, at det er selve rørene, der tætner. Det er godt, hvis der er lidt luft over/under midterdelen. At lægge en pap oveni forstod jeg bare ville gøre sagen værre.
Som vanligt tror jeg, at man kan gøre det på lige så mange forskellige måder, som der er folk, der gør ting. Jeg tror ikke, du behøver at bekymre dig.
Det, jeg fik forklaret, er, at hvis man lægger to tætningslag mod hinanden, kan rummet imellem dem ikke ånde. Man får en kapillærvirkning, der kan suge fugt ind fra siden, som så ikke har noget sted at tage hen. Hvis man så har lidt spån, der ligger der, kan det blive dumt. Med kun ét tætningslag kan det, der er under tætningslaget, ånde gennem betonen, og det, der er ovenpå, gennem træet.
Nu tror jeg dog ikke, man skal overdrive det hele. Det var dog denne forklaring, jeg "købte", da jeg selv var inde på tanken om at være ekstra sikker med to spærrelag.
Det, jeg fik forklaret, er, at hvis man lægger to tætningslag mod hinanden, kan rummet imellem dem ikke ånde. Man får en kapillærvirkning, der kan suge fugt ind fra siden, som så ikke har noget sted at tage hen. Hvis man så har lidt spån, der ligger der, kan det blive dumt. Med kun ét tætningslag kan det, der er under tætningslaget, ånde gennem betonen, og det, der er ovenpå, gennem træet.
Nu tror jeg dog ikke, man skal overdrive det hele. Det var dog denne forklaring, jeg "købte", da jeg selv var inde på tanken om at være ekstra sikker med to spærrelag.
Inger P:
Nej, man har naturligvis ikke syllpapp under grundvæggen ved krybekælder, men ovenpå, mellem betonen og syll som bjælkelaget og væggen står på.
De lærde siger, at det skal være fugtspærre, f.eks. grundpapp YEP 2500, hvilket jeg vil følge, men jeg overvejer alligevel, hvor vigtigt det er.
På en eller anden måde mener de vel, at grundmuren skulle være mere fugtig end syllen, hvilket kunne føre til råd.
Nej, man har naturligvis ikke syllpapp under grundvæggen ved krybekælder, men ovenpå, mellem betonen og syll som bjælkelaget og væggen står på.
De lærde siger, at det skal være fugtspærre, f.eks. grundpapp YEP 2500, hvilket jeg vil følge, men jeg overvejer alligevel, hvor vigtigt det er.
På en eller anden måde mener de vel, at grundmuren skulle være mere fugtig end syllen, hvilket kunne føre til råd.