Som sikkert mange andre har jeg svært ved at gøre noget halvhjertet.
Jeg skal installere FTX aggregat i et gammelt hus, da det er blevet anbefalet af inspektøren.
Så skal jeg rive gulvet op på overetagen og lægge kanaler i mellem etagedækket. Derefter bør man tætne huset bedre. Så kan jeg lige så godt rive væggene ned og se på plasten. Men der sidder ingen plast, selvom det står i byggetegningerne fra '69, at det skal være i væggene og taget.
Det føles lidt trist at rive de tykke fer og not brædder ned. Måske er det også en del af konstruktionen? De er sandsynligvis 1" tykke.
Skal jeg sætte plast indvendigt derefter:
Spær, 10mm plade samt gips? Minsker rumstørrelsen med 4cm
Gætter på, at det er det samme i taget, men jeg er ikke kommet så langt endnu.
Hvad har du haft for problemer med huset, i og med at besigtigelsesmanden anbefaler, at du installerer et FTX-aggregat
Det passer, der er skimmelsvamp på loftet.
Men jeg indser, at det bliver for meget arbejde med FTX-aggregat i et gammelt hus.
Der ser ikke ud til at være nogen, der ved noget heller. Alle eksperter, man taler med, modsiger hinanden.
Muligvis for andenhåndsværdien.
Lige så godt at installere fresh hundrede og fikse moderne pax-ventilatorer.
Jeg kan dog ikke lide at have undertryk i huset, vil jo ikke trække skimmelsvamp ned i huset.
Håber ikke jeg har gjort noget forkert ved at rive de gamle plader væk, de havde sikkert en funktion.
For at løse det problem skal du vaske skimmelen væk/rense og derefter installere en affugter.
Ja og nej
Rense for at fjerne den allerede eksisterende skimmel, ja.
Men årsagen er et utæt og for tæt hus på samme tid.
Vægge og vinduer er for tætte, så der ikke kommer ny luft ind. Det løser man med friskluftsventiler.
Samtidig presses den varme indeluft op i den utætte / i visse tilfælde manglende dampspærre op på loftet, hvilket møder den fugtige udendørsluft på loftet og man får fugtudfældning, hvilket forårsager skimmel.
Bedst er jo ikke at få indeluften op.
Ja og nej
Sanere for at få fjernet den eksisterende skimmel ja.
Men årsagen er et utæt og for tæt hus på samme tid.
Vægge og vinduer er for tætte, så der ikke kommer ny luft ind. Løses med freshventiler.
Samtidig trykkes den varme indendørsluft op i den utætte / i nogle tilfælde fraværende dampspærre op på loftet, hvilket møder den fugtige udendørsluft på loftet, og man får fugtudfældning, hvilket forårsager skimmel.
Det bedste er jo ikke at få indendørsluften op.
Nej, har du et koldt loftsrum skal du sørge for, at det holdes ventileret. Et utæt koldt loftsrum er et velventileret koldt loftsrum, og der opstår sjældent nogle problemer.
Og med utæt mener jeg utæt mod udendørsluften. Ikke utæt mod et underliggende badeværelse fx.
Nä, har du en kallvind så ska du se till att den hålls ventilerad. En utæt kallvind er en velventileret kallvind og der bliver det sjældent nogle problemer.
Og med utæt mener jeg utæt mod udendørsluften. Ikke utæt mod et underliggende badeværelse ex.
Der er det ventileret.
Jeg mener dampspærre/dampbremse altså mellem indendørs og loft.
Hvis huset holder traditionel std fra -69, er det sandsynligvis udstyret med en skorsten og en oliefyr i kælderen?
Sådan er de fleste huse bygget frem til 80'erne, da el var relativt billig, og olien var steget i pris siden den store og lille oliekrise i 70'erne. Følgelig blev direkte el mere eller mindre std i huse fra 80'erne.
Pointen er, at alle huse med skorsten har fået taget en smule opvarmet af skorstenen, som altid var varm. Når oliefyret derefter smides ud og erstattes af direkte el, hvortil også alle VP tælles, forsvinder varmebidraget på loftet, dvs. det bliver en smule koldere. Disse få grader i gennemsnitstemperatur på det kolde loft gør hele forskellen mellem et tørt og mugfrit loft og et koldt og fugtigt mugloft. Hvis loftet desuden er blevet ekstra isoleret, bliver problemet endnu større.
Trygghetsvakten er så vidt jeg har forstået i princippet en varmekabel, der gør det job, som den tidligere varme skorsten gjorde.
At bare ventilere loftet mere gør, at det bliver koldere og fugtigere.
En affugter fungerer også, men kræver, at loftet er effektivt tætnet for at fungere optimalt.
En øget ventilation af indeluften (FTX) reducerer fugttilskuddet på loftet fra boligen, eftersom RF indendørs falder med FTX i forhold til traditionel naturlig selvisolation.
Der bør findes systemer med aktiv ventilation til loftet også, men de synes ikke at være almindelige. I hvert fald ikke til almindelige huse, og dermed sandsynligvis relativt dyre.
Har huset fra -69 fungeret uden at rådne op med den eksisterende konstruktion, er der ingen grund til at klatte med plast nu, medmindre du har tænkt dig at ekstra isolere og forsegle ordentligt. Men så skal meget håndteres på samme tid for at tackle fugten, som vil blive et meget større problem, jo mere isolering og lufttæthed der er.
Hvorfor skulle FTX hjælpe mod skimmelsvamp på loftet?
For at løse det problem skal du vaske skimmelsvampen væk/sanere og derefter installere en affugter.
Man skal ikke svare så skråsikkert på ting, man ikke ved noget om.
Affugteren er snarere en nødløsning, hvis man har mangelfuld ventilation. At udbedre husets ventilation er ALTID trin 1, hvis man har problemer med skimmelsvamp på loftet. (hvis man ikke har lækage udefra selvfølgelig)...
At placere en affugter på loftet er faktisk en af de absolut dårligste løsninger, da man permanent øger husets energiforbrug og ikke engang har berørt grundproblemet.
Hvis huset holder traditionelt std fra -69, så er det sandsynligvis forsynet med en skorsten og en oliefyr i kælderen?
Sådan er de fleste huse bygget frem til 80'erne, hvor el var relativt billigt, og olien var steget i pris siden den store og lille oliekrise i 70'erne. Følgelig blev direkte el mere eller mindre standard i huse fra 80'erne.
Pointen er, at alle huse med skorsten har fået loftet en smule opvarmet af skorstenen, som altid var varm. Når så oliefyret kasseres og erstattes af direkte elektricitet, hvor også alle varmepumper tæller med, forsvinder varmetilskuddet på loftet, dvs. det bliver en anelse koldere. Disse enkelte grader i gennemsnitstemperatur på det kolde loft gør hele forskellen mellem et tørt og mugfrit loft og et koldt og fugtigt mugloft. Hvis loftbjælkelaget desuden er blevet efterisoleret, bliver problemet endnu større.
Tryghedsvagten er så vidt jeg har forstået i princippet et varmekabel, der gør det arbejde, som den tidligere varme skorsten gjorde.
At blot ventilere loftet mere gør, at det bliver koldere og fugtigere.
En affugter fungerer også, men kræver, at loftet tætnes effektivt for at fungere optimalt.
En øget ventilation af indendørsluften (FTX) reducerer fugttilskuddet på loftet fra boligen, eftersom den relative luftfugtighed indendørs falder med FTX sammenlignet med traditionel naturlig ventilation.
Der bør også findes systemer med aktiv ventilation til loftet, men de synes ikke at være almindelige. I hvert fald ikke til almindelige huse og dermed sandsynligvis relativt dyre.
Hvis huset fra -69 har fungeret uden at rådne op med den eksisterende konstruktion, er der ingen grund til at pille med plast nu, medmindre du har tænkt at efterisolere og tette ordentligt. Men da skal meget gøres på samme tid for at håndtere fugten, som vil blive et meget større problem, jo mere isolering og lufttæthed der findes.
Tak for et grundigt svar.
Det er udstyret med elradiatorer fra begyndelsen, og jeg har stadig det med en kompletteret luft-luft.
Der er max 100mm isolering mellem loftet og overetagen (1,5 plan).
Huset er på et tidspunkt blevet efterisoleret på ydervæggene og også gavlene ved taget, men ikke op mod ydertaget, hvilket jeg tolker som godt, at det ikke er gjort.
Meget fristet til at øge isoleringen på loftet (over inderloftet), men lidt bekymret for, at det bliver forkert.
Det stemmer med tryghedsvagten. Men de nyere gør det kun, når det er nødvendigt. Når det er under (kan ikke huske præcis, tror omkring 0) så er det for koldt, og da behøves ikke varmekablet. Når temperaturen er over et vist niveau, er der heller ingen risiko for vækst. Blæseren skal kun starte, når det er mere fugtigt på loftet end udenfor. Jeg synes, det virker lidt som et bluff egentligt. Som du siger, er det jo varmekablet, der gør arbejdet, kunne lige så godt have en varmeblæser med temperatursensor på loftet. De fungerer tydeligvis, men ikke som de ønsker at få det til at lyde - der er få sælgere, der nævner varmekablet.
Vedrørende FTX er jeg lidt forvirret. Som du siger, taler man om, at man sænker luftfugtigheden. Men jeg har ca. 30-40 i dag. Hvis man læser om FTX-aggregater, så genvinder de ikke kun varmen, men også fugten, hvor de forsøger at holde en luftfugtighed på omkring 60 indendørs. I andre sammenhænge markedsføres de også som fugtforøgende. "Slip for tør indendørs luft". Det kan dog have at gøre med, at jeg ikke har helt fungerende ventilation i dag, så jeg ikke drager "tilstrækkeligt" med fugtig udendørs luft ind i boligen.
Jeg overvejer at tage et FTX-aggregat, men lade aggregatet køre med lidt øget udsugning, så fugt ikke bevæger sig op på loftet samt forhindre let overtryk i tilførselsrummene.
Skal sandsynligvis gøre noget også på loftet.
For loftet:
1 rense, eller rettere sagt dræbe de eksisterende svampe. Måske er det nok med FTX-kombinationen.
Overvejer at løfte isoleringen og skifte dampspærren, men uden at sætte plast, hvor jeg kan og tætte omkring alle kabletrør, der er trukket på loftet.
Om jeg skal sætte tryghedsvagt eller affugteren også.
Svært at vælge. De fleste siger, at affugteren bruger mere, men er det ikke kun i begyndelsen, indtil det bliver udtørret?
Over en tiårsperiode måske tryghedsvagten bruger mere i stedet.
Har også hørt, at affugteren gør, at man får højere isoleringsværdi på den eksisterende isolering, da den tørrer isoleringen ud (jeg har gul, tror det er glasfiber) Ingen anelse om det passer.
Overvejer også, om jeg skal efterisolere og tage celluloseisolering, da den tiltrækker fugt.
Gammel savsmuld fungerede jo ved at den tiltrækker fugten om vinteren og tørrer ud om sommeren.
Måske slipper man for tryghedsvagt og affugter da?
Som du også skriver, er huset fra 69, og der er sortskimmel på nordsiden mod gavlene, men ikke råddent nogen steder.
Man skal ikke svare så skråsikkert på ting man ikke ved noget om.
Affugteren er snarere en nødløsning, hvis man har mangelfuld ventilation. Udbedre husets ventilation er ALTID trin 1, hvis man har problemer med skimmel på loftet. (om man ikke har lækage udefra selvfølgelig)...
At stille en affugter på loftet er nok faktisk en af de absolut dårligste løsninger, da man derved permanent øger husets energiforbrug og ikke engang har rørt ved grundproblemet.
Ja, man udbedrer et gammelt hus' fugtproblem på et koldloft ved at gøre det mere utæt (bedre ventilation), altså sætte gavlventiler o.l.
Hvis huset har fungeret med selvtræksventilation i alle år, ser jeg ingen gevinst ved at udskifte det til et energikrævende og støjende FTX-system.
For at få et maskinelt ventilationssystem ind i det, bliver du nødt til at save stommen til ingenting. Det giver ingen større sundhedsfordel at have verdens mest moderne ventilationssystem, når mellemtaget falder ned i hovedet på en, eller når man kollapser af udmattelse og dør en lørdag aften efter ugens sjette 16-timers arbejdsdag, hvor man desperat forsøger at betale sin unødvendige renovering.
Oldboy har meget godt at sige.
Jeg ville overveje en løsning efter følgende:
-Skift glasulden på loftet ud med ekofiber. Den tåler lidt kondensdråber en gang om året og tørrer efterfølgende.
-Sørg for, at ventilationen på loftet er god.
-Sæt en ordentlig magasinovn ind og tilslut den til den eksisterende skorsten eller en nyopmuret skorsten på samme sted. Støt op med flere kubikmeter brænde om året. Det hjælper varmepumpen i kolde perioder, holder luftcirkulationen i gang og holder loftet tørt. Moderne modulskorstene er en plage, fordi de er så godt isolerede, at de ikke holder loftet tørt. Det skal være rigtig klassisk tegelfugning.
-Luft ud med åbne vinduer om sommeren, når I ikke fyrer.
Det der med at anbefale FTX-ventilation er nærmest blevet en formalitet i alle besigtigelsesrapporter. Helt uafhængigt af om det fungerer sammen med huset eller ej. Helt uafhængigt af om det er økonomisk rimeligt. Eftersom FTX er moderne standard i nybyggeri og beviseligt mangler i ældre huse, så anbefales det bare som rutine.
Ja, man afhjælper et gammelt hus' fugtproblem på et koldt loft ved at gøre det mere utæt (bedre ventilation), altså sætte gavlventiler o.l.
Hvis huset har fungeret med selvtræksventilation i alle år, så ser jeg ingen gevinst i at udskifte det til et energikrævende og støjende FTX-system.
Nej, det du taler om risikerer at have den modsatte effekt. Det eneste, der garanteret vil sænke fugtniveauet på loftet, er at have undertryk i huset. At ventilere loftet kan skabe nye problemer og mere fugt.
Derimod er jeg enig i, at hvis huset og beboerne i huset har det godt med selvtræk, så skal man ikke installere FTX bare for at. Men nu taler vi jo ikke om et hus, som har det godt
Nej, det du taler om risikerer at få den modsatte effekt. Det eneste, der garanteret vil sænke fugtniveauet på loftet, er at have undertryk i huset. At ventilere loftet kan skabe nye problemer og mere fugt.
Dog er jeg enig i, at hvis huset og menneskerne i huset har det godt med naturlig ventilation, så skal man ikke installere FTX bare for at. Men nu taler vi jo ikke om et hus, der har det godt
Det afhænger vel helt af, hvor i landet man bor, om det er godt eller dårligt at ventilere? Og selvfølgelig hvilken årstid det drejer sig om. Bor man i det sydlige Sverige uden rigtige vintre, så har man jo i princippet efterårsklima hele vinteren med fugtig luft på sit kolde loft. Så kan det måske blive et problem at ventilere mere rå og fugtig udendørsluft derind.
Bor man derimod som jeg i det indre Norrland, så har man rigtige vintre. Og når det er rigtig koldt udenfor, er der også lav luftfugtighed. Så kan det være godt at ventilere. Jeg har sat en logger op på mit kolde loft, så jeg ved, hvad jeg taler om. De vinterdage, hvor det er bidende koldt udenfor, har jeg den laveste temperatur på loftet men også laveste RF.
Se for eksempel mine vedhæftede skærmbilleder af mine loggere i jordkælder, fundament og på loftet.
Dette er udendørs. (Håber billedet er klikbart, så man kan skelne detaljerne...)
Ok, ingen skorsten. Direkte el fra starten. Antager, at du så ikke ved, hvornår skimmelsvamp begyndte at dukke op på loftet?
Det kan være startet allerede i -69, men mere sandsynligt er det kommet efter tidligere efterisolering.
At det er værst ude mod gavlene og på nordsiden, indikerer, at det er de koldeste steder. Nordsiden er altid mest udsat, da det er den koldeste side, som får mindst opvarmning (=>udtørring) fra solen. Skimmelsvamp ved gavlene kan også indikere, at det er der, hvor loftsluft hovedsageligt passerer ind/ud. Afhængigt af, hvorfra det blæser.
Jeg tror, at opvarmning/aktiv ventilation af loftet er det bedste for TS. Dvs. sandsynligvis størst positiv effekt (=>nedsat fugtbelastning) for mindst indgreb og omkostninger. Har indtryk af, at driftsomkostningerne ikke er så slemme, men det bør man forsøge at finde ud af, (for lignende huse i tilsvarende klima såsom TS's hus). Ved ikke i hvilket omfang loftets størrelse påvirker driftsomkostningerne. Tænker, at opvarmning altid står i proportion til størrelsen på det, der opvarmes. TS nævner kiploft over et 1,5-plans hus, hvilket for mig indikerer, at loftet ikke er så stort, men det afhænger selvfølgelig af...
Præcis som nævnt tidligere, er FTX sandsynligvis en anbefaling, der anses som lige så tvangsmæssig refleks for gamle huse, som at betegne det meste som risikokonstruktion. Intet af det er relevant, medmindre der er åbenlyse problemer, men bør kun holdes i tankerne, hvis man begynder at ændre noget. Principielt er isolering og fugtrisiko diametralt modsatte. Dvs. meget isolering => høj fugtrisiko og lidt isolering => lav fugtrisiko. Det betyder, at gamle huse med ringe isolering, som har fungeret fint i mange år, risikerer kraftigt at få fugtproblemer, hvis man øger isoleringen, da konstruktionen ikke er lavet til det.
Det kan også være godt at vide, at overetagen altid har den mest fugtige luft og "overtryk", hvilket gør, at hvis der er utætheder i loftet mellem overetage og loft, vil varm fugtig luft smutte op til loftet. Så en badeværelsesventilator, (hvis der er badeværelse på overetagen), kan gøre en forskel.
Som altid afhænger det af, hvor store de respektive problemer er. Hvis det for eksempel er små lækager via el-gennemføringer, kan en udsugningsventilator på overetagen hjælpe, men hvis det er større problemer, såsom at lækagerne er lige så store som om loftslugen manglede, gør det hverken til eller fra.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Oldboy sagde:
