Vi forstår ikke, hvordan skorstenen er opbygget i huset vi har købt. Fra plan 2 og opefter er den fint kvadratisk (eller rektangulær, har ikke målt). Men på plan 1 og især i kælderen er den uregelmæssig, og der går murede vægge ud fra selve stokken.
Kan det være sådan, at det er bygget for stabilitetens skyld eller som brandvægge? Jer der har revet eller bygget skorstene, hvordan er den egentlig bygget? Huset er fra -36.
Vi overvejer at synliggøre dele af stokken og undrer os selvfølgelig over, hvordan der kan se ud under overfladen.
Kan det være sådan, at det er bygget for stabilitetens skyld eller som brandvægge? Jer der har revet eller bygget skorstene, hvordan er den egentlig bygget? Huset er fra -36.
Vi overvejer at synliggøre dele af stokken og undrer os selvfølgelig over, hvordan der kan se ud under overfladen.
Hej
Vi har et hus fra -34 med en lignende løsning. Vi har 8 skorstensløb, som på etage 1 og 2 ligger i en række, så murstokken bliver ca. 50x150 cm. På loftet og opad ændrer murstokken form og bliver måske 80x100 cm. Nu ligger skorstensløbene i 2 parallelle rækker med 4 skorstensløb per række. Håber du forstår. Der går også en kort muret væg ca. 50 cm vinkelret ud fra murstokken på plan 1 og 2, formentlig for stabilitetens skyld.
Vi har et hus fra -34 med en lignende løsning. Vi har 8 skorstensløb, som på etage 1 og 2 ligger i en række, så murstokken bliver ca. 50x150 cm. På loftet og opad ændrer murstokken form og bliver måske 80x100 cm. Nu ligger skorstensløbene i 2 parallelle rækker med 4 skorstensløb per række. Håber du forstår. Der går også en kort muret væg ca. 50 cm vinkelret ud fra murstokken på plan 1 og 2, formentlig for stabilitetens skyld.
Jeg fortsætter min tråd, for nu er vi kommet ind i huset og begynder at overveje. Skorstenen ser altså ud til at være opbygget som ante75 ovenfor beskriver. Jeg ved endnu ikke antallet af piber, har ikke turdet mig op på taget.
Sagen er nu, at fra muren går der ud murede vægge på alle sider, og altså også sådan i køkkenet. I køkkenet danner den ene væg op til kosteskabet, som er overfor det indbyggede skab i serveringsgangen. Jeg kan godt lide løsningen med et rummeligt kosteskab. Men min partner havde planer for den væg med bageplads mm. Og jeg kan være enig i, at vi kunne have skabt et meget mere praktisk køkken, hvis vi bare kunne få fjernet den murede væg.
Hvad tror I, der forstår jer på disse ting? Er den vital for bæringen af skorstenen, eller får den tilstrækkelig støtte af de resterende murstensvægge?
Sagen er nu, at fra muren går der ud murede vægge på alle sider, og altså også sådan i køkkenet. I køkkenet danner den ene væg op til kosteskabet, som er overfor det indbyggede skab i serveringsgangen. Jeg kan godt lide løsningen med et rummeligt kosteskab. Men min partner havde planer for den væg med bageplads mm. Og jeg kan være enig i, at vi kunne have skabt et meget mere praktisk køkken, hvis vi bare kunne få fjernet den murede væg.
Hvad tror I, der forstår jer på disse ting? Er den vital for bæringen af skorstenen, eller får den tilstrækkelig støtte af de resterende murstensvægge?
God aften, har selv et urenoveret hus fra 28 (mærkning på skorstensvinden) med 2 etager (ingen kælder). Har "fremspringende" vægge fra skorstenen i alle retninger i huset, i stueetagen er der 4 rum, et i hvert hjørne af huset, og skorstenen er "synlig" (let at tilslutte ildsteder) i alle rum, da væggene tilslutter asymmetrisk. De vægge, der går ud fra skorstenen til ydervæggene (90 grader mod tagryggen) er delvist af træ og mursten, men med meget cement/puds pålagt. De 2 vægge, der går langs tagryggen ud fra skorstenen (hjertemur), består helt af mursten ca. 80 cm ud, der ligger en hel sten på tværs, så den del af væggen bliver ca. 30 cm tyk (væggen der fortsætter mod gavlen er kun 15 til 20 cm tyk), disse vægge tåler selvfølgelig varmen meget godt!!! Men sammenlignet med de 2 andre vægge, er der næsten lige meget varme i alle 4 retninger, så jeg har en teori her, at "vingerne" har en bærende konstruktion for overetagen. Da der i forbindelse med skorstenen har været en ovn (fjernet ved købet) mod syd. Og mod nord en køkkenspis opmuret direkte på trægulvet. Denne blev revet af mig, og jeg anslår vægten til mindst 250 kg med komfur og mursten på mindre end 1 m2. Jeg tror, at disse laster var/er noget for tunge for den eksisterende trækonstruktion, så med "mursten ving" fik man både styrke og en brandsikker væg. Jeg anslår højden af min skorsten til 8m, og den er i stueetagen 80 gange 150, i anden etage 80 gange 105. Her får man en forskel på ca. 2 gange 20 cm i hver retning mod ydervæggen; disse afsatser er skjult i bjælkelaget, så jeg ved ikke, om de bærer nogen gulvregel eller ej, men sandsynligheden er ret stor selvfølgelig.
Med venlig hilsen Hans O
Med venlig hilsen Hans O
De der murede udstikkere i væggene fra skorstenstokken er vel mere regel end undtagelse i huse fra 10-20-talet og tidligere? Jeg tror ikke nødvendigvis, at de skal betyde, at der har været kakelugnar. Ikke for at jeg ved, om det er hovedformålet, men sådan nogle udstikkere ser ud til ret ofte at støtte afvekslinger i bjælkelaget ovenover (almindeligt omkring stokken, da den ofte er bredere end et bjælkelagsfag), og sådan noget bør man være opmærksom på, hvis man skal rive i disse vægge.
Sidder i Paris og skriver, hvis nogen undrer sig over, hvorfor jeg pludselig har tabt mit svenske alfabet.
Så vidt jeg ved, plejer gamle kakelovne at kunne ses bl.a. ved, at gulvbrædderne markerer pladsen (tværgående planker). Vi har netop taget gulvet frem, og intet tyder på, at der har været noget andet end det vi ser i dag. Jeg ved, at der burde være mindst 4 skorstene; pillefyret i kælderen, brændeovnen på stueetagen, emhætte fra køkkenet og emhætte fra vaskerummet i kælderen.
Jeg gætter også på, at det er en bærende del af huset og er ikke så ivrig efter at rive. Måske må jeg få en bygningsmand til at komme forbi.
Så vidt jeg ved, plejer gamle kakelovne at kunne ses bl.a. ved, at gulvbrædderne markerer pladsen (tværgående planker). Vi har netop taget gulvet frem, og intet tyder på, at der har været noget andet end det vi ser i dag. Jeg ved, at der burde være mindst 4 skorstene; pillefyret i kælderen, brændeovnen på stueetagen, emhætte fra køkkenet og emhætte fra vaskerummet i kælderen.
Jeg gætter også på, at det er en bærende del af huset og er ikke så ivrig efter at rive. Måske må jeg få en bygningsmand til at komme forbi.
Tilbage i dejlige Sverige og nedrivningen fortsætter...
Fortsatte med at tage gulvet frem i går, og hvad ser mine øjne, om ikke en markeret plads, hvor en varmekilde har stået. En planke "runder" en pudset plads, hvor der måske har stået en kakkelovn. Men jeg undrer mig lidt over bæreevnen i gulvet, for den skulle i så fald have stået på træbjælker, og en sådan klods vejer jo en del.
Er der nogen, der ved, hvordan det eventuelt ser ud under den pudsede plads? Er det mørtel gennem hele gulvet, tror I? Hvordan plejer det at være opbygget? Og er der nogen her, der har en god idé til, hvordan vi kan gøre dette pænt?
Jeg vil gerne have en ovn af en art (måske en ny kakkelovn! :wow
og så selvfølgelig gøre gulvet pænt. Klinker? En skræddersyet plade?
Fortsatte med at tage gulvet frem i går, og hvad ser mine øjne, om ikke en markeret plads, hvor en varmekilde har stået. En planke "runder" en pudset plads, hvor der måske har stået en kakkelovn. Men jeg undrer mig lidt over bæreevnen i gulvet, for den skulle i så fald have stået på træbjælker, og en sådan klods vejer jo en del.
Er der nogen, der ved, hvordan det eventuelt ser ud under den pudsede plads? Er det mørtel gennem hele gulvet, tror I? Hvordan plejer det at være opbygget? Og er der nogen her, der har en god idé til, hvordan vi kan gøre dette pænt?
Jeg vil gerne have en ovn af en art (måske en ny kakkelovn! :wow
og så selvfølgelig gøre gulvet pænt. Klinker? En skræddersyet plade?
Behøver hjælp. Vores skorsten efter den snedækkede vinter gav efter og landede i konens have. Det er sådan, at den er bygget som en forlængelse af den ydre væg, og da havde den hele sneens tryk på sin bræt side. Den er toskrabet, og nu til mit problem. Størrelsen på skorstenen er 80 cm x 40 cm inkl. fuger. Nu undrer jeg mig over, hvordan jeg skal binde mellem væggen mellem skorbene til den ydre væg. Håber I forstår, hvad jeg mener.
Det er ikke så sikkert at det var en kakkelovn som stod der. Kan have været en helt almindelig lille og ikke tung støbejernskamin der i hjørnet. Pudset plads kan have været belagt med en gnistsikker stenplade som er fjernet for at kunne lægge nyt gulv ovenpå.cederbusch sagde:
Alt afhænger jo af hvor imponerende dit hus er, hvor store rum det har og hvad kunne bygherren have råd til. Den fineste og dyreste ildsted havde man oftest i den store sal på stueetagen og de andre rum måtte faktisk nøjes med mindre
.Jeg ville ikke røre ved bærende vægge for ikke at risikere revner i den gamle skorsten. Det koster multum at reparere sådan en til brugbar stand igen når balancen forstyrres.
Tænk på at væggene var tiltænkt at pudses, så mureren satsede sjældent på æstetik når han valgte mursten. Hovedsagen var at røgkanalerne var jævne og glatte indeni, så alt det ujævne blev lagt mod ydersiderne af skorstenen og i vægge som blev pudset bagefter. Man smed ikke en halv mursten væk hvis den kunne bruges et eller andet sted, så du kan forestille dig hvordan det ser ud under pudset. Lyder det logisk?
Og hvad er der galt med en finpudset væg?
Dog måske en væg der ser ud som sjusket halvfærdigt murerarbejde passer bedre i dit hus? Hvem ved jeg?
gaia
Gaia: det er nok som du siger, at der har stået en kamin dér. Jeg ser dog intet, der tyder på en genpudset forbindelse, så enten har der aldrig været noget tilsluttet der, eller også er hele murstokken pudset grundigt, inden den fine avistapet.
Huset er ikke særlig imponerende (kig på bloggen, så kan du se) men velbygget og solidt.
Nej, vi skal ikke røre den murede væg, det føles for risikabelt. Vi må tilpasse køkkenet til det rum, der er. Jeg kan godt lide rengøringsskabet, det kan min partner dog ikke.
Jeg tænkte at prøve at slå lidt af murstenen fri i kælderen for at kigge lidt, men det er sikkert som du siger med kvaliteten. Sådan ville jeg selv have gjort, hvis jeg skulle bygge en skorsten og ikke tænkte have murstenen synlig (eller kan forestille mig, at nogle fremtidige ejere om godt 70 år heller vil have det). Fremlægningen skulle i så fald ske i køkkenet, hvis det ikke allerede er fremkommet. Har set en kollegas køkken, hvor murstenen blev fremhævet i køkkenet og beskyttet med en glasskive over komfur og vask. Meget flot. Men jeg har læst, at hvis det er en hård puds, er det nytteløst at forsøge at frilægge murstenen alligevel.
I stuen og øvrige rum med tilstødende murstock bliver det puds eller tapet. Ellers bliver det lidt for meget kælderstue.
Huset er ikke særlig imponerende (kig på bloggen, så kan du se) men velbygget og solidt.
Nej, vi skal ikke røre den murede væg, det føles for risikabelt. Vi må tilpasse køkkenet til det rum, der er. Jeg kan godt lide rengøringsskabet, det kan min partner dog ikke.
Jeg tænkte at prøve at slå lidt af murstenen fri i kælderen for at kigge lidt, men det er sikkert som du siger med kvaliteten. Sådan ville jeg selv have gjort, hvis jeg skulle bygge en skorsten og ikke tænkte have murstenen synlig (eller kan forestille mig, at nogle fremtidige ejere om godt 70 år heller vil have det). Fremlægningen skulle i så fald ske i køkkenet, hvis det ikke allerede er fremkommet. Har set en kollegas køkken, hvor murstenen blev fremhævet i køkkenet og beskyttet med en glasskive over komfur og vask. Meget flot. Men jeg har læst, at hvis det er en hård puds, er det nytteløst at forsøge at frilægge murstenen alligevel.
I stuen og øvrige rum med tilstødende murstock bliver det puds eller tapet. Ellers bliver det lidt for meget kælderstue.
Nu har jeg været oppe på taget og kigget. Skræmmende kun at have skorstenen at holde sig fast i.
I hvert fald, det viste sig, at der findes 8 skorstene. Nu er det bare spørgsmålet, hvordan jeg skal finde de øvrige inde i huset. Jeg vil gerne finde frem til samtlige og sætte ventiler i dem, hvor der ikke er nogen ildsted for ventilationens skyld.
Kan jeg gå ud fra, at samtlige skorstene går hele vejen ned i kælderen, eller kan det være sådan, at nogle af dem blev muret først fra plan 1 eller endda 2? Er der nogen "standard" for, hvordan skorstene svang længere ned og dannede en række, dvs. kan jeg regne ud, hvor hver skorsten burde findes?
Hvem kan jeg få herud, der kan det her?
I hvert fald, det viste sig, at der findes 8 skorstene. Nu er det bare spørgsmålet, hvordan jeg skal finde de øvrige inde i huset. Jeg vil gerne finde frem til samtlige og sætte ventiler i dem, hvor der ikke er nogen ildsted for ventilationens skyld.
Kan jeg gå ud fra, at samtlige skorstene går hele vejen ned i kælderen, eller kan det være sådan, at nogle af dem blev muret først fra plan 1 eller endda 2? Er der nogen "standard" for, hvordan skorstene svang længere ned og dannede en række, dvs. kan jeg regne ud, hvor hver skorsten burde findes?
Hvem kan jeg få herud, der kan det her?
Hej C, ret sikker på at rørene både røgkanaler og ventilation går kun til en "användare" og stopper på respektive etage, googlet på skorsten da tråden blev oprettet og fik vel to, tre links som var interessante (for travlt til linkning nu) så meget teknisk info om ældre skorstene findes der desværre ikke. For at finde de rigtige rør ville jeg have brugt lod og snor, da får du ud det mulige højder på kanalen. Angående ventilationen gennem skorstenen så er det vel kun på disse ældre skorstene som den fandtes, dvs huse før 1950. Det kan nok blive lidt "oekonomisk ventilation" da vind over tagryg kan skabe et betydeligt undertryk i huset. Ved vindstille er ventilationen nær nul og da er det en varm skorsten som "behøves" som træk hjælp. Dette er mine novice tanker i emnet, mvh Hans