18,429 læst ·
19 svar
18k læst
19 svar
Hvordan beregner tømrere hvilken yderpanelbredde, der skal bruges?
Når jeg skal gøre noget, laver jeg 3D tegninger og arbejder frem til en sikker plan.
Men hvordan gør en erfaren snedker, når han skal skifte en slidt plockepin panel, som ikke kan kopieres. Gætter på, at han tager frem sin blok og laver en enkel udregning.
Væggen er 7100mm bred.
Sig, at jeg så vil have smal 45mm lockpanel.
Hvis jeg vælger 170 panel, behøves der 41,77 stykker, hvis de ligger op ad hinanden.
* 41 x 170 = 6970
* 7100 - 6970 / 39 (ingen lock ude i vægkanterne) = 3,3mm
Altså kan jeg bruge 41 stykker 170mm og sætte dem med 3,3mm afstand, hvilket bør fungere trods smal 45mm lockpanel... Eller er jeg helt ved siden af?
Skal man tage højde for, at de vil udvide sig, når sommeren træder ind?
Men hvordan gør en erfaren snedker, når han skal skifte en slidt plockepin panel, som ikke kan kopieres. Gætter på, at han tager frem sin blok og laver en enkel udregning.
Væggen er 7100mm bred.
Sig, at jeg så vil have smal 45mm lockpanel.
Hvis jeg vælger 170 panel, behøves der 41,77 stykker, hvis de ligger op ad hinanden.
* 41 x 170 = 6970
* 7100 - 6970 / 39 (ingen lock ude i vægkanterne) = 3,3mm
Altså kan jeg bruge 41 stykker 170mm og sætte dem med 3,3mm afstand, hvilket bør fungere trods smal 45mm lockpanel... Eller er jeg helt ved siden af?
Skal man tage højde for, at de vil udvide sig, når sommeren træder ind?
Burde fungere med denne. http://peo.yliniemi.se/fasad/
For en erfaren snedker er det lige så enkelt som det ser ud. Han bare sømmer. Nogle beregninger er ikke nødvendige.
Alt, der skal bestemmes, er bredde på panel og lokpanel. Samt om der skal være indfatning rundt om døre og vinduer eller ej. Justeringer for at gå jævnt op, løses efterhånden som arbejdet skrider frem.
At regne ud, hvad der kræves, fungerer ikke. Det er nok, at du måler forkert med nogle millimeter, så kan det være "katastrofe" mod slutningen. En gammel væg er desuden aldrig lige, hvilket giver forskellige afstande oppe og nede. Desuden har du ofte vinduer og døre at tage hensyn til.
Alt, der skal bestemmes, er bredde på panel og lokpanel. Samt om der skal være indfatning rundt om døre og vinduer eller ej. Justeringer for at gå jævnt op, løses efterhånden som arbejdet skrider frem.
At regne ud, hvad der kræves, fungerer ikke. Det er nok, at du måler forkert med nogle millimeter, så kan det være "katastrofe" mod slutningen. En gammel væg er desuden aldrig lige, hvilket giver forskellige afstande oppe og nede. Desuden har du ofte vinduer og døre at tage hensyn til.
Hvis der bliver lidt forskellige afstande her og der, er det ikke så kvistigt, det ses ikke alligevel.
På mit byggeri sætter jeg panelet "rigtigt" ved vinduer og døre. I mellemtiden tilpasser jeg ved hjælp af synsvinkel og øjemål.
På mit byggeri sætter jeg panelet "rigtigt" ved vinduer og døre. I mellemtiden tilpasser jeg ved hjælp af synsvinkel og øjemål.
Medlem
· Norrbotten
· 585 indlæg
Når du har et par meter tilbage til et hjørne eller en dør, kan du begynde at beregne, hvilken afstand du kan og behøver at have for, at det skal se pænt ud mod gavlene, og justere først da
Jeg tror jer, når I siger, at en erfaren snedker løser det efterhånden, men skulle jeg sætte næsten en hel væg op og begynde at lave nødjusteringer den sidste meter, så føler jeg, at det bliver et synligt fiasko.
Denne væg er 7100 mm lang. Jeg vil have smalle, smarte overliggere, eller hvad det kaldes. Hvilken panelbredde ville være rigtig at bruge da? Jeg sagde 170, men hvad siger I?
View attachment 174581
Denne væg er 7100 mm lang. Jeg vil have smalle, smarte overliggere, eller hvad det kaldes. Hvilken panelbredde ville være rigtig at bruge da? Jeg sagde 170, men hvad siger I?
View attachment 174581
Medlem
· Norrbotten
· 585 indlæg
Du kan jo inspicere det eksisterende rigtig nøje fra afstandet du har fotograferet, så gå rundt og måle afstandet og rapportere, om det adskiller sig nogle cm her og der, eller om de sidder på 3,3mm
Selvfølgelig prøver du at holde din udregnede afstand, men lav en ny kalkulation inden mål og sæt alle bunde først med afstanden ens til slutningen.
Selvfølgelig prøver du at holde din udregnede afstand, men lav en ny kalkulation inden mål og sæt alle bunde først med afstanden ens til slutningen.
Vil du have den nye væg lige så levende og flot som den gamle, så er det forskellig bredde på panelbrædderne der gælder samt en anelse skævt og skæv med listerne. Dvs. smid alt hvad tommestok, vaterpas og lod hedder, og brug dit øjemål og kig mod Perssons lade.
Det fine ved dette er, at det går hurtigt og let, og desuden er sjovere (synes jeg).
Det fine ved dette er, at det går hurtigt og let, og desuden er sjovere (synes jeg).
Det ser jo ud som om den venstre del af væggen er skiftet, fortsæt med samme bredde på brædderne, så bliver det godt. Når du har nogen meter tilbage, så mål og overvej, om du behøver at kløve nogen brædde, eller om du skal fordele det på flere for at det skal se pænt ud. Husk at lodde brædderne og kløve bort eventuelle skævheder ved knuderne.Yrrol sagde:Jeg tror jer, når I siger, at en erfaren snedker løser det hen ad vejen, men skulle jeg sætte næsten en hel væg op og begynde at lave justeringer den sidste meter, så føler jeg, at det bliver et synligt fiasko.
Denne væg er 7100mm lang. Jeg vil have smalle, flotte overliggere eller hvad det kaldes. Hvilken panelbredde ville være passende at bruge? Jeg sagde 170, men hvad siger I?
En bredde på 170-195 mm passer godt til panelet, derefter bliver det 45 mm dæklægte ovenpå.
Og du behøver ikke at måle, bare kør på. Begynd i midten og gå mod siderne, da du ikke ser ud til at have nogen vinduer/døre.
Derefter kløver du ved knuderne, hvor du så skjuler med knudebrædderne, og dermed får du din "døde væg", for det gør man også ved ny produktion.
Vælg ikke smallere panel medmindre du ønsker en stribet væg, og hvis du går op til 220, synes jeg de bliver mere følsomme for tørre sprækker. Husk at dæklægten tager 40-45 mm fra hver panelbræt.
Og du behøver ikke at måle, bare kør på. Begynd i midten og gå mod siderne, da du ikke ser ud til at have nogen vinduer/døre.
Derefter kløver du ved knuderne, hvor du så skjuler med knudebrædderne, og dermed får du din "døde væg", for det gør man også ved ny produktion.
Vælg ikke smallere panel medmindre du ønsker en stribet væg, og hvis du går op til 220, synes jeg de bliver mere følsomme for tørre sprækker. Husk at dæklægten tager 40-45 mm fra hver panelbræt.

De liggende regler er af forskelligt tømmer, lidt som forskellige planker indpasset i stolperne.
Stolpernes tykkelse varierer, men sig 9cm fra stolpe ned til panel.
Havde I bare fjernet den gamle panel, lagt pap på de regler der sidder der. Eller begyndt at skabe nye regler mellem stolperne, så det bliver mere seriøst, hvis man ligger isolering og indervægplader?
Berørende at skabe luftspalte mellem den kommende vindpapp og den nye panel. Er der sagt noget minimum, eller kan jeg køre på ~10-15mm. Bange for at det bliver kompliceret ombygning af bygningen, hvis jeg bygger for langt ud og skal få alt til at passe med tag og øvrige vægge osv.
Jeg ved ikke, ikke tænkt så langt, tankerne om det:
Slamfärg:
+ prisen.
- farver let af sig
- kort tid indtil man skal male på ny igen.
Villaen et par meter væk er malet med Alcro Bestå så måske bruger vi det på sommerhuset også for at få dem til at matche hinanden.
Slamfärg:
+ prisen.
- farver let af sig
- kort tid indtil man skal male på ny igen.
Villaen et par meter væk er malet med Alcro Bestå så måske bruger vi det på sommerhuset også for at få dem til at matche hinanden.
