Har revet op gulvet i et rum. Tidligere var der resttræ i strøhullet med vindpap på. Nu er jeg blevet anbefalet ikke at bruge noget organisk. Brædder er altså udelukket. Hvad skal jeg bruge i stedet?
Jeg har mere end 55 cm mellem gulvstrøerne, så færdige strøhulsplader passer ikke. Jeg har læst, at nogle bruger celleskumplader. Er det godt?
Det jeg kan lide ved brædderne er, at de kan holde til at gå på. Det har været praktisk nu, hvor jeg har revet gulvet ud. Men så snart gulvet er færdigt, spiller det jo ingen rolle, hvor holdbar strøhullet er, så længe den bare kan holde gulvisoleringen oppe... Det vigtige er jo, at den ikke begynder at mugne, når der kommer fugtig luft ind i grundstrukturen.
Så, hvad anbefaler I? Hvorfor?
Jeg har mere end 55 cm mellem gulvstrøerne, så færdige strøhulsplader passer ikke. Jeg har læst, at nogle bruger celleskumplader. Er det godt?
Det jeg kan lide ved brædderne er, at de kan holde til at gå på. Det har været praktisk nu, hvor jeg har revet gulvet ud. Men så snart gulvet er færdigt, spiller det jo ingen rolle, hvor holdbar strøhullet er, så længe den bare kan holde gulvisoleringen oppe... Det vigtige er jo, at den ikke begynder at mugne, når der kommer fugtig luft ind i grundstrukturen.
Så, hvad anbefaler I? Hvorfor?
Bedst er nok at sænke luftfugtigheden i grunden. Selv satte jeg plast på jorden, lukkede kattelemmen og købte en affugter (10.000 kr) og savede krydsfiner til til trossbotten. Efter et år er jeg stadig tilfreds, og grunden ser ud som nybygget og er tør og varmere.
Jeg skiftede mine gamle asfaboardplader til 50mm celleplast. Skruet nedefra med lange skruer og store plastikskiver. I mit tilfælde skyldtes det ikke direkte, at de er uorganiske (fundamentet er knastørt), men det blev ekstra isolering, som desuden er vindtæt!
De holder dog absolut ikke til at gå på, det blev jeg hurtigt klar over, da højre benet gik lige igennem, da jeg kom til at træde lidt skævt balancerende på reglerne på oversiden. Lidt fugeskum og på med stykket, som gik ud, så var det hurtigt repareret dog!
Jeg har gjort ligesom vectrex bortset fra at jeg har 100mm cellplastskiver i stedet, jeg trådte også skævt balancerende på gulvreglerne en gang for meget, og jeg blev meget overrasket over, at det holdt til at stå på. Så vindduken, jeg har klammet på undersiden af gulvreglerne, som skulle holde mineralulden oppe, hvis cellplasten skulle synke efter x antal år, føles lidt som overkurs.
Jeg har ingen almindelig krybekælder. "Krybehøjden" i min grund er maksimalt 10 cm under gulvreglerne. På visse, få steder ikke mere end 2 cm. Så det er svært at få plads til en affugter. Desuden er der ingen inspektionsluger/indgange til grunden.bygglalli sagde:
Man behöver alltså upp på 10cm för att det ska hålla att gå på. Tyvärr tror jag 10cm är för tjockt för mig. Då får jag ju inte plats med så mycket kutterspån mellan cellplast och innegolv! Jag ska inte ha någon plast mellan isolering och golv, så jag vill ha någon isolering som klarar att ta upp och ge ifrån sig lite fukt. Kutterspånen har ju funkat bra de senaste 60 åren, så jag tänkte fortsätta med det. (Hade egentligen gärna använt cellulosaull i stället, men jag tror det blir för dyrt i jämförelse med kutterspånen.)Drömhus2012 sagde:
Eftersom du skal lægge celloplast imellem gulvreglarne, mister du jo argumentet for ikke at have organisk mtrl nedad. Nu tror jeg det fungerer alligevel. Diffplast har man normalt slet ikke i et træbjælkelag over krybekælder. Evnen for damp at gå nedad er betydeligt mindre end opad mod loftsbjælkelag. Jeg ville se det som en fordel med tykkere celloplast da den isolerer betydeligt bedre end kutterspån!
Den eneste risiko er vel, at fordi du får et bedre isoleret gulv vil mindre varme lække ned i krybekælderen og derfor risikerer du højere relativ luftfugtighed dernede.
Den eneste risiko er vel, at fordi du får et bedre isoleret gulv vil mindre varme lække ned i krybekælderen og derfor risikerer du højere relativ luftfugtighed dernede.
Jeg ved det. Lidt organisk materiale er bedre end meget?... Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tænke her.vectrex sagde:
God pointe.vectrex sagde:
Dette er vigtigt. Jeg har set, hvad det kan gøre med et loft, at det bliver nogle grader koldere deroppe...vectrex sagde:
Jeg tror faktisk, at der i dit tilfælde ville være meget at vinde ved at placere celleplasten under reglerne. Alt organisk materiale ender så mindst 5 cm inde i isoleringen og vil således have en betydeligt højere temperatur. Dette betyder igen, at risikoen for skadelig høj fugtighed drastisk mindskes på alt undtagen jorden og ydersiden af celleplasten.
Du skriver, at det er trangt, men burde det ikke være muligt at snige celleplasten ned mellem reglerne oppefra? Celleplast kan nemt limes fast, f.eks. Garanteret mere besværligt end at lægge det mellem gulvreglerne, men på den anden side slipper du for at skære hver celleplade, det er et helvede i sig selv (statisk celleplastkugler overalt).
Du skriver, at det er trangt, men burde det ikke være muligt at snige celleplasten ned mellem reglerne oppefra? Celleplast kan nemt limes fast, f.eks. Garanteret mere besværligt end at lægge det mellem gulvreglerne, men på den anden side slipper du for at skære hver celleplade, det er et helvede i sig selv (statisk celleplastkugler overalt).
Det der med at kappe har jeg også tænkt på. Der bliver jo en masse kostbart spild også. Limning var en interessant løsning.
Skal tage nogle billeder i aften, så kan vi se, om det går at få ned og få plads med nogen celleplast.
Skal tage nogle billeder i aften, så kan vi se, om det går at få ned og få plads med nogen celleplast.
Masonit og asfaboard har en tendens til at hænge ned.
Jeg synes bedst om 10 mm konstruktionskrydsfiner.
Let at save til og at tætne mod luftlækager langs kanterne med ude-fuge.
Organisk eller ej spiller mindre rolle. Gulvbjælkerne er vel af træ?
Jeg synes bedst om 10 mm konstruktionskrydsfiner.
Let at save til og at tætne mod luftlækager langs kanterne med ude-fuge.
Organisk eller ej spiller mindre rolle. Gulvbjælkerne er vel af træ?
Det går sikkert lige så godt med OSB.
Det fandtes bare ikke, da jeg renoverede 1800-tals hus, så derfor blev det plyfa.
Konstruktionsplywood var rimelig billig dengang i hvert fald.
Det fandtes bare ikke, da jeg renoverede 1800-tals hus, så derfor blev det plyfa.
Konstruktionsplywood var rimelig billig dengang i hvert fald.