Nu sidder jeg (eller vi egentlig) og planlægger på fuld kraft. Målet er et løsvirkeshus, som vi vil trives i, have de hyggelige features, som vi kan tænkes at sætte pris på, og gerne se lidt passende sejt ud (dvs. de ønsker, som de fleste har). Men grunden til tråden da... Ja nu vil jeg, at det, jeg planlægger og tegner, skal være muligt at bygge og helst med en fornuftig arbejdsindsats og omkostning. Altså gode og anvendelige løsninger.
Så jeg starter tråden med et spørgsmål nu, men jeg vil fylde på med helt andre overvejelser alt efter, hvordan tiden går. Derefter synes jeg, at tråden skal være åben for hvem som helst, der har nogle konstruktionsovervejelser, som passer her, at stille egne spørgsmål, hvis I ikke ønsker at starte egne tråde.
OK, så begynder jeg med en ting, som jeg undrer mig lidt over. På Træguidens hjemmeside finder man vedlagte tabel for etagedæk med bærende (hjerte)væg som støtte i midten.
I denne tabel ser det jo ud, som om max husbredde vil ligge et sted omkring 6-7 meter. Men det synes jeg ikke kan passe, for "alle" kataloghuse har modeller med 8 meter (ofte) og op til 10 meter nogle gange.
Hvad fejler? Er Træguidens tabel alt for forsigtig og konservativ, eller bruger hustilfabrikaterne tømmer fra sådanne kulfibertaller, som jeg har hørt om (i fremtiden...
)
edit: og så billedet da med ....
Så jeg starter tråden med et spørgsmål nu, men jeg vil fylde på med helt andre overvejelser alt efter, hvordan tiden går. Derefter synes jeg, at tråden skal være åben for hvem som helst, der har nogle konstruktionsovervejelser, som passer her, at stille egne spørgsmål, hvis I ikke ønsker at starte egne tråde.
OK, så begynder jeg med en ting, som jeg undrer mig lidt over. På Træguidens hjemmeside finder man vedlagte tabel for etagedæk med bærende (hjerte)væg som støtte i midten.
I denne tabel ser det jo ud, som om max husbredde vil ligge et sted omkring 6-7 meter. Men det synes jeg ikke kan passe, for "alle" kataloghuse har modeller med 8 meter (ofte) og op til 10 meter nogle gange.
Hvad fejler? Er Træguidens tabel alt for forsigtig og konservativ, eller bruger hustilfabrikaterne tømmer fra sådanne kulfibertaller, som jeg har hørt om (i fremtiden...
)edit: og så billedet da med ....
Hej Mikael_L
Jeg tror nok den liste er per maxlængde i et afsnit d.v.s hvis du har et mellemloft på 11 meters bredde så må du tage det i 2 dele, en som er 7 meter og en som er 4m for e.x, afhængig af hvor bærende vægge i stueetagen er placeret.
MvH Jawen
Jeg tror nok den liste er per maxlængde i et afsnit d.v.s hvis du har et mellemloft på 11 meters bredde så må du tage det i 2 dele, en som er 7 meter og en som er 4m for e.x, afhængig af hvor bærende vægge i stueetagen er placeret.
MvH Jawen
Man kan også nå længere spændvidde ved at kombinere almindelige bjælker med tværgående bjælker af limtræ eller stål. Det behøver ikke blive tykkere af den grund. Bjælkerne kan indfældes i bjælkelaget.
At det er muligt at lægge mellemgulvet over 9 meter, med hjertevæg i midten forstår jeg, det er vel hundredvis af kataloghuse bevis på. Det jeg blev overrasket over var denne tabel fra træguiden.
Eller er det sådan at kataloghusproducenterne går op til 270 og endda 300 mm i dimension på bjælkerne eller begynder at bruge obskure kertobjælker eller limtræsbjælker. Eller måske som gør-det-selv-manden foreslår, indfælde flere bærende bjælker i form af limtræsbjælker usynlige inde i mellemgulvet.
Nogen der ved?
Eller er det sådan at kataloghusproducenterne går op til 270 og endda 300 mm i dimension på bjælkerne eller begynder at bruge obskure kertobjælker eller limtræsbjælker. Eller måske som gør-det-selv-manden foreslår, indfælde flere bærende bjælker i form af limtræsbjælker usynlige inde i mellemgulvet.
Nogen der ved?
Må jeg tilstå, at jeg heller ikke bliver klog på, hvad tabellen henviser til. Der findes f.eks. i BKR ingen betegnelse for træstyrke, der stemmer med C14 og 24. (Det er antagelig en betegnelse for spånplader?) Styrke for træ indledes med K.
Hvis man kun har en bjælke (i ét stykke eller skarvet direkte over midterstøtten) lagt op som skitsen viser (på tre støtter), er det nok usandsynligt, at de angivne dimensioner holder til mere på de angivne spændvidder, hvis man betragter nedbøjningen/bøjningen som dimensionerende, som forfatterne har gjort. Og det står også at læse + at de har øget kravet til nedbøjningen til L/200. (Normalt L/400.) Dvs. på en spændvidde på f.eks. 4 meter tillades en maksimal nedbøjning mellem støtterne på 1 cm normalt. Med tabelens forudsætninger har de halveret den til 0,5 cm.
Men selvfølgelig er det muligt at bygge bredere huse end 7 meter uden tværkrydsninger i bjælkelaget. En støtte i midten (eller så tæt på den som muligt) giver 4,5 meter i spændvidde på hver side af midterstøtten for et 9 meter bredt hus (indvendige mål minus 2x5 cm for støtterne). En spændvidde på 4,5 m og en cc-afstand på 60 cm er ingen urimelighed, forudsat at man ikke stiller højere krav til nedbøjningen end normalt (ved maksimal belastning, som sjældent udnyttes til 100%), dvs. 11,25 mm i blot bjælken.
Men... hvis man udfører bjælkelaget med pladedækning, kan man tillægge sig tykkelsen (som regel 22 mm gulvspån) med den betydning, at det neutrale lag flyttes op, når man tager samspillet i betragtning. (Da skal man først regne om snittet (bjælke + 60 cm 22 mm spånplade) ved hjælp af Steiners sætning til en ny bøjningsmodstand.) Og selvfølgelig skal pladen være skrue- eller søm-limet til bjælkerne.
Man kan naturligvis også mindske cc-afstanden mellem bjælkerne for at få ned lastarealet/bjælke, som så belaster hver bjælke mindre.
Derudover kan man arbejde med træets kvalitet og vælge den højest mulige, hvis den opnåede bøjningsmodstand ikke er tilstrækkelig.
Det er først, når disse tre muligheder er fuldt udnyttet, at en anden foranstaltning kan blive aktuel. Kertobakker er nævnt. (Kassebjælker er lette og stærke.) Selv Marsonite byggesystem med I-bjælke, hvor flangerne er af træ og livet af hård træfiberplade, kan være en mulighed. Skulle det ikke være tilstrækkeligt, er det muligt at øge bæreevnen i bjælkerne med andre foranstaltninger. F.eks. spændstol. Selv skift til materiale med højere tilladt påvirkning (læs: stål) kan være en mulighed.
Der er derfor ingen hindring for trådskaberen i frit at tegne, hvor bred en huskrop som helst (inden for rimelige grænser). Konstruktøren kan i de fleste tilfælde klare bæreevnen uden større problemer. Rene utopier er sværere at tilfredsstille. Som en meget bred huskrop uden bærende skillevæg, bjælke og søjle osv. Men det er også muligt. Det afhænger bare af, hvilke forudsætninger konstruktøren får at arbejde efter.
Hvis man kun har en bjælke (i ét stykke eller skarvet direkte over midterstøtten) lagt op som skitsen viser (på tre støtter), er det nok usandsynligt, at de angivne dimensioner holder til mere på de angivne spændvidder, hvis man betragter nedbøjningen/bøjningen som dimensionerende, som forfatterne har gjort. Og det står også at læse + at de har øget kravet til nedbøjningen til L/200. (Normalt L/400.) Dvs. på en spændvidde på f.eks. 4 meter tillades en maksimal nedbøjning mellem støtterne på 1 cm normalt. Med tabelens forudsætninger har de halveret den til 0,5 cm.
Men selvfølgelig er det muligt at bygge bredere huse end 7 meter uden tværkrydsninger i bjælkelaget. En støtte i midten (eller så tæt på den som muligt) giver 4,5 meter i spændvidde på hver side af midterstøtten for et 9 meter bredt hus (indvendige mål minus 2x5 cm for støtterne). En spændvidde på 4,5 m og en cc-afstand på 60 cm er ingen urimelighed, forudsat at man ikke stiller højere krav til nedbøjningen end normalt (ved maksimal belastning, som sjældent udnyttes til 100%), dvs. 11,25 mm i blot bjælken.
Men... hvis man udfører bjælkelaget med pladedækning, kan man tillægge sig tykkelsen (som regel 22 mm gulvspån) med den betydning, at det neutrale lag flyttes op, når man tager samspillet i betragtning. (Da skal man først regne om snittet (bjælke + 60 cm 22 mm spånplade) ved hjælp af Steiners sætning til en ny bøjningsmodstand.) Og selvfølgelig skal pladen være skrue- eller søm-limet til bjælkerne.
Man kan naturligvis også mindske cc-afstanden mellem bjælkerne for at få ned lastarealet/bjælke, som så belaster hver bjælke mindre.
Derudover kan man arbejde med træets kvalitet og vælge den højest mulige, hvis den opnåede bøjningsmodstand ikke er tilstrækkelig.
Det er først, når disse tre muligheder er fuldt udnyttet, at en anden foranstaltning kan blive aktuel. Kertobakker er nævnt. (Kassebjælker er lette og stærke.) Selv Marsonite byggesystem med I-bjælke, hvor flangerne er af træ og livet af hård træfiberplade, kan være en mulighed. Skulle det ikke være tilstrækkeligt, er det muligt at øge bæreevnen i bjælkerne med andre foranstaltninger. F.eks. spændstol. Selv skift til materiale med højere tilladt påvirkning (læs: stål) kan være en mulighed.
Der er derfor ingen hindring for trådskaberen i frit at tegne, hvor bred en huskrop som helst (inden for rimelige grænser). Konstruktøren kan i de fleste tilfælde klare bæreevnen uden større problemer. Rene utopier er sværere at tilfredsstille. Som en meget bred huskrop uden bærende skillevæg, bjælke og søjle osv. Men det er også muligt. Det afhænger bare af, hvilke forudsætninger konstruktøren får at arbejde efter.
Vores étplanshus med fladt tag (4 graders hældning) og bådhus har ingen bærende indervægge, bjælker eller søjler. Vi har kertobjælker (hvorfor er de obskure Mikael?), de længste er 11 meter. Indervæggene er teleskopvægge for at klare nedbøjning af snelaster. Prisen for alle kertobjælkerne var 76.000:-, men så er byggearealet for boligen 235 kvm og for bådhuset 50 kvm. Ikke så forfærdeligt dyrt synes jeg, med tanke på hvad hele huset koster. Meget tilfredse, huset er sådan lidt "passende sejt" som Mikael efterlyser.
Man er tilsyneladende ved at skifte til C-klassificering i stedet. I princippet det samme, man udskifter bare "K" med "C", og i visse tilfælde bliver tallet også lidt anderledes. Se:imported_Byggaren sagde:
http://www.sp.se/sv/about/press/releases/Sidor/Press20061228.aspx
især under den sidste overskrift.
Nej, det var det forkerte ord, jeg brugte, ukonventionelle bjælker mener jeg måske mere, typ ...Hemmakatten sagde:
Men netop i dag har jeg været i kontakt med swelite om masonitbjælker, eller letreglar kaldes det vel også, så tilsyneladende er jeg ikke så bange for ukonventionelle ting alligevel...
Hvad er teleskopvægge for noget?
Har I en hjemmeside eller sådan? Hvor man kan se, hvordan jeres hus ser ud, og måske også under byggetiden?
Det ville være rart at blive inspireret af et passende sejt hus...
Jeg kiggede på byggeskitserne fra en vens byggeri. Husets mål udvendigt = 8,9 meter, mellemdæk hænger på bjælkesko og er i limtræ dimensionen 42x225. Spændvidden burde altså være omkring 8,3 meter da.
Bærende indervæg i midten.
Dog er ØP mere typisk en sovehems, med kun ca. 1/2 meter til loftet ved ydervæg og ca. 38° tagvinkel. Jeg ved ikke, om det påvirker, hvordan man beregner last og bærdygtighed og nedbøjning.
Med teleskopvægge mener jeg indervægge, der ikke er tilsluttet loftet, men der er en sprække på et par cm mellem inderloftet og væggen. Dette for at kunne klare snelasterne. Det hedder sandsynligvis noget andet på fagsprog, men jeg er ret sikker på, at tømrerne brugte det samme udtryk.
Har ingen hjemmeside, men vedhæfter et par billeder.
Har ingen hjemmeside, men vedhæfter et par billeder.
Så om vinteren bliver sprækken mindre, når sneen ligger og trykker?Hemmakatten sagde:
Hvis jeg nu forstod rigtigt.
Ja, præcis sådan. I loftet er en u-profil i plade fastgjort, som løber ned inde i væggen. Normalt har man loftlisten fastgjort i loftet (i stedet for i væggen) så sprækken ikke kan ses.
Aha! Nu forstår jeg. Men så ligger Boverket bagud i deres normer. Der findes endnu ingen C at skue så vidt jeg ved, medmindre de har opdateret BKR i dagene for nylig.jon_h sagde:
Flere og højere klasser i henhold til linket, skriver SP. Hmm... måske nyt træ så også? Fra hvor? Konstruktionsvirke er normalt gran. Mere eller mindre knastet. Det eneste helt knastfrie træ, vi har i Sverige, er fyr, og da kun kernen. Det bliver nok 'dört' fremover at bygge huse med det
_______________
Byggaren
Okidoki.
Så fortsætter jeg med næste spørgsmålsstilling i samme ånd.
At bygge altan ovenpå en anden husdel kaldes ofte risikokonstruktion.
Alligevel bygger mange husproducenter huse med dette. Se billederne på eksempler fra Myresjöhus og Floods trähus.
Spørgsmålet lyder, hvordan sikrer man denne slags konstruktion.
Så fortsætter jeg med næste spørgsmålsstilling i samme ånd.
At bygge altan ovenpå en anden husdel kaldes ofte risikokonstruktion.
Alligevel bygger mange husproducenter huse med dette. Se billederne på eksempler fra Myresjöhus og Floods trähus.
Spørgsmålet lyder, hvordan sikrer man denne slags konstruktion.
