M
Hej!

Satt og kiggede lidt på forskellige låger, og blev slået af et spørgsmål.

Hvordan laver man en svunget eller bøjet overligger med traditionelt håndværk?

At man i dag kan tage en limtræsbjælke eller et andet sammenføjet materiale og så bare save ud det man skal bruge, det køber jeg selvfølgelig.
Men hvordan gjorde man før når man ikke havde disse tilgængelige?

Der er jo mange af sådanne låger og hver anden person kan jo næppe have haft den viden og de værktøjer der skal til for at bøje så stærkt et stykke træ.

Så tilbagestår der to måder i min verden - enten så fandt man allerede bøjede stammer/grene eller så kappede man tykke planker af en stamme og savede så sin overligger ud fra denne.

Kender I med viden om traditionelt håndværk til flere fremgangsmåder?

Og når vi nu er i gang og har jeres opmærksomhed - er der nogen der kender til litteratur om emnet "praktisk snedkeri"?
Det jeg primært tænker på er da ikke hvordan man laver et smukt natbord i et eksotisk materiale, men mere hvordan man hugger en stolpe til hurtigt, hvordan man laver forskellige udsparinger og samlinger med grovere værktøj end et 10mm stemmejern, samler savbukke, håndterer en snedkerøkse, skifter økseskaft og anden form for snedkeri der er nyttig udendørs i gård/have sammenhæng.

Eller famler jeg måske efter et for bredt område? :-)

Tænkte på at evaluere muligheden og evt tidsforbruget for selv at lykkes med noget lignende.

Vedlægger to eksempler på hvad jeg mener med lågerne.
 
  • En gul træhus med en hvid stakithegn og svungne overliggere. Et barn i rød jakke står ved hegnet. Sollys skinner gennem træerne.
  • En træport i en have med buet overligger, omgivet af blomster og sten.
Senest redigeret:
Du famler ikke! ;)
Den nederste ser ud til at være fra et og samme emne. Altså man har figursavet og derefter fræset eller høvlet formen fra en bræt.

En anden måde er at sammenføje flere mindre stykker med passende samlinger (måske fingersamlinger) og derefter figursave eller fræse den ønskede form. Det handler jo om at have passende håndværktøj eller maskiner selvfølgelig.

Kan desværre ikke anbefale nogen læsning om netop dette.
 
  • Synes
GWT
  • Laddar…
M
Yes - men jeg har en låge i dag, der er fingerskåret, tror den er måske 7-8 år gammel. Helt gennemrådden - så man må åbne den lidt forsigtigt ;-)

Jeg er derfor ret overbevist om, at materiale til udendørs brug skal være i solidt materiale og høvlet for at få den bedst mulige levetid.
Og selvfølgelig vedligeholdes.

På den gamle låge hos os ser det desuden ud som om, at malingen har skallet mest lige der, hvor det er skåret.
 
Så kan skarrvning udelukkes med andre ord...
 
Det er så lille bøjningsradius på dem der, så det er godt at tage en bræt som er nogle cm bredere og save profilen ud.
 
M
useless useless sagde:
Det er så lille bøjning på dem der, så det er godt at tage en planke, der er nogle cm bredere og save ud profilen.
Ja det er måske mere en synsbedrag. Hvis man vil have højere svingradius da? Skal se om jeg finder et eksempel, men Pippi Långstrump har sådan en ;)
 
M Marcussjogren sagde:
Så då återstår det två sätt i min värld - antingen så letade man upp redan böjda stockar/grenar eller så kapade man till tjocka plank av en stock och sågade sen till sin överliggare utifrån denna.

Känner ni med kunskap om traditionellt hantverk till fler tillvägagångssätt?
Det äldsta sett jag kan tänka mig är att en tar en gren som har rätt böj och dimension, klyver denna till två halvor (du vill ju ha en höger och en vänster). Sen yxar en av det som inte ska vara kvar, dvs. "baksidan" av grenen så den blir platt.

Lite modernare (1400-1500 tal och framåt) metod är att såga dom ur bredare plank och detta är fortfarande den vanligaste än idag. Jag gjorde en serie liknande konstruktioner nyligen där jag tillverkade en mall med rätt form, på vilken jag fixerade ett ämne och mallfräste fram formen.

Om det inte var en utomhuskonstruktion utan en möbel så finns det ett par metoder som används, laminering - när tunna ark (Fanér) limmas samman på en mall.
Och komprimering - ett ämne pressas samman under högt tryck och ånga på längden så att cellväggarna går sönder, resultatet är en sladdrig träbit som stelnar när den torkar.

Den sista metoden jag kan tänka mig är väl basning, men det är inte någon vidare att försöka sig på med virke på det hållet. Ska en basa stående ämnen så behövs en mycket stark form för att dom inte ska missformas på fel håll, tex vrida sig eller liknande, och en mycket stark press att böja med, flera ton på en så kort och kraftig bit.


Nej, det är bättre att ta en större planka och såga ut formen.
En vanlig metod är att du har en planka som täcker halva formen, det du sågar bort av den, limmas på på motsatt sida och bildar andra halvan av formen.



Sen frågade du om litteratur.. det låter som det du söker är det mest grundläggande trätekniska som finns? Sånt du lär dig på en eftermiddag genom att prova själv. Det är mitt tips ;)
 
Senest redigeret:
  • Synes
jockeping og 1 anden
  • Laddar…
En måde er at save bøjen midt i en lige bræt og derefter lade stykkerne bytte plads
 
  • En tegning viser en bøjet bræt, der er savet midt over; de to halve brædder bytter plads, som beskrevet i teksten.
  • Synes
Jonas Sthlm og 4 andre
  • Laddar…
N nilton61 sagde:
En måde er at save bøjningen midt i en lige bræt og derefter lade stykkerne bytte plads
remdrivet remdrivet sagde:
En almindelig metode er, at du har en planke, der dækker halvdelen af formen, og det du saver af den, limes på den modsatte side og danner den anden halvdel af formen.
Nu har du fået samme tip to gange Markussogren :) :D
 
  • Synes
Marcussjogren
  • Laddar…
M
remdrivet remdrivet sagde:
Det ældste sæt jeg kan tænke mig er, at man tager en gren, som har den rigtige bøjning og dimension, kløver denne til to halvdele (du vil jo have en højre og en venstre). Så hugger man det af, der ikke skal være tilbage, dvs. bagsiden af grenen, så den bliver flad.

En lidt mere moderne (1400-1500 tal og frem) metode er at save dem ud af bredere planker, og dette er stadig den mest almindelige i dag. Jeg lavede en serie lignende konstruktioner for nylig, hvor jeg fremstillede en skabelon med den rigtige form, på hvilken jeg fastgjorde et emne og fræsede formen frem.

Hvis det ikke var en udendørs konstruktion, men et møbel, er der et par metoder, der anvendes, laminering - når tynde ark (finér) limes sammen på en skabelon.
Og komprimering - et emne presses sammen under højt tryk og damp i længden, så cellevæggene går i stykker, resultatet er et slattent træstykke, der stivner, når det tørrer.

Den sidste metode, jeg kan tænke mig, er vel bøjning, men det er ikke særlig godt at forsøge sig med træ i den retning. Hvis man skal bøje stående emner, så behøves der en meget stærk form, for at de ikke skal deformeres i den forkerte retning, fx vride sig eller lignende, og en meget stærk presse til at bøje med, flere tons på et så kort og kraftigt stykke.


Nej, det er bedre at tage en større planke og save formen ud.
En almindelig metode er, at du har en planke, der dækker den halve form, det du saver væk fra den, limes på den modsatte side og danner den anden halvdel af formen.



Så spurgte du om litteratur.. det lyder som om det, du søger, er det mest grundlæggende trætekniske, der findes? Sådan noget man lærer på en eftermiddag ved at prøve selv. Det er mit tip ;)
Ja, det var vel lidt min teori også - så vi er ret enige om fremgangsmåden.

Så er det nok sådan, at man kan få til ret kraftige svingradier selv ud af en 220mm bræt, det er nok nærmere en synsbedrag, der får det til at se meget skarpt ud.

Vil man have det endnu skarpere, så er nilton61s model fremragende!

Det er netop sådan noget her, jeg mener, at jeg vil lære - selve håndværket behøver ikke være svært, og man lærer det let på en eftermiddag.
Lidt som at hugge en stolpe ud, det gør formentlig min 2-årige datter ret godt (nåja) - men der er jo alligevel nogle ting at tænke på. Man skal grovhugge den, snore den og så bruge den rigtige økse.
Ved man bare de ting, så går det som en leg, men det er netop teknikkerne og ideerne, jeg vil have fat i :-)

En der bruger mange smarte løsninger (efter min mening) er Frank Erichssen (100% bondegubben), som jeg gerne ser på netop for hans snedkerier.
 
  • Synes
Noorm
  • Laddar…
M
remdrivet remdrivet sagde:
Nu har du fået samme tip to gange Markussogren :) :D
Ja det er toppen! Så skal jeg øve med saven og du med tastaturet :crysmile::crysmile::rofl:
 
M
N nilton61 sagde:
En måde er at save bøjningen midt i et lige bræt og derefter lade stykkerne bytte plads
Haha ja - tænk så let livet er, når man får det forklaret for sig :D
 
M Marcussjogren sagde:
Ja det er toppen! Så skal jeg øve med saven og du med tastaturet :crysmile::crysmile::rofl:
hahaha ja der er snavs under tasterne, ikke godt at have computeren i snedkeriet, der samles spåner, så når man trykker på tasterne, registrerer de ikke :confused::sweat::rofl:
 
M Marcussjogren sagde:
En som anvender mange smarte løsninger (enlig mig) er Frank Erichssen (100% bondegubben), som jeg gerne ser på netop for hans snedkerier.
Oppfinneren på NRK1 er meget sjovere (er lidt partisk da jeg kender en af naboerne der og 100% røvhul er lidt overproduceret ;) )
 
  • Synes
Marcussjogren
  • Laddar…
M
remdrivet remdrivet sagde:
hahaha ja det er smuds under knapperne, ikke godt at have computeren i snedkeriet, der samler sig spåner så når man trykker på knapperne, så registrerer de ikke :confused::sweat::rofl:
Skyld på det du :D
 
  • Synes
remdrivet
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.