Vi har et terrænankret hus med tilbygget garage, hvor taget fungerer som altan. Nu er det sket, at det nederste lag af taget på indersiden er faldet ned!! Konstruktionen ser ud til at være følgende:
1: Støbeform er bygget.
2: Et ca. 4 cm lag underbeton er støbt (uarmeret).
3. Træullit-plader (til isolering) er lagt i den delvist våde beton.
4. Et bærende lag (armeret) er støbt ovenpå med vandtæt beton ifølge bygningstegning (intet yderligere tætningslag).
Da vi flyttede ind for 11 år siden, var der synlige revner i loftet og kalkudfældninger, men alt har virket stabilt. For to uger siden hang en loftlampe kun i ledningerne, og vi så, at loftet mere og mere lignede en hængekøje (bilen har siden stået ude). I forgårs faldt det nederste betonlag ned samt det meste af træulliten. Man kunne se, at træulliten flækvis var lagt i for tør beton og således ikke havde hæftet. Manglende armering i underbetonen har sandsynligvis ført til revner, og fordi underlaget ikke har været forankret opad, er det faldet ned. Fugt har sikkert også haft indflydelse, da træulliten virker mindre hård og lidt "fnulret" nogle steder.
Kort efter vi flyttede ind, påførte vi et tætningslag og klinker på altanen, hvilket har forhindret fugt i at trænge ind (siden da).
Ser man i bakspejlet, virker bygningskonstruktionen temmelig mangelfuld (manglende armering nederst, træullit lagt i for tørt mørtel, ingen yderligere forankring af loft opad, mangel på tætningslag). Men det var måske sådan, man byggede i 1975?
Nu til det egentlige spørgsmål; hvad gør vi nu?
Træulliten skal erstattes med en form for isolering for at undgå kondens, når betonpladen er kold om vinteren. Man kunne overveje at fastgøre isodrän i loftet og derefter en slags loftplade/vådrumsplade. Problemet er, at loftet er meget ujævnt pga. "støbskæg", der er dannet mellem træullitpladerne. En anden løsning kunne være en slags isolerskum, som man sprøjter på og forsøger at få jævnt, så loftplader kan skrues på. Dog føles det som om, at skummet indkapsler eventuel fremtidig fugt. Man vil vel lade betonen "ånde" nedad, da der er tætningslag ovenpå, ikke?
Er der nogen, der har erfaringer med lignende eller gode tips?
Personligt så tror jeg taget er for tungt og tyndt, så det svajer. De kunne lide beton før, men i dag havde man måske ikke lavet det i det materiale på det der lille garage?
Har ledt efter diffusionsåbent isoleringsskum men kan ikke finde nogen sådan produkt på markedet. Nogen der kender til noget sådant?
Et alternativ kunne være stenuldsmarkplade, som er lidt mere medgørlig end isodrän. Måske kunne man få den til at sidde ret så tæt mod den skrovlige beton, hvis man sætter skruer tæt og derefter monterer fibergips/minerit-plader under.
Ja, det stemmer, at træuldpladerne hæftede godt i overbetonen. Dog havde de ikke hæftet specielt godt i det ca. 4 cm tykke lag underbeton, som udgjorde loftet. Dette lag var slet ikke forankret opad mere end der, hvor det delvist havde hæftet i træuldpladerne. Desuden var dette nederste lag helt uarmeret, hvilket gjorde, at de revner, der opstod, havde ødelæggende konsekvenser for dette nederste lag.
Forstår ikke, hvorfor man ikke har lagt et armeringsnet ind. Er "lekman" her, men så meget forstår jeg, at uden armering får man revner, og at når revner først er opstået, så er der intet, der holder det sammen. Desuden burde armeringsnettet have været forankret med anden armering opad i det øverste lag konstruktionsbeton. Hvordan kunne man bygge på denne måde med god samvittighed?
Der findes (eller snarere fandtes) mærker fra pladesamlingerne i loftet efter pladerne, som støbeformen blev bygget af. Derfor tror jeg, at man støbte det nederste lag og derefter lagde træulliten i det våde lag. Det ses dog tydeligt i de nedfaldne betonstykker, at på nogle steder har det fungeret som tænkt, mens man andre steder formentlig har ventet for længe af en eller anden grund, og træulliten ikke er sunket ned i betonen, som allerede er begyndt at hærde. Træulliten har kun efterladt aftryk i visse områder (i underbetonen), mens den har hæftet bedre i andre.
Her er min løsning
1. Riv alt ned til bærende betonlag.
2. Isoler med samme metode som at isolere en kældervæg indefra med stålreglar og isoleringsplader. OBS! uden plastfolie.
3. Gipse.
Præcis, det var omtrent sådan jeg tænkte! Men en komplikation er "støbegraten" på ca 2x3 cm som ses på billede 2 og 3. Muligvis kan man skære isoleringsplader, så de præcis passer ind mellem disse spor og så de ligger som originalpladerne i træbeton. Alternativt kunne man slibe graten ned, men det føles som et rigtigt hestearbejde. Spørgsmålet er vel lidt, hvor omhyggelig man skal være? Hvor vigtigt er det, at der ikke opstår nogen luftspalte over isoleringspladerne på grund af de ujævnheder, der findes? Føles som at hvis luftspalte opstår, er der også risiko for kondens, men her føler jeg, at jeg er på en glidebane og har dårligt fodfæste. Tænkte at hvis man fastgør pladerne og overdænger med skruer, kunne man alligevel få ret så god anliggning.
Stålregler ville være optimalt for derefter at kunne skrue gips eller fibercement op, men underlaget er jo så ujævnt, at det føles som om, at reglerne ville deformeres, så snart man begyndte at skrue dem fast. Måske ville det være nok at jævne med en diamantkop på vinkelsliberen lige der, hvor reglerne skal sidde? Her er dog en overhængende risiko for nakkespærre ;-), det bliver jo ret mange meter, der skal slibes plane.
Det rækker måske at banke "gjutskägget" væk.
Om isoleringen skal ligge an mod betonloftet eller om det går fint med en luftspalte ved jeg ikke.
Det der er styrende, er afstanden mellem betonloftet og overkanten på vinduerne.
Der er ikke meget, der skal fastgøres i loftet. Det meste fastgøres i væggene afhængigt af spændvidden.
Se et lignende eksempel http://www.europrofil.se/system/undertak/fribarande-undertak
Tak for linket! Informativt!
Jeg var lige nede og målte, og laget med beton+träullit er 75 til 80 mm tykt. Dette gør, at det kunne fungere godt med 70 mm stålregel i en fritbærende konstruktion. Jeg vil sandsynligvis lægge isoleringen direkte mod betontaget for at undgå luftspalte så meget som muligt. Ifølge følgende link (https://www.isover.se/isolera-kallarvagg-inifran) kan man også lægge isolering ovenpå (bag) reglarne for at undgå kuldebroer. Hvis man gør det, må man muligvis nøjes med 45 mm stålreglar, som man bygger som en kombination af fritbærende og nedhængt loft, da spændvidden er nogle meter.
At bryde ned støbeskægget er sandsynligvis den mindst arbejdskrævende og støvfri metode. Det burde fungere godt med en pigmejsel og en bred mejsel. Det sværeste bliver nok at få løsnet den tilbageværende träulliten og at få ned resten af betonen, som ikke er revnet (4-5 m2). Jeg tænker, at man måske kan save spor med betonkap og derefter bende lidt, så det kommer ned. Det kan være, at träulliten løsner sig nogenlunde nemt, hvis man borer lidt moderat intensivt. Jeg tænkte også, at en barkspade måske kunne gøre jobbet...?
Det er klogt at tage udgangspunkt i principperne for isolering af en kældervæg. Du bør overveje, hvor den fugtige indendørsluft kondenserer, hvis du lægger isoleringen direkte mod betonloftet....
Jeg ville snarere sige, at du skal have en ventileret luftspalte mellem isoleringen (som udføres med isodrän) og betonloftet. På den måde ventilerer du den fugt ud, som ellers risikerer at kondensere mod betonloftet. Derudover er det helt rigtigt at bruge stålregler og gips.
Et tip er at låne bogen "få bukt med fukt" på biblioteket, som gennemgår, spørgsmålet er nemlig, hvad der skete, da I satte tætningslag på ydersiden af betonen, det kunne være, at I også forhindrede indefrakommende fugt i at transporteres gennem betonen og ventileres væk på oversiden.
Min pointe er, at der ikke så ud til at være større problemer efter 30 år med den oprindelige konstruktion, men 10 år efter jeres tiltag er situationen anderledes. Det kan være værd at overveje lidt, inden man gør noget ved det.
Tak, god boganbefaling, jeg vil tjekke om jeg kan finde den bog!
Allerede da vi flyttede ind (inden taget blev tætsluttet udefra), var der tydelige revner og sætninger i underbetonen, det var kun et spørgsmål om tid, før det ville falde ned. Tætningslaget er diffusionsåbent men vandtæt (Höganäs tätslamma FB3). Det oprindelige problem var, at det lækkede ind i garagen...
Hensigten var at stoppe nedbrydningen (karbonatiseringen) af betonen ved at påføre et tætningslag og naturligvis at få det tæt.
Ifølge byggetegningen skal det bærende lag være vandtæt K300 beton. Det var det måske i nogle år, men med tiden dannes der sandsynligvis mikrorevner osv., hvilket får sine konsekvenser. Tror ikke, man bygger betontage uden tætningslag i dag...
Interessant at du foreslår luftspalte. Den oprindelige konstruktion havde ingen luftspalte (beton+træuldite+beton), men på den anden side kan man vel sige, at fugt indefra næppe kunne komme ind i konstruktionen.
Ved ikke om jeg tænker rigtigt her, men hvis man har fibercement-/fiberbetonplader under lægterne, så burde man kunne få det ret tæt. Type latexfuge rundt omkring og i alle samlinger. Kan der stadig komme fugtig luft ind da?
Isodrän har jeg tænkt på, men så skulle pladerne ligge tæt, hvilket er svært at opnå, da pladerne er relativt ufleksible og taget ujævnt. Men hvis man skal have luftspalte, er det jo en anden sag!
Spontant føles det som om, en luftspalte tillader en "større" mængde fugtig luft at kondensere. Manglende luftspalte = ingen cirkulation (dvs. ingen påfyldning af ny fugtig luft) = mindre kondens, ikke?
Ja, ellers opstår der med tiden utætheder, hvor fugtig luft kommer op.. Du bør under alle omstændigheder undgå organisk materiale i din innertagskonstruktion, hvor du kan få mikrobiel vækst (skimmel).
Jeg tror, du kan drage fordel af en samtale med isodräins support - de er meget hjælpsomme. Det kan også være en hjælp at diskutere problemstillingen med f.eks. JAPE.
Helst skulle du slet ikke isolere, hvis man skal være helt ærlig, men lagt det på oversiden - men det er jo for sent nu.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
