5,456 læst ·
27 svar
5k læst
27 svar
Hjælp mig med at tolke træguidens dimensioneringstabel
Jeg skal bygge garage med loft. Jeg får lidt hovedpine, når jeg læser træguidens tabel for dimensionering af vægregels:
https://www.traguiden.se/konstruktion/konstruktiv-utformning/stomme/vaggar/vaggreglar/
Hvis jeg tolker tabellen korrekt, er der en enorm forskel på en vægstamme af 45x120 og en på 45x145. Maks husbredde for den førstnævnte dimension er 4.7m og hele 12.9m for den grovere ved snøzone 1.5. Det lyder som en urimeligt stor forskel for 25mm yderligere tømmer?
For snøzone 2 fremgår der slet ingen tal for 45x120.
I en ældre tråd her på forummet finder jeg følgende citat, som tilsyneladende henviser til samme tabel men med helt andre (mere rimelige?) værdier. Dette får mig til at tro, at der måske er noget galt med den nuværende tabel. Eller også er det mig, der tolker noget helt forkert.
Oplys mig
https://www.traguiden.se/konstruktion/konstruktiv-utformning/stomme/vaggar/vaggreglar/
Hvis jeg tolker tabellen korrekt, er der en enorm forskel på en vægstamme af 45x120 og en på 45x145. Maks husbredde for den førstnævnte dimension er 4.7m og hele 12.9m for den grovere ved snøzone 1.5. Det lyder som en urimeligt stor forskel for 25mm yderligere tømmer?
For snøzone 2 fremgår der slet ingen tal for 45x120.
I en ældre tråd her på forummet finder jeg følgende citat, som tilsyneladende henviser til samme tabel men med helt andre (mere rimelige?) værdier. Dette får mig til at tro, at der måske er noget galt med den nuværende tabel. Eller også er det mig, der tolker noget helt forkert.
Jeg reagerer også på, at jeg ikke ser, at de tager nogen hensyn til højden på vægregels.
Oplys mig
Bedste svar
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Den mulige belastning af en stolpe begrænses af, hvad man kalder for knikkesikringsrisikoen. Denne afhænger af tværsnitsarealet, længden og styrkeklassen. For en stolpe med et rektangulært tværsnit (en typisk regel altså) er knikkesikringsrisikoen betydeligt lavere langs y-aksen end langs z-aksen. I en regelflade er reglerne stabiliseret langs z-aksen gennem kortlinger og plader mm, derfor er det stolpens mål langs y-aksen, der bestemmer den mulige last. Dette går tilbage til den schweiziske matematiker Leonhard Eulers knækkefald, som han formulerede i 1700-tallet. Ifølge træguidens tabel over bæreevnen for stolper af konstruktionsvirke https://www.traguiden.se/konstrukti...vor-av-konstruktionsvirke/?previousState=0010 kan en 2,4 m lang 45x120 regel i kvalitet C 24 belastes med ca. 39 kN, hvis den er ustabiliseret i y-retningen. Tilsvarende oplysning for 45x145 er 60 kN. De 25 mm giver altså 50 % bedre bæreevne. Det er stor forskel, selvom det ikke forklarer den forskel i mulig husbredde, som du nævner. Bæreevnen vokser med kubikken på reglenes forøgelse i dybderetningen.
Som vanligt strålende svar fra dig!
Hvis jeg forstår dig rigtigt, er du også af opfattelsen, at der er noget galt med tabellen?
Jeg skal bygge garage 10.8x7.2m med loft dimensioneret til boliglast. Det vil få tungt tag i snelastzone 3 og 38 graders taghældning.
På grund af div. omstændigheder med bl.a. forhøjet lecasokkel m.m. vil jeg have en stamme af 45x120 med krydsreglat 45x45 alt. 45x70 på begge sider, derefter plader indvendigt.
Spørgsmålet er, om dette er tilstrækkeligt? Hvis ikke, så kan det måske være tilstrækkeligt, hvis jeg afstiver med en 45x120 på tværs mellem de stående væggregler på halv højde.
Det var derfor, jeg tænkte, at tabellen kunne give mig et hint, men det ser ud til, at der som sagt er noget galt der.
Hvis jeg forstår dig rigtigt, er du også af opfattelsen, at der er noget galt med tabellen?
Jeg skal bygge garage 10.8x7.2m med loft dimensioneret til boliglast. Det vil få tungt tag i snelastzone 3 og 38 graders taghældning.
På grund af div. omstændigheder med bl.a. forhøjet lecasokkel m.m. vil jeg have en stamme af 45x120 med krydsreglat 45x45 alt. 45x70 på begge sider, derefter plader indvendigt.
Spørgsmålet er, om dette er tilstrækkeligt? Hvis ikke, så kan det måske være tilstrækkeligt, hvis jeg afstiver med en 45x120 på tværs mellem de stående væggregler på halv højde.
Det var derfor, jeg tænkte, at tabellen kunne give mig et hint, men det ser ud til, at der som sagt er noget galt der.
Senest redigeret:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Der er ingen grund til, at du ikke kan have 45x120 (c/c 600 mm) i væggenes regelstamme. Jeg lavede en lille hurtigkontrol, og du er ikke i nærheden af nogen maksbelastning. Den store udfordring er at dimensionere gulvbjælkerne til loftet, hvis de ikke kan have støtte af nogen væg i bv. Det kræver limtræ eller et lignende materiale. Det kan være værd at undersøge, hvad det ville koste at få spær fremstillet på fabrik med underrammer, der klarer svajkravene. Hvis spærerne kommer på c/c 1200 mm, kan du bruge grovere gulvtræ i stedet.
Dejligt at få bekræftet, at det er roligt med 45x120 i stommen, tak!
Jeg vil have spær med underramme af limtræ på cc120 med tilsvarende limtræsbjælke mellem hver, så gulvet ender på cc60.
Jeg har været i kontakt med en producent i nærheden, men som ikke kunne (ville?) tilbyde en løsning med limtræ. Jeg fik et forslag uden limtræ, som blev påstået at være godt nok til opbevaringslast. Loftet blev lidt for smalt der også, så jeg skal fortsætte med at lede efter nogen, der tilbyder limtræ-alternativet.
Jeg vil have spær med underramme af limtræ på cc120 med tilsvarende limtræsbjælke mellem hver, så gulvet ender på cc60.
Jeg har været i kontakt med en producent i nærheden, men som ikke kunne (ville?) tilbyde en løsning med limtræ. Jeg fik et forslag uden limtræ, som blev påstået at være godt nok til opbevaringslast. Loftet blev lidt for smalt der også, så jeg skal fortsætte med at lede efter nogen, der tilbyder limtræ-alternativet.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
90x315 ligger på grænsen, når det gælder svigt, afhængigt af hvad man lægger ovenpå. 115x315 er mere sikkert, men tungere og dyrere. Gå ikke på det her med opbevaringslæs, det plejer ikke at være tilstrækkeligt til boliganvendelse. En variant er at separere gulvbjælker og spær. Med tilstrækkelige dimensioner på højbenene er det nok med en hanebjælke + limtræsbjælker c/c 600 mm.
Loftet kommer bestå av ett allrum och två sovrum och i första hand användas till gästboende och i framtiden eventuellt en tonåring eller två. Jag antar att 90x315 blir rejält mycket bättre än varianten för förrådslast och kanske kan vara en bra kompromiss i detta fall. Priset upp till 115x315 var ganska stort. Eller tror du jag blir besviken?J justusandersson sagde:
Jag hängde inte riktigt med vad du menar här, kan du utveckla?J justusandersson sagde:
Menar du kanske att jag använder takstolar utan limträ som inte bär loftgolvet alls utan utöver dessa kör limträ cc60? Dvs limträ cc60 plus takstolar cc120?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Du kan ignorere støtteben, hvis højbenene er tilstrækkeligt grove.A Amrich sagde:
Ja.A Amrich sagde:
90x315 er tilstrækkeligt, hvis du skruelimer plademateriale ovenpå eller bruger kraftigere gulvtræ.
Tak, så er jeg med!
Jeg er blevet lidt interesseret i denne løsning med lamineret træ på cc60. Mangler jeg en anden mulighed?
Der er jo kertobjælker, metalbjælker til at lægge under tagspær osv. Der er jeg ikke rigtig opdateret. Bør jeg overveje en anden mulighed, der er bedre fra et økonomisk og/eller praktisk perspektiv?
Jeg er blevet lidt interesseret i denne løsning med lamineret træ på cc60. Mangler jeg en anden mulighed?
Der er jo kertobjælker, metalbjælker til at lægge under tagspær osv. Der er jeg ikke rigtig opdateret. Bør jeg overveje en anden mulighed, der er bedre fra et økonomisk og/eller praktisk perspektiv?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Man bør tage udgangspunkt i husets planmål. I denne situation synes jeg ikke, at stål er en mulighed. Kertobjælker og masonitbjælker er alternativer til limtræ. Fordelen med limtræ er, at det er robust og kan sømmes og skrues i. Exponerede er de desuden flotte. Har du godt med plads i højden, kan du bruge et mindre antal kraftigere bjælker (f.eks. c/c 2400) som primærbæring og derefter fylde op med almindeligt konstruktions- træ (c/c 600) nedsænket på tværs mellem limtræet/liggende ovenpå. Du må tegne alternativerne op og beregne omkostningerne. Det seneste års kraftige prisstigninger kan have rystet indgroede forestillinger.
Tak! Så beholder jeg min hovedplan, tror jeg. Jeg har været i kontakt med en takstolstillverkare som måske ville kunne tilbyde mig en limtræløsning.
Stiller denne garage+loft med rammeværk og limtræ nogle særlige krav til stabilisering i andre retninger end hvad der opnås med "standard" krydsafstivning og senere plader indvendigt og panel udvendigt?
Jeg tænker mig også et kryds af hålband i hver væg.
Bjælkelaget får glespanel og loftgips fra undersiden, men det er ikke sikkert, at loftet indrettes eller belægges med gulv på oversiden før senere hen.
Stiller denne garage+loft med rammeværk og limtræ nogle særlige krav til stabilisering i andre retninger end hvad der opnås med "standard" krydsafstivning og senere plader indvendigt og panel udvendigt?
Jeg tænker mig også et kryds af hålband i hver væg.
Bjælkelaget får glespanel og loftgips fra undersiden, men det er ikke sikkert, at loftet indrettes eller belægges med gulv på oversiden før senere hen.
I dag fik jeg svar fra en takstolstillverkare. Jeg er ved at forsøge at forstå alt i takstolstegningen.
Jeg forsøgte at nå konstruktøren for at få afklaret nogle spørgsmål, men uden resultat, så jeg prøver her indtil videre:
1. Jeg havde ønske om 720cm indvendigt i garagen (spændvidde?), 38 grader taghældning og 500cm bredt loft, men tegningen viser 733cm indvendigt mellem garagevæggene. Måske var alle ønskerne ikke mulige at realisere sammen?
2. En anden ting, jeg reagerer på, er at underrammerne + mellemdrageren er 360mm høje. Bredden kan jeg ikke finde noget mål på. Lyder meget? Er det faktum, at de er en del af en takstol, grunden til at de skal være så meget grovere end et almindeligt gulvskellet? Hvor vi nåede frem til at 90x315 var "næsten" tilstrækkeligt?
3. Tegningen viser også en bjælke, der går på tværs af alle takstolerne og ser ud til at være fastgjort nedenunder i støttebenene. Hvad kaldes denne og hvad er dens funktion?
Tak på forhånd!
Jeg forsøgte at nå konstruktøren for at få afklaret nogle spørgsmål, men uden resultat, så jeg prøver her indtil videre:
1. Jeg havde ønske om 720cm indvendigt i garagen (spændvidde?), 38 grader taghældning og 500cm bredt loft, men tegningen viser 733cm indvendigt mellem garagevæggene. Måske var alle ønskerne ikke mulige at realisere sammen?
2. En anden ting, jeg reagerer på, er at underrammerne + mellemdrageren er 360mm høje. Bredden kan jeg ikke finde noget mål på. Lyder meget? Er det faktum, at de er en del af en takstol, grunden til at de skal være så meget grovere end et almindeligt gulvskellet? Hvor vi nåede frem til at 90x315 var "næsten" tilstrækkeligt?
3. Tegningen viser også en bjælke, der går på tværs af alle takstolerne og ser ud til at være fastgjort nedenunder i støttebenene. Hvad kaldes denne og hvad er dens funktion?
Tak på forhånd!
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
1 går ikke at kommentere uden tegning.
2 90x315 var limträ. Almindeligt konstruktionsvirke har dårligere stivhed, derfor bliver højden større. Jeg gætter på 60x360. En spændvidde på 7,2 m er en udfordring.
3 går ikke at kommentere uden tegning.
2 90x315 var limträ. Almindeligt konstruktionsvirke har dårligere stivhed, derfor bliver højden større. Jeg gætter på 60x360. En spændvidde på 7,2 m er en udfordring.
3 går ikke at kommentere uden tegning.
Jeg var indstillet på at få forslag på spær med limtræ 115x315 eller lignende. Jeg tolker forslaget jeg fik til at være limtræ i dimension 45x360. Jeg vedhæfter tegningen, så må du gerne give din mening om alternativet, vi diskuterede kontra det, tegningen viser.J justusandersson sagde:
Senest redigeret:
