Har netop begyndt at rive på loftet for at bygge egne værelser til mine to små piger.

Det ene værelse har to skunkrum på hver side af rummet. Har begyndt at rive i disse og fået nogle overvejelser.

Den første er, om der kan være nogen bærende funktion i konstruktionen. Har allerede revet alle lægterne i væggen undtagen en. Ville ikke påstå, at der var nogen større vægt på disse, der var fastspikrede på siden af spær. Den sidste lægte var dog indfældet under spæret. Vedhæfter billede.

Til information blev husets tag bygget om for nogle år siden, da nogle af spær havde rådnede efter vandskade. Var ikke hjemme, da det skete, men kan se, at man har spikret nye lægter ved siden af/på de gamle.

Det andet spørgsmål er brættet, som lægterne har ligget på. Det ser ud til at være indfældet i tømmermurene. Hvad kan denne have for funktion?

Helst vil jeg gerne af med den for bare at kunne skrue gulvspån på det gamle gulv. Men den har sikkert en eller anden funktion med loftet i stueetagen.

Er der nogen, der har et tip til, hvad man skal gøre?

Trækonstruktion på loft under renovering. Viser en træregel, isolering og en del af det underliggende tagkonstruktion. Rustikke og rå byggeelementer.
Rummets gamle trægulv med eksponeret bjælke og væg i træplanker på loftet, del af renoveringsprojekt.
Revne træbjælker på loft med gamle, delvist fjernede reglar. Tømmermuren er synlig, og der er træaffald omkring.
 
Du skal lave en tydeligere redegørelse, for at man kan forstå sammenhængen. Fortæl gerne, i hvilken retning de forskellige billeder er taget.
 
Vedhæfter nogle billeder, så man kan se, hvordan hele rummet ser ud.

Loftværelse med trævægge, gammelt vindue og sømmens spor på gulvet. Vindueskarm uden glas, loftet er hvidmalet træ.
Et rum under renovering med synlige trævægge og en bar skråning. En løs regel ligger på gulvet nær en hvidmalet væg.
Rum under renovering med träväggar och golv, en öppning mot ett annat rum och en stående regel på golvet.

På reglen, som ligger på gulvet, har der altså været 5 reglar op mod respektive spær.
 
Fortsætter...

Kiggede på tagspær. De gamle var 120 mm høje, og de nuværende er 2x120. Så taget burde være ret meget mere stabilt end før. Ligger på lidt over cc 60.

Derefter har jeg også konstateret, at reglen på gulvet kun sidder fast i væggene og ikke fast i gulvet eller stueetagens loft. Den har altså kun en funktion for de gamle tagspær.
 
Så væggen til kattvindene har altså bestået af liggende tømmer. (Brug helst ikke ordet "regel" for træ, som ligger ned på denne måde, da det fører til forkerte associationer) Eftersom disse bjælker har ligget vinkelret oven på gulvbjælkerne, kan man ikke udelukke, at de har haft en vis bærende effekt. Da må man overveje, om tagspærene har tilstrækkelige dimensioner til at taget kan holde alligevel. For at vurdere det, skal man vide følgende: Husets bredde, dvs afstanden mellem ydervæggene, tagets hældning, hvor i landet huset ligger (for at kunne vurdere snelast), breddemålet på tagspærene samt ydertages udførelse.
 
Nej væggene til kattvinden bestod af bærbjælken på gulvet. (Det man kan se stikke op på billederne.) På den stod regler 45x90 som var fastgjort på siden af de gamle tagspær. På reglerne var der fastgjort en slags panel. Måske 22x120.

De gamle tagspær var 45x120.

Da vi skiftede tag for nogle år siden, ringede tagarbejderne og fortalte, at en del af tagspærene var dårlige (kex) fordi taget havde lækket.

Da jeg ikke var hjemme på det tidspunkt, blev direktivet til firmaet at fikse det, der var nødvendigt.

Hvad jeg kan bedømme, satte man 2 stk. 45x120 (på højden) ved siden af det gamle tagspær. Derefter nogen masonit/board, derefter luftspalte på 45 mm, endelig 45x70 på cc 400. Dækket med pladetag.

Bredden på rummet er ca. 5 m og taghældningen er 36 grader. Jeg bor i Norrland, så det er vel den højeste snebelastning, men da hældningen er så stejl og taget så glat, samler det ikke så meget sne.

Spontant føles det som om taget burde være betydeligt mere stabilt nu end da det var 120 mm tagspær.

Hvad jeg kan læse på nettet, kan den del, jeg har revet af det gamle tagspær, eventuelt have en funktion til at forhindre ydervæggen i at blive skubbet ud ved høje belastninger.

Blev det noget klarere?
 
PS.... tak for lidt feedback.
 
Overvejer at opsætte en ny væg med 45x120 mod tømmermuren og skrue de stående regler i de nye spær samt at fastgøre den mod tømmermurene på siden. For at stabilisere væggen som spærene hælder på mod kortsiderne.
 

Bedste svar

Hvad jeg kan forstå, skal dine dobbelte 45x120 reglar i spær være tilstrækkelige "trods" Norrland. De fleste steder i Norrland har en snebelastning på 3,5 kN/kvm (beregnet i horisontalplanet). En taghældning på 36 grader betyder, at man skal regne med 80 % snebelastning.

Der bør ikke være nogen risiko for, at væggene bliver presset ud, da der er hanebånd, der forhindrer det.

Der er mange andre (møblering og opvarmning) grunde til, at det er godt med skunkrum.

Gamle huse er altid lidt kringlede at beregne.
 
Tak for svar...

Har bygget hundrede kvadratmeter ved siden af mit 1900 hus, og alt er så meget lettere, når man bygger nyt, end at "gætte" hvordan tingene fungerer i mit gamle hus.

Noget jeg ikke helt forstår er, hvad hanebjælkerne er for noget.
 
Hanebjælker er de horisontale bjælker, der i en tagstol har til opgave at forhindre, at ydervægge bliver presset ud. Kan med fordel erstattes af trækstænger i stål.
 
Jeg tænker, at jeg måske har haft spær, der ser sådan her ud
Træstruktur af en takstol uden den lodrette støtte, der tidligere fungerede som katteloftvæg.
Og så har jeg fjernet den lodrette støtte, som var min kattvinds-væg...
 
Billedet viser en ramtagskonstruktion. Den er ikke helt relevant. Du har jo tømmervægge, der går op et stykke.
 
Så jeg har altså en A-takstol?
 
Ja.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.