Hej
Jeg er i gang med at bygge på vores tagstole og efterisolere det skrå tag på vores 50'er-villa, som kun har 100 mm nu.
Da jeg var midt i nedrivningen, dumper bladet "Gør det selv" ned i postkassen, og der sker de at lave en variant af netop dette
Men i stedet for som vanligt at lægge masonit med afstandsstykker mod tagbrædderne for tagskosventilationen, spændte de rustfri ståltråd mellem tagstolene ca. 50 mm fra tagbrædderne og brugte dette som luftspalte.
Meget smart og billigere end masonit, men hvad tror I, går man på kompromis med beskyttelsen af isoleringen?
Mvh
Johan
Jeg er i gang med at bygge på vores tagstole og efterisolere det skrå tag på vores 50'er-villa, som kun har 100 mm nu.
Da jeg var midt i nedrivningen, dumper bladet "Gør det selv" ned i postkassen, og der sker de at lave en variant af netop dette
Men i stedet for som vanligt at lægge masonit med afstandsstykker mod tagbrædderne for tagskosventilationen, spændte de rustfri ståltråd mellem tagstolene ca. 50 mm fra tagbrædderne og brugte dette som luftspalte.Meget smart og billigere end masonit, men hvad tror I, går man på kompromis med beskyttelsen af isoleringen?
Mvh
Johan
Senest redigeret:
Synes det lyder mærkeligt. Det, jeg har lært, er, at luften ikke skal kunne blæse ind i isoleringen. Supplerede man med en form for vindpap? I luftspalten bliver der et kraftigt træk. Jeg har lavet luftspalte til sommer på et hus i forbindelse med tagudskiftning. Vi brugte masonit, reglede ned 38 mm på tagspæret og lagde pladen der. Man skal tænke på ikke at lave den for stram mellem spærerne, så den slår sig og der opstår sprækker ved tagskægget.
Hej!
Er enig med jer, det føles farligt at ignorere en form for vindbeskyttelse... fatter ikke hvordan de med god samvittighed kan udelade det fra artiklen
for mit vedkommende bliver det nok den velafprøvede variant med masonit tak JanneL for tipset om pladerne, man har jo set en og anden vridd plade i sin tid
Er enig med jer, det føles farligt at ignorere en form for vindbeskyttelse... fatter ikke hvordan de med god samvittighed kan udelade det fra artiklen
for mit vedkommende bliver det nok den velafprøvede variant med masonit
tak JanneL for tipset om pladerne, man har jo set en og anden vridd plade i sin tid
Nu er det jo ikke så, at det "ånder" gennem masoniten i sådan en luftspalte, men luften blæser eller konvekterer fra luftspaltens lave ende mod den høje. Så hvor tæt masoniten er, spiller ingen rolle for funktionen.pelleulf sagde:
Mange vælger hærdet for fugtbeskyttelsens skyld (kondensfugt som drypper ned), jeg tror, det bør fungere ret godt med almindelig også.
Det lød meget usikkert. Masonitten er jo ikke kun for at skabe en afstand, men den skal også tage sig af det vand, der uundgåeligt vil nå isoleringen. Det er kondens, fygende sne som blæser ind, vand fra små lækager i tagbelægningen...Alt dette ellers får man direkte ned i isoleringen.wretan sagde:
Præcis, cementslaget har tre funktioner.
Holde isoleringen fra undertaget.
Beskytte isoleringen mod neddryppende vand (kondens, smeltet fygende sne osv.)
Vindsikre isoleringen.
Alle tre funktioner er vigtige.
Holde isoleringen fra undertaget.
Beskytte isoleringen mod neddryppende vand (kondens, smeltet fygende sne osv.)
Vindsikre isoleringen.
Alle tre funktioner er vigtige.
Jeg ville have kørt med oliehærdet, så slipper man for at bekymre sig.
"Det lød meget usikkert. Masoniten er jo ikke kun for at skabe en afstand, men den skal også tage hånd om det vand, der uundgåeligt vil nå isoleringen. Det er kondens, fygesne som blæser ind, vand fra små lækager i tagbeklædningen... Alt dette får man ellers direkte ned i isoleringen."
Jeg vil påstå, at almindelig masonit er tilstrækkelig. Hvordan i alverden har man bygget, hvis man får fygesne ind, og hvorfor skulle vandet fra små lækager i tagbeklædningen kun komme ind, hvor man har lavet luftspalten. Når man udskifter taget, plejer det at være tæt i mange år fremover.
Jeg vil påstå, at almindelig masonit er tilstrækkelig. Hvordan i alverden har man bygget, hvis man får fygesne ind, og hvorfor skulle vandet fra små lækager i tagbeklædningen kun komme ind, hvor man har lavet luftspalten. Når man udskifter taget, plejer det at være tæt i mange år fremover.
Jeg tror Immobil har ret. Kommer der så meget fugt, at almindelig masonit ikke kan klare det, har man et andet og mere alvorligt problem et eller andet sted.
Men samtidig er der vel ikke så meget prisforskel ....
Men samtidig er der vel ikke så meget prisforskel ....
Hvad er det du opponerer dig imod? Ja, man skal have masonite, det er jo det jeg skriver!JanneL sagde:
Fygesne får man ind, ja. I har måske ikke den type sne i Norrland, men den skånske sne fyger i hvert fald ind gennem sprækker og ventilationsgitre. Naturligvis kommer lækvandet ikke kun der luftspalten er. Har nogen påstået det? Men det bliver vel ikke værre fordi det ikke bliver vådt lige der? Og selvfølgelig er taget "tæt i lang tid". Men det er ikke det samme som at det er "tæt for evigt".
Hej! Hvorfor har man en luftspalte? Jo - det er ikke for at ventilere fugt væk, som kommer oppefra, men for at fjerne fugt fra indendørsmiljøet, som altid kommer igennem dampspærren via lækager indefra. Det er umuligt at få det 100% tæt overalt, plus at plastikken heller ikke er 100% tæt i sig selv, selvom den er af godkendt type. Har man så ikke mekanisk udsugning, som skaber et svagt undertryk i huset, der trækker luft ind via evt. utætheder i dampspærren, vil damppresset i huset i stedet presse varm luft (som kan bære meget fugt) ud i isoleringen og kondensere i isoleringen mod masoniten, der derefter ånder denne ud i luftspalten og væk/gennem luftningen i rygningen.
Derfor er det vigtigt at have almindelig og ikke oliehærdet masonit i spalten. Den gør selvfølgelig også gavn, hvis der skulle opstå en lækage udefra.
Mvh Pelleulf
Derfor er det vigtigt at have almindelig og ikke oliehærdet masonit i spalten. Den gør selvfølgelig også gavn, hvis der skulle opstå en lækage udefra.
Mvh Pelleulf