Jeg tænkte på at bygge en stor rektangulær træterrasse (komposit) i jordniveau, men det, der holder mig tilbage, er alt forarbejde og bøvlet med at få bærelinerne korrekt faldet osv.

Den "rigtige måde" at gøre det på er vel at grave ud, pakke makadam eller bygge op bærelinerne på sokler og afveje osv, men jeg synes, det er besværligt :-)

Det ville efter min mening være meget nemmere at grave nogle riller, lægge bærelinerne på plads i rillerne og derefter blot fylde med beton i rillerne (eventuelt kun på udvalgte steder), kan også lægge nogle havefliser under linen for at få en større bæreflade. Så ville det være nok at sørge for, at første og sidste bærelinje er i niveau og i den rigtige højde, så kan jeg hænge de øvrige bærelinjer i midlertidige reglar, som jeg lægger mellem disse. Det ville være en enkel løsning.

Tror I, det ville fungere? Jeg bor i Skåne og har sandjord.
 
Med sådant underlag burde det være tilstrækkeligt med havefliser som støtte for bærlineerne. Har du brug for bærlineer, kan du ikke bare lægge lægterne på fliserne?

Bygge af terrasse med trækonstruktion lagt på grus- og fliseunderlag ved siden af hvidmalet husfacade.
 
  • Synes
AriSlemani
  • Laddar…
Helt ok og tilstrækkeligt. Læg også en sort plast for mindre ukrudt gennem traktorrillerne. Det er jo godt, hvis der ikke løber vand ned under terrassen.
 
Findes ingen grund til at gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Præcis som Kane siger nogle havefliser som støtte. Enten regulerer du fliserne i sanden, eller så shimsar du med tagpap, (som passende bør findes mellem sten/fliser og reglar). (Pappen bør dog være ca. 40 mm bred til 45-reglar, ellers kan den ligge og samle vand.)

Jorden under fliserne bør være hård og bærende. Reglarne skal du veje af, hvordan du end gør, hvis du vil have, at det skal hælde til den rigtige side over hele dækket. Et vaterpas og en styv og lige (øjemål langs med) bræt/regel på højkant, og tilpas fra husgrunden og ud. Derefter tre gange på tværs*. Klar til lægning og brætning. Tag gerne lidt ekstra meget hældning. Dels bemærkes hældningen slet ikke, hvis man ikke er der med vaterpas eller billardkugler, og dels får man så lidt margen, hvis fliserne/jorden sætter sig lidt en smule over årene. (Det kan jo f.eks. bevæge sig med frost.)

* Hvis regel/bræt ikke er langt nok til at række fra kortside til kortside, så lav en ekstra afvejningskontrol på midten, så du ikke risikerer en dalbølge der, hvis det værste uheld skulle være fremme.

Edit: sort plast/mark-/ukrudtsdug under er godt, som nævnt i indlægget før.
 
Senest redigeret:
Tak! Jeg vil gøre det så enkelt som muligt, og det er derfor, jeg overvejer bærelægter. Lad os sige, at mit trædæk skal være 8x10 m.

Hvis jeg gør som på Kanes billede og som I foreslår, skal jeg grave et stort område på 80 kvm ud, lykkes med at få det nogenlunde jævnt og derefter fylde det med sten og pakke det. Derefter skal jeg måle alle mine regler (cc 40 cm = 26 styk pr. 10 m) og justere højden på flere hundrede bærpunkter ved at shimse med tagpap og rode i sandet, hvilket forringer bæreevnen, hvis jeg sjusker og ikke pakker ordentligt under hver bærpunkt (jeg kender mig selv).

Mit forslag indebærer principielt, at jeg graver 4 kanaler (ved cc 267 cm på 8 meter), lægger havefliser i bunden af renderne på urørt jord, som naturen allerede har pakket gennem årtusinder. Derefter lægger jeg 45x145 og lader der være luft mellem haveflise og bærleje for enkel justering/rettetning og støber derefter mellemrummet. Det er kun den første og sidste bærleje, der kræver minimal måling, de øvrige bærlejer retter jeg ud fra dem. Klar til at lægge regler og terrassebrædder!

Jeg graver kun ud, hvor bærlejer og regler skal ligge og fylder løbende op for at minimere overskudsjord.

Jeg kan tage fejl, men jeg synes stadig, at min metode føles meget enklere, en ulempe er, at det kræver mere materiale. Nærmere bestemt 248 meter bærelægter og regler i det ovenstående eksempel. 45x145 NTR/A er måske i underkanten, men ville total koste 6000 på byggmax hvilket jeg synes er ok.
 
Senest redigeret:
Selv Kanes forslag ser jeg som overkurs. Fjern græstørv for større end pladestørrelse, tilsæt lidt makadam, pak lidt 16/34 og læg på btg-plader c/c 1,8 m. Jævn ud, plastfolie, bærende bjælker langs med, måske er 3 stk 45x230 nok. Derefter 45x170 c 6-700 mm cc tværs over afhængig af spændvidde. Skru trallægter 28x120 mm. Klæd kanten ind der, hvor det kræves. Færdig.
Højden ser ud til at nå op til niveauet med gulvet indeni.
Eller også tager du lecablokke for at komme op i højde.
 
Senest redigeret:
seniorkonsult sagde:
Även Kanes forslag ser jeg som overkurs. Fjern græstørv for større end pladestørrelse, fyld på lidt makadam, pak lidt 16/34 og læg på btg-plader c/c 1,8 m. Udjævn, plastfolie, bærende bjælker langs med, måske er 3 stk 45x230 nok. Derefter 45x170 c 6-700 mm cc på tværs afhængigt af spændvidde. Skru trallækt 28x120 mm. Beklæd kanten hvor det er nødvendigt. Færdig.
Højden ser ud til at række til jfm med gulvet inde.
Eller også tager du lecablokke for at komme op i højde.
I dag ligger der en gammel trætremme ovenpå betonplader. Den ligger ca. 10 cm for højt. Jeg vil komme i niveau med pladerne og skal dermed lægge de bærende bjælker ca. 40 cm under de nuværende plader, så jeg vil altså NED i højde.
Jeg vil erstatte arbejdet med at pakke makadam for at få pladen i rigtig højde, med at hælde beton mellem bærende bjælker og betonplade. Jeg synes det er tungt og svært at få pladen i præcis højde ellers, men jeg kan måske ændre mening afhængigt af, hvordan det ser ud under pladerne. Hvis jeg er heldig ligger der et pakket lag sten, men jeg har svært ved at forestille mig, at betonpladen skulle bevæge sig nedad, selv uden makadam. De bærende bjælker vil også blive støttet af den jord, jeg genfylder med.

Jeg vil have komposittrall og deraf cc 40.
 
  • Elsker
Tallefjant
  • Laddar…
Træ mod beton eller jord = sikker skimmelsvampbombe! Gælder også trykimprægneret træ. Dvs det er snarere reglarne, der bør være af kompositmateriale.
 
seniorkonsult sagde:
Træ mod beton eller jord = sikker skimmelbombe! Gælder også trykimprægneret træ. Det vil sige, det er snarere reglarne, der bør være af kompositmateriale.
Jeg har som sagt sandjord (næsten typ sandstrand under muldjorden) med god dræning.
Hvor mange år vil du anslå, at NTR/A holder sig nedgravet? Hele rammen kommer til at ligge mod jord, så der er meget materiale, der skal rådne væk, før dækket falder ned, og faldet bliver ikke så højt :-)

Forresten... er det muligt at tage enkelte kompositplanker op efterfølgende, eller skal man fjerne dem i omvendt rækkefølge, som man har lagt dem? Jeg antager, det varierer fra fabrikat til fabrikat, men plejer det at være muligt?
 
Nedgravet vil det lugte.? Sand er våd hele tiden undtagen øverst.
Er trallen af komposit fals? Hvor går vandet så hen)
 
seniorkonsult sagde:
Nedgravet vil det lugte.?
Jeg ved ikke. Hvad tror du?

seniorkonsult sagde:
Er terrassebrædderne af komposit falsede? Hvor bliver vandet så af
Har ikke bestemt hvilken terrassebræt jeg skal bruge endnu, men enten bliver vandet på brættet indtil det fordamper, eller så løber det ned i jorden mellem sprækkerne.
 
S
Hantlangaren sagde:
Tænkte at bygge en stor rektangulær træterrasse (komposit) i jordniveau, men det der holder mig tilbage, og som jeg går og tøver lidt med, er alt forarbejdet og besværet med at få bærelinerne med den rigtige hældning osv.

Den "rigtige måde" at gøre det på er vel at grave ud, pakke med skærver eller bygge bærelinerne op på stolper og afveje osv, men jeg synes, det er besværligt :-)

Det havde efter min mening været meget lettere at grave nogle render, lægge bærelinerne på plads i renderne og så simpelthen fylde beton i renderne (eventuelt kun på udvalgte steder), kan også lægge nogle havefliser under linjen for at få større bæreevne. Så er det nok, at jeg sørger for, at første og sidste bærelinje er i niveau og den rigtige højde, så kan jeg hænge de øvrige bærelinjer i midlertidige regler, som jeg lægger mellem disse. Det havde været en enkel løsning.

Tror I, det havde fungeret? Jeg bor i Skåne og har sandjord.
aldrig støb nogen form for træ
 
SBH sagde:
aldrig gjuta in någon sort av trä
Fordi det lugter, eller fordi det rådner? Efter hvor mange år vurderer du, at problemerne begynder?
 
Det står nok i 20 - 25 år, så står du der med betongrender fyldt med råddent imprægneret træ, som skal bortskaffes.

Jeg rev vores gamle trækdeck op sidste år. Det bestod af 45x70-regler cc 60 cm med 22x95 planker og lå blandet på brosten, singel og opklodset med regel- og planke-stykker, hvor det var nødvendigt. Det har sandsynligvis ligget der i 20-25 år. Plankerne var færdige, men reglerne var stadig ok, undtagen de steder, der havde haft lidt nærkontakt med jord. Har aldrig lugtet noget, hvad jeg har bemærket. Heller ikke da jeg rev det op.

På trods af de små regler var gulvet tungt og stabilt. Reglerne var virkelig tunge. Antager, at det skyldtes, at de var fugtmættede. Med tilstrækkeligt tæt mellem støttepunkterne så fungerer små regelstørrelser udmærket.

Reglerne skal være frit i luften. Hverken jord, sand eller beton er passende at have imod dem. Jeg tror, at din metode, som stort set stemmer overens med min beskrivelse, kan fungere. Den eneste forskel er, at du undlader betonen og opfyldning mod reglerne. At bruge dobbelt krydslagt regelsystem med bærende bjælker er nok ikke forkert. Jo tungere konstruktionen er, desto mere stabil vil den ligge, og eventuelle sætninger vil sandsynligvis ikke forstyrre.
 
  • Synes
seniorkonsult
  • Laddar…
S
Hantlangaren sagde:
Fordi det lugter, eller fordi det rådner? Efter hvor mange år vurderer du, at problemerne begynder?
problemer begynder efter første tjælnævning. afhænger også af hvor fugtigt det er du bor.
desuden er det ikke godt at støbe på sand
gerne sætte altan justerbare plintar.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.