Der ser ud til at være lidt delte meninger om, hvorvidt man skal have byggplast i/under sin grund eller ej. Nogle producenter angiver for eksempel, at man skal lægge byggplast mellem lagene af cellplast, hvis man støber en plade. Andre siger, at den skal ligge direkte mod jorden, hvis man laver en krybekælder.
Tanken med byggplasten er jo selvfølgelig at stoppe jordfugt i at trænge op i grunden.
Det jeg undrer mig over, er hvad der sker med fugten, der så at sige "sidder fast" under plasten. Vil den blive der, eller vil den flytte sig?
Hvis man lægger plast direkte mod jorden under grunden, kan man helt undlade laget med kapillarbrydende makadam, man normalt bruger?
Tanken med byggplasten er jo selvfølgelig at stoppe jordfugt i at trænge op i grunden.
Det jeg undrer mig over, er hvad der sker med fugten, der så at sige "sidder fast" under plasten. Vil den blive der, eller vil den flytte sig?
Hvis man lægger plast direkte mod jorden under grunden, kan man helt undlade laget med kapillarbrydende makadam, man normalt bruger?
Når det drejer sig om krybekælder, har jeg altid (=siden jeg blev opmærksom på problemet) troet, at anbefalingen var makadam/grus + plastik. Uden at være kyndig på området ville jeg tro, at fugt under plastikken dels bliver der, dels siver op ved kanten af plastikken, dvs. slipper en del af fugten igennem.
Nope, mener jeg ikke i hvert fald.tlundberg sagde:
Årsagen bør være at mindske eksponeringen af evt. radon fra jorden.
Vi har bygget i radon-usikkert område, jeg sprang plast over, men lagde radonslange.
edit:
Ja, når det gælder krybekælder, mener jeg, at plasten er/kan være til for at stoppe både jordfugt og radon.
Nja, efterhånden burde der vel indfinde sig en ligevægt, som ikke adskiller sig så meget fra, hvad det bliver uden plast.
Når jeg tænker på fugt, plejer jeg at antage, at jorden altid er 100% RF, men kun vand i dampfase (hvilken en korrekt udført dræning skal sikre). Og så har vi et andet temp/fugtklima ovenpå pladen. Så burde efterhånden alle dele i konstruktionen opnå en vis temp og dermed efterhånden en vis ligevægtsfugtighed.
Men klart, uden plast så bliver det måske en kontinuerlig diffusion, der giver en lidt anden ligevægt, men betonen er ret diffusionstræg, så jeg tror ikke, det bør adskille sig så meget.
Eller tja, måske kan RF over plasten blive en del lavere.
OK, jeg indrømmer, jeg har ikke tænkt så meget over det her ...
Dertil kommer den omvendte fugtvandring, der kan ske, når gulvvarmen slås fra.
Ja, det er nok ikke helt indlysende, hvad der sker, alligevel ...
Nej, det synes jeg ikke.
Jeg synes altid, det er vigtigt at lade frit vand under huset kunne løbe væk til dræningen og væk.
Ja, det er det, jeg synes, er lidt mærkeligt. Hvis man som Mikael_L antager, at jorden har 100% RF, så er der altså 100% fugtighed direkte under plasten. Stiger der mere fugt op, vil det enten danne kondens under plasten, eller fugten må (i dampform) finde en anden vej. Den eneste vej, den kan flytte sig, er da langs med plasten, indtil plasten ender, og der fortsætter op gennem jorden. Hvis plasten ender på indersiden af kantbjælken i en plade, eller på indersiden af væggene i en krybekælder, burde det vel betyde, at der bliver meget høj fugtbelastning netop der.bonnier sagde:
Har fugten ingen andre steder at bevæge sig hen, burde al fugt komme op i grunden/pladen, selvom man har plast? Forskellen er, at den kommer op mere koncentreret langs med yderkanterne end mere jævnt fordelt over hele fladen.
Tricket er jo, at plasten skaber et eget klimazone mellem jord og plast, og derunder skabes lokal ligevægt, som reducerer fordampningen osv. fra jorden.
Lidt smutter jo ud i kanterne, men ikke lige så meget som hvis plasten ikke lå der.
Lidt smutter jo ud i kanterne, men ikke lige så meget som hvis plasten ikke lå der.
Jeg tror måske, det gik op et lys for mig nu
Jeg har hele tiden forestillet mig, at der konstant stiger fugt op i dampform gennem jorden. Med et "plastlåg" over jorden ville det til sidst blive "overfyldt", og fugten "løber over" ud forbi kanten på plasten. Som at hælde vand i en skål, bare omvendt. Når skålen bliver fuld, vil der løbe lige så meget vand ud på bordet, som der gjorde uden skål. Forskellen er, at det nu løber langs med kanterne på skålen i stedet for lige ned fra kanden, man hælder med.
Men hvis man tænker, at grunden til, at det hele tiden fylder på med fugt i dampform, er, at det hele tiden forsvinder op gennem jorden. Så skal det fylde på nedefra for at opretholde 100% RF i jorden. Hvis man så lægger plast på, stopper transporten af fugt op gennem jorden, og det holder også op med at fylde på med fugt nedefra. Det bliver "fuldt", men aldrig "overfyldt". Ved siden af plasten fortsætter det som normalt, i samme tempo, transporteres fugt i dampform op fra jorden.
Er der nogen, der forstår, hvad jeg mener? Har jeg ret?
Jeg har hele tiden forestillet mig, at der konstant stiger fugt op i dampform gennem jorden. Med et "plastlåg" over jorden ville det til sidst blive "overfyldt", og fugten "løber over" ud forbi kanten på plasten. Som at hælde vand i en skål, bare omvendt. Når skålen bliver fuld, vil der løbe lige så meget vand ud på bordet, som der gjorde uden skål. Forskellen er, at det nu løber langs med kanterne på skålen i stedet for lige ned fra kanden, man hælder med.
Men hvis man tænker, at grunden til, at det hele tiden fylder på med fugt i dampform, er, at det hele tiden forsvinder op gennem jorden. Så skal det fylde på nedefra for at opretholde 100% RF i jorden. Hvis man så lægger plast på, stopper transporten af fugt op gennem jorden, og det holder også op med at fylde på med fugt nedefra. Det bliver "fuldt", men aldrig "overfyldt". Ved siden af plasten fortsætter det som normalt, i samme tempo, transporteres fugt i dampform op fra jorden.
Er der nogen, der forstår, hvad jeg mener? Har jeg ret?
Du kan tænke lidt over drivkraften for fugtvandring og vandbevægelser. Det vanskelige med vand er, at transport kan ske i forskellige retninger samtidigt. Vand kan f.eks. transporteres af kapillære sugekræfter i én retning, mens vand i dampfasen drives i den modsatte retning på grund af temperaturforskel.
Kapillære kræfter kan vi nok se bort fra. Jeg antager, at hele grundlaget er adskilt fra jorden med et fuldstændigt kapillarbrydende lag.
På dit indlæg lyder det næsten som om, at temperaturforskel er den eneste grund til, at vanddamp flytter sig. Men også forskelle i RF spiller vel ind?
På dit indlæg lyder det næsten som om, at temperaturforskel er den eneste grund til, at vanddamp flytter sig. Men også forskelle i RF spiller vel ind?
Jo, temperatur spiller så klart en stor rolle. Men det går vel at have luft som ved samme temperatur har forskellig RF? Med hjælp af en affugter for eksempel.
Men hvis vi vender tilbage til temperatur, og en tidligere tråd hvor Mikael og jeg har diskuteret fugt, http://www.byggahus.se/forum/byggnadsvard/219195-angelaget-2.html#post1811906 så har vi måske svaret på hvorfor det ikke behøves plast for fugtens skyld.
RF i jord: 100%
Temperatur i jord: 8*C
Damptryk: 1073 Pa
RF inde: 60%
Temperatur inde: 20*C
Damptryk: 1402 Pa
Det højere damptryk inde gør at fugten i dampfasen snarere vil gå indefra ud, end omvendt.
Men hvis vi vender tilbage til temperatur, og en tidligere tråd hvor Mikael og jeg har diskuteret fugt, http://www.byggahus.se/forum/byggnadsvard/219195-angelaget-2.html#post1811906 så har vi måske svaret på hvorfor det ikke behøves plast for fugtens skyld.
RF i jord: 100%
Temperatur i jord: 8*C
Damptryk: 1073 Pa
RF inde: 60%
Temperatur inde: 20*C
Damptryk: 1402 Pa
Det højere damptryk inde gør at fugten i dampfasen snarere vil gå indefra ud, end omvendt.
Nej, det spiller ikke en stor rolle - det er i virkeligheden afgørende!
Temperaturforskel er drivkraften for diffusiv fugtvandring. Når man beregner det, kan man vælge temperatur eller partielt damptryk som drivkraft i ligevægtsligningerne, men det er i praksis det samme.
Temperaturforskel er drivkraften for diffusiv fugtvandring. Når man beregner det, kan man vælge temperatur eller partielt damptryk som drivkraft i ligevægtsligningerne, men det er i praksis det samme.
Selvbygger
· Stockholm
· 8 227 indlæg
Uden at blande ligninger for fugtvandring i jorden osv., er plastens tilstedeværelse ment som et låg - dvs. der, hvor plasten ligger, kommer der ingen, eller i det mindste meget begrænset, fugt igennem.
Ved siden af plasten kommer fugt som normalt, eller mere/mindre - men så må man blande de der ligninger ind, og jeg mistænker, at stigning/fald stadig vil være relativt lille.
Mao. byggeplasten er et låg, koger man en gryde vand og hænger et låg op ovenover (med sprække), så vil dampen ikke gå direkte op, men tvinges til siderne - så det, der er direkte over låget, bliver ikke lige så dampudsat....
/K
Ved siden af plasten kommer fugt som normalt, eller mere/mindre - men så må man blande de der ligninger ind, og jeg mistænker, at stigning/fald stadig vil være relativt lille.
Mao. byggeplasten er et låg, koger man en gryde vand og hænger et låg op ovenover (med sprække), så vil dampen ikke gå direkte op, men tvinges til siderne - så det, der er direkte over låget, bliver ikke lige så dampudsat....
/K
Jeg valgte til sidst at have plast, som du kan se i min projekttråd. http://www.byggahus.se/forum/socialt-projekt/220006-mitt-forsta-utbygge-tv-rum-och-sovrum.html
Det jeg ser, er at der bliver vanddråber under plasten. Men jeg kan kun se dér, hvor jeg endnu ikke har nogen isolering. Jeg ved ikke, hvordan det bliver, når jeg har fået isolering på oversiden af plasten, og temperaturen er den samme på begge sider af plasten.
Det jeg ser, er at der bliver vanddråber under plasten. Men jeg kan kun se dér, hvor jeg endnu ikke har nogen isolering. Jeg ved ikke, hvordan det bliver, når jeg har fået isolering på oversiden af plasten, og temperaturen er den samme på begge sider af plasten.
Vi har en kælder med klippegrund, klippen skråner, dvs. en forskel på >30 cm. Det er lidt fugtigt på gulvet, byggefirmaet foreslår, at lægge platonmåtte først og støbe med EPS beton for at få en jævn overflade. Derefter kan man lægge celleplast og så støbe gulvvarme i flydespartel.
Teori: Det lidt vand under platonmåtte skal dræne mod væggene og derfra skal det fordampe væk. Platonmåtte skal forhindre fugten i at komme op.
Skal platonmåtte holde?
Er det den rette konstruktion og ikke en risikokonstruktion? Hvad er jeres synspunkter eller forslag?
Teori: Det lidt vand under platonmåtte skal dræne mod væggene og derfra skal det fordampe væk. Platonmåtte skal forhindre fugten i at komme op.
Skal platonmåtte holde?
Er det den rette konstruktion og ikke en risikokonstruktion? Hvad er jeres synspunkter eller forslag?