16,381 læst ·
22 svar
16k læst
22 svar
Spørgsmål ang. huse fra 70'erne
Side 1 af 2
Hej!
Min partner og jeg er interesserede i dette hus:
http://www.hemnet.se/bostad/villa-6rum-hestra-gislaveds-kommun-lingonstigen-2-10440435
Men vi sad oppe hele aftenen i går og læste om, hvor dårligt fundamentet/pladen kan være på et hus fra 70'erne.
Skal man lade en anden købe dette hus, eller er der ingen risiko med pladen, bare man vedligeholder pladen rigtigt, så er det ingen fare?
Det, jeg virkelig vil vide, er:
- Vedligeholder man pladen rigtigt, kan man så holde den "livet" i yderligere 45 år?
- Hvordan vedligeholder man en plade fra 70'erne?
- Jeg ved, hvordan man dræner et fundament med kælder, er det samme procedure for en plade på jord?
- Hvad gør man indvendigt? Er lagene: Betongolvet og trægulv? Eller hvordan ser lagene ud? Og hvordan SKAL det se ud?
Og endelig, er der en overhængende risiko for, at netop dette hus kan have brug for at blive brudt op i fremtiden og støbt på ny? Har læst om skrækeksempler, hvor man har været nødt til at løfte hele huset og støbe om... Det vil vi ikke
Derudover, hvad skal man tænke på, når det gælder huse fra 70'erne?
Rigtig taknemmelig for hjælp!
Min partner og jeg er interesserede i dette hus:
http://www.hemnet.se/bostad/villa-6rum-hestra-gislaveds-kommun-lingonstigen-2-10440435
Men vi sad oppe hele aftenen i går og læste om, hvor dårligt fundamentet/pladen kan være på et hus fra 70'erne.
Skal man lade en anden købe dette hus, eller er der ingen risiko med pladen, bare man vedligeholder pladen rigtigt, så er det ingen fare?
Det, jeg virkelig vil vide, er:
- Vedligeholder man pladen rigtigt, kan man så holde den "livet" i yderligere 45 år?
- Hvordan vedligeholder man en plade fra 70'erne?
- Jeg ved, hvordan man dræner et fundament med kælder, er det samme procedure for en plade på jord?
- Hvad gør man indvendigt? Er lagene: Betongolvet og trægulv? Eller hvordan ser lagene ud? Og hvordan SKAL det se ud?
Og endelig, er der en overhængende risiko for, at netop dette hus kan have brug for at blive brudt op i fremtiden og støbt på ny? Har læst om skrækeksempler, hvor man har været nødt til at løfte hele huset og støbe om... Det vil vi ikke
Derudover, hvad skal man tænke på, når det gælder huse fra 70'erne?
Rigtig taknemmelig for hjælp!
Selvbygger
· Stockholm
· 8 604 indlæg
Det er jo relativt set få huse, der har den seneste mest "sikre" grundkonstruktion, så køber man et ældre hus tager man altid en risiko.
Men hvis inspektionen ikke påpeger forhøjede værdier, så ville jeg nok ikke sige det virker mere risikofyldt at købe det hus sammenlignet med noget andet?
Så skal man jo altid tage sig af huset, og en dræning er måske på sin plads (hvis det var 45 år siden det blev bygget desuden?)
Det vigtige er jo at lave en ordentlig inspektion ville jeg sige
/K
Men hvis inspektionen ikke påpeger forhøjede værdier, så ville jeg nok ikke sige det virker mere risikofyldt at købe det hus sammenlignet med noget andet?
Så skal man jo altid tage sig af huset, og en dræning er måske på sin plads (hvis det var 45 år siden det blev bygget desuden?)
Det vigtige er jo at lave en ordentlig inspektion ville jeg sige
/K
Har læst op lidt nu.
For at holde fugt væk fra en 70'er plade, så er det en god dræning, der skal laves.
- Nogen der har en god guide til dræning af plade på jord?
Så kræves der god ventilation af gulvet inde i huset, samt ventilation inde i huset, der trækker den fugtige luft ud.
Hvis jeg vil have gulvvarme i et hus med en plade på jord fra 70'erne. Hvordan bygger man gulvet op da?
- Nogen der har en god guide til gulvlægning med og uden gulvvarme på ovennævnte plade?
Taknemmelig for svar og hjælp!
For at holde fugt væk fra en 70'er plade, så er det en god dræning, der skal laves.
- Nogen der har en god guide til dræning af plade på jord?
Så kræves der god ventilation af gulvet inde i huset, samt ventilation inde i huset, der trækker den fugtige luft ud.
Hvis jeg vil have gulvvarme i et hus med en plade på jord fra 70'erne. Hvordan bygger man gulvet op da?
- Nogen der har en god guide til gulvlægning med og uden gulvvarme på ovennævnte plade?
Taknemmelig for svar og hjælp!
Jeg har læst om, at der fra 70'er-plader kan komme lugte, dette på grund af, at de nogle gange brugte "genbrugt" sand (det som fandtes i nærheden af byggeriet, ligesom) på pladen for at "udjævne", og det flydende gulv blev lagt ovenpå det. Det kan være godt at holde øje med, så læg jer ned på gulvet ved fremvisning og snus i samlingerne. Men hvis det ikke er begyndt at lugte på 40 år, så burde risikoen være ret lille for, at det skal begynde nu.
Som jeg ser det, så er plade på jord jo en af de sikreste byggestrukturer. Ingen dræning, ingen overraskelser. (hvis det nu er støbt på et ordentligt forberedt underlag. Hvis det ikke er revnet indtil nu, så bliver det næppe begynde nu, synes jeg
Som jeg ser det, så er plade på jord jo en af de sikreste byggestrukturer. Ingen dræning, ingen overraskelser. (hvis det nu er støbt på et ordentligt forberedt underlag. Hvis det ikke er revnet indtil nu, så bliver det næppe begynde nu, synes jeg
Er der nogen, der har en god guide om, hvordan lagene skal være ved en plade uden isolering?
Er følgende korrekt?
1. Uisoleret sokkel/plade
2. Platonmåtte med vent. oppe over gulvlisten. Hvordan gør man her, når man har flydespartlet med el-gulvvarme?
3. Dæmpende måtte
?. (Ingen isolering?)
4. Gulvspånplade
5. "Gulvpap"
6. Gulv
Er følgende korrekt?
1. Uisoleret sokkel/plade
2. Platonmåtte med vent. oppe over gulvlisten. Hvordan gør man her, når man har flydespartlet med el-gulvvarme?
3. Dæmpende måtte
?. (Ingen isolering?)
4. Gulvspånplade
5. "Gulvpap"
6. Gulv
Er der tegn på, at der er nogle problemer i dag? Er der målte forhøjede fugtværdier?
Hvis ikke, er der ingen grund til at ændre noget, har det fungeret i 45 år, vil det sandsynligvis også fungere fremover.
Det er vel ret veldrænende jord i området, så behovet for dræning kan derfor være mindre, men selvfølgelig skal dræningen ses over, og hvis det ikke er omdrænet på noget tidspunkt, skal I tage den udgift med i jeres beregning. Princippet for dette er meget det samme som for en kælderdræn men meget enklere - ingen besynderligheder altså
. Det vigtigste er, at vandet fra nedløbsrørene ledes væk fra huset.
Næsten alle huse har deres "risikokonstruktioner", skaf en dygtig bygningsinspektør med gode referencer, så er I trygge i jeres køb, især hvis I desuden har sat jer godt ind i tingene. For netop 70'er-huse ligger risiciene i, at fugten fra pladen (netop på grund af den byggemetode, som pladerne ofte blev lavet på) kan fugte sylen, som desuden kan være indstøbt. Nu tror jeg risikoen er mindre, eftersom det sandsynligvis er en god og selvdrænende jord, som huset ligger på. Men ellers kan det kombineret med, at man nogle gange brugte imprægnerede syler, gøre, at husene får indelukket/ubehagelig lugt. Såkaldt sygt hus. Dette er nok det vigtigste for jer at undersøge, at der ikke er imprægnerede syler, så skal I virkelig overveje det hele. For HVIS det så skulle blive fugtigt af en eller anden grund, så taler vi mange, mange 100.000-tals kroner for at afhjælpe.
Vi har samme risikokonstruktion med indstøbte syler, men de er ikke imprægnerede, og vi drænede om for nogle år siden, ikke fordi vi havde problemer, men for at være på den sikre side og for at undgå med alle midler, at sylen bliver fugtig.
Jeg har hidtil trukket mig fra at lægge gulvvarme i kælderen, hvor vores plade er, netop fordi den er principielt uisoleret, og det siges at kunne indebære en risiko for såkaldt omvendt fugtvandring, hvilket kunne risikere, at vi får mere fugt i pladen. Nogle siger, at risiciene er overdrevet, så jeg ved ikke helt...
Ventilationen kan også være lidt tricky i et 70'er-hus. På det tidspunkt var man vel netop begyndt at gå fra naturligt træk til forskellige løsninger for mekanisk udsugning, og det var ikke altid, det blev optimalt...
I øvrigt er 70'er-huse rummelige og ofte meget praktiske, vi kan rigtig godt lide vores
.
Ved renovering er det også taknemmeligt, da det meste oftest er lige og pænt, hvilket gør mange ting nemmere.
Held og lykke med jeres huskøb.
Hvis ikke, er der ingen grund til at ændre noget, har det fungeret i 45 år, vil det sandsynligvis også fungere fremover.
Det er vel ret veldrænende jord i området, så behovet for dræning kan derfor være mindre, men selvfølgelig skal dræningen ses over, og hvis det ikke er omdrænet på noget tidspunkt, skal I tage den udgift med i jeres beregning. Princippet for dette er meget det samme som for en kælderdræn men meget enklere - ingen besynderligheder altså
Næsten alle huse har deres "risikokonstruktioner", skaf en dygtig bygningsinspektør med gode referencer, så er I trygge i jeres køb, især hvis I desuden har sat jer godt ind i tingene. For netop 70'er-huse ligger risiciene i, at fugten fra pladen (netop på grund af den byggemetode, som pladerne ofte blev lavet på) kan fugte sylen, som desuden kan være indstøbt. Nu tror jeg risikoen er mindre, eftersom det sandsynligvis er en god og selvdrænende jord, som huset ligger på. Men ellers kan det kombineret med, at man nogle gange brugte imprægnerede syler, gøre, at husene får indelukket/ubehagelig lugt. Såkaldt sygt hus. Dette er nok det vigtigste for jer at undersøge, at der ikke er imprægnerede syler, så skal I virkelig overveje det hele. For HVIS det så skulle blive fugtigt af en eller anden grund, så taler vi mange, mange 100.000-tals kroner for at afhjælpe.
Vi har samme risikokonstruktion med indstøbte syler, men de er ikke imprægnerede, og vi drænede om for nogle år siden, ikke fordi vi havde problemer, men for at være på den sikre side og for at undgå med alle midler, at sylen bliver fugtig.
Jeg har hidtil trukket mig fra at lægge gulvvarme i kælderen, hvor vores plade er, netop fordi den er principielt uisoleret, og det siges at kunne indebære en risiko for såkaldt omvendt fugtvandring, hvilket kunne risikere, at vi får mere fugt i pladen. Nogle siger, at risiciene er overdrevet, så jeg ved ikke helt...
Ventilationen kan også være lidt tricky i et 70'er-hus. På det tidspunkt var man vel netop begyndt at gå fra naturligt træk til forskellige løsninger for mekanisk udsugning, og det var ikke altid, det blev optimalt...
I øvrigt er 70'er-huse rummelige og ofte meget praktiske, vi kan rigtig godt lide vores
Ved renovering er det også taknemmeligt, da det meste oftest er lige og pænt, hvilket gør mange ting nemmere.
Held og lykke med jeres huskøb.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvis huset har en uisoleret betonplade direkte på jorden (altså ingen kælder) ville jeg afstå fra et køb. Problemet med denne konstruktion er, at vanddampen i indeluften går ned i betonen og kondenserer, når den bliver tilstrækkeligt afkølet. Dette fører til, at betonen bliver fugtig og uegnet til at kombinere med organiske materialer som f.eks. træ. Dette problem kan ikke løses med dræning. En uisoleret plade i en kælder er normalt ikke noget problem, da man dels har lavere temperatur der, dels sjældent bygger nogle gulve ovenpå betonen.
Hvis der ikke er nogen fejl på huset i dag, hvilket er relativt let at kontrollere, så er det bevist, at konstruktionen fungerer på huset.
Hvis der ikke er opstået fejl i 40 år, og hvis huset vedligeholdes fremover, er der ingen grund til at afstå fra et køb. Det er væsentligt mere risikabelt at købe et moderne hus, hvor eventuelt fusk eller konstruktionsfejl endnu ikke har haft tid til at vise sig.
Hvis der ikke er opstået fejl i 40 år, og hvis huset vedligeholdes fremover, er der ingen grund til at afstå fra et køb. Det er væsentligt mere risikabelt at købe et moderne hus, hvor eventuelt fusk eller konstruktionsfejl endnu ikke har haft tid til at vise sig.
Nu er jeg ingen ekspert, men har et hus med uisoleret plade. Har skiftet alle gulve og har ikke set nogen tegn på fugt fra pladen nogen steder. Derimod er der huse i området, der har kældre. 100% af disse har fugt i deres kældre, forskelligt meget og forskellig risiko. Ville aldrig skifte til hus med uisoleret kældre.justusandersson sagde:Om huset har en uisoleret betonplade direkte på jorden (altså ingen kælder) ville jeg afstå fra at købe. Problemet med denne konstruktion er, at vanddampen i indeluften går ned i betonen og kondenserer, når den bliver tilstrækkeligt afkølet. Dette fører til, at betonen bliver fugtig og uegnet til at kombinere med organiske materialer som f.eks. træ. Dette problem kan ikke løses med dræning. En uisoleret plade i en kælder er normalt ikke noget problem, da man dels har lavere temperatur dér og sjældent bygger gulve oven på betonen.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg ville heller ikke bygge et hus med uisoleret kælder. Behandler man kælderen som en boligetage, kan man få problemer, der får andre til at virke små. Uisoleret plade på jord er en risikokonstruktion, men sørger man for, at intet træ har direkte kontakt med betonen eller lukker fugt inde, så holder det i evigheder. Problemet er dog stadig, at konstruktionen er begrænsende, f.eks. når det gælder valg af gulvmateriale. Det er heller ikke rimeligt, at en husejer skal behøve at være specialist i bygningsfysik. Huset skal jo også kunne sælges videre. Eftersom spørgsmålet gælder køb eller ej, så er mit råd: Køb ikke.
så har jeg bare et opfølgende spørgsmål. Hvis man vil købe et hus med nogle år på bagen til en rimelig pris. Hvilken konstruktion ville du vælge?justusandersson sagde:Jeg ville heller ikke bygge et hus med uisoleret kælder. Behandler man kælderen som en boligetage, kan man få problemer, der får andre til at virke små. Uisoleret plade på jord er en risikokonstruktion, men sørger man for, at intet træ har direkte kontakt med betonen eller indkapsler fugt, holder det i evigheder. Problemet er dog stadig, at konstruktionen er begrænsende, f.eks. når det gælder valg af gulvmaterialer. Det er heller ikke rimeligt, at en husejer skal være specialist i bygningsfysik. Huset skal jo også kunne sælges videre. Eftersom spørgsmålet drejer sig om at købe eller ikke, så er mit råd: Køb ikke.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
De fleste huse bygget mellem 1950 og 1970 er interessante. De har for det meste kældre, men hvis man betragter kældrene som kældre, så plejer det ikke at være nogen store problemer. Husene før 1960 har næsten altid højere kvalitet hvad angår trækvalitet, vinduer mm. Betontagsten var usædvanlige. Farverne var bedre. Isoleringsstandarden var i øvrigt uændret mellem 1950 og 1975.
Ser man fx på, hvad der kræves for at vinde en tvist, så kræves det faktisk i princippet netop, at husejeren skal have på fötterna som en bygningsingeniør. Undersøgelsespligten er omfattende, og for de fleste betyder det, at man har brug for hjælp for at klare det.justusandersson sagde:
Er man ikke villig til at lære så meget som muligt om det hus, man er ved at købe, som ofte er den største handel, man gør i livet, så tager man store risici. Jeg synes derfor, at TS gør helt rigtigt i at stille spørgsmål her for at kunne træffe en informeret beslutning.
Sørger man for at passe sin undersøgelsespligt og engagerer sig i besigtigelsen, kan man træffe en velovervejet beslutning.
Der er mange tusinde huse med lignende konstruktioner, som ikke har nogle problemer. Bare fordi det er en risikokonstruktion betyder det ikke automatisk, at det er et problem i det aktuelle hus. Uanset hvilket hus man ser på, er der tvivlsomme konstruktioner, problemet er, at det ofte tager adskillige år, før det viser sig. Netop derfor hævder jeg, at det er betydeligt tryggere at købe et hus, der er ældre end et nyere.
Læste netop om denne stakkel i hammarby sjöstad...mexitegel sagde:Der er mange tusindvis af huse med lignende konstruktioner, som ikke har nogle problemer. Bare fordi det er en risikokonstruktion, betyder det ikke automatisk, at det er et problem i det aktuelle hus. Uanset hvilket hus man kigger på, så findes der tvivlsomme konstruktioner, problemet er, at det ofte tager adskillige år, før det viser sig. Netop derfor hævder jeg, at det er betydeligt tryggere at købe et hus, der er ældre end et nyere.
http://www.aftonbladet.se/nyheter/article23973258.ab
Jeg har bekendte, som har boet der og i sickla strand. Det virker til at have været problemfyldt fra indflytning, fejlbygget, maling der skaller af, fugtskader, manglende klemmesamlinger, som forårsager vandskader af niagarkarakter...
Så nyt og flot er nok ingen garanti som sagt, snarere omvendt tilsyneladende. Gammelt og velafprøvet er vel ikke forkert, men samtidig er der jo meget, som man VED kræver vedligeholdelse og reparation.
Uden at være specielt indsat i nytidens byggeri, så virker det som mexitegel skrev frem til og med 60'erne være "enkle" konstruktioner, som måske ikke er så energieffektive, men "sikre". Når man begyndte med gips, plastfolie, mineraluld, tag uden ru brædder, indstøbte trykimpregnerede reglar, plastikmåtter, asbest her og der, så føles det som det KAN være store problemer - samtidig virker det jo som mange huse fra 70'erne fungerer udmærket. Men de, der HAR problemer, skal man nok undgå?
