Jeg har et 170-bjælkelag som er opbygget med CC60 med en spændvidde på 2,7m
Dvs. allerede i den spinkleste ende.
For at undgå at skulle træde op i mit nye badeværelse overvejer jeg at sænke det yderligere.
Gulvet inde i badeværelset bliver omtrent 22mm spån, 12mm slange, samt 25mm flydespartel på højeste punkt samt 15mm tætningslag/fix/fliser = 74mm over bjælkelag.
Gulvet udenfor badeværelset bliver i så fald cirka 22mm spån, 15mm-25mm overfladegulv (parket eller keramik i entré). = 37-47mm over bjælkelag.
Ved at sænke gulvet 35mm får jeg altså omtrent samme eller lavere niveau i badeværelset som udenfor.
For at løse dette har jeg tænkt på at skrue livforstærkninger i form af 10x120mm fladstång på siden af reglerne, nederst mod kælderen.
I min beregning har jeg følgende indgående værdier.
Tilladt nedbøjning l/300
Sum af nyttelast og egenvægt 3kN/m² = 1,8kN/m udbredt last for CC60
E-modul for stål 210Gpa og for C24-træ 7,4Gpa
Med l/300 får jeg at nødvendigt inertimoment bliver 72,7mm^4 for stål og 2063mm^4 for træ.
Jeg får frem, at I = 1842mm^4 for en 45x170-regel og at I =144mm^4 for en 10x120 i stål.
Konklusionen er, at en 170-regel ganske rigtigt er for spinkel, men at en 10x120-stang i stål klarer opgaven alene og endda klarer l/600 ved aktuel last.
Ved at udnytte de 45x135 som forbliver af reglen til at knækforstærke stål-pladen, samt desuden den ekstra bøjningsstivhed der forbliver, bør dette altså være en fuldgyldig løsning ud fra et bøjningsstivhedsperspektiv, hvis jeg har regnet rigtig.
Har jeg det?
Og som et spørgsmål 2, stirrer jeg mig unødigt blind på at undgå at træde op på badeværelsesgulvet? Det kan nævnes at bjælkelaget allerede er åbent, og at tiltaget føles rimeligt så længe det er teknisk forsvarligt.
Dvs. allerede i den spinkleste ende.
For at undgå at skulle træde op i mit nye badeværelse overvejer jeg at sænke det yderligere.
Gulvet inde i badeværelset bliver omtrent 22mm spån, 12mm slange, samt 25mm flydespartel på højeste punkt samt 15mm tætningslag/fix/fliser = 74mm over bjælkelag.
Gulvet udenfor badeværelset bliver i så fald cirka 22mm spån, 15mm-25mm overfladegulv (parket eller keramik i entré). = 37-47mm over bjælkelag.
Ved at sænke gulvet 35mm får jeg altså omtrent samme eller lavere niveau i badeværelset som udenfor.
For at løse dette har jeg tænkt på at skrue livforstærkninger i form af 10x120mm fladstång på siden af reglerne, nederst mod kælderen.
I min beregning har jeg følgende indgående værdier.
Tilladt nedbøjning l/300
Sum af nyttelast og egenvægt 3kN/m² = 1,8kN/m udbredt last for CC60
E-modul for stål 210Gpa og for C24-træ 7,4Gpa
Med l/300 får jeg at nødvendigt inertimoment bliver 72,7mm^4 for stål og 2063mm^4 for træ.
Jeg får frem, at I = 1842mm^4 for en 45x170-regel og at I =144mm^4 for en 10x120 i stål.
Konklusionen er, at en 170-regel ganske rigtigt er for spinkel, men at en 10x120-stang i stål klarer opgaven alene og endda klarer l/600 ved aktuel last.
Ved at udnytte de 45x135 som forbliver af reglen til at knækforstærke stål-pladen, samt desuden den ekstra bøjningsstivhed der forbliver, bør dette altså være en fuldgyldig løsning ud fra et bøjningsstivhedsperspektiv, hvis jeg har regnet rigtig.
Har jeg det?
Og som et spørgsmål 2, stirrer jeg mig unødigt blind på at undgå at træde op på badeværelsesgulvet? Det kan nævnes at bjælkelaget allerede er åbent, og at tiltaget føles rimeligt så længe det er teknisk forsvarligt.
Senest redigeret:
Nogle beregningskommentarer:
Det ser ud som om du har brugt cm i dine beregninger.
I for en 45mmx170mm er 1842 cm4, og I for en 10mmx120mm er 144 cm4.
De nødvendige ydtrøghedsmomenter får jeg til 65,9 respektive 1870 cm4, (ca. 10% afvigelse fra dine tal).
Det ser ud som om du har brugt cm i dine beregninger.
I for en 45mmx170mm er 1842 cm4, og I for en 10mmx120mm er 144 cm4.
De nødvendige ydtrøghedsmomenter får jeg til 65,9 respektive 1870 cm4, (ca. 10% afvigelse fra dine tal).
Ved at jeg er sent på bolden, men skal man regne helt efter normerne, så skal der også på nogle partialkoefficienter på last-siden med. 0,91 x 1,2 x egentynd + 0,91 x 1.5 x nyttelast. Så bliver din dimensionerende linjelast på gulvbjælkerne lidt større.
Jeg skrev før jeg havde tænkt det helt igennem. Ovenstående gælder for brud. Ikke for brug og nedbøjning. Se bare bort fra det. Dog er det godt at tjekke den situation også..!Mackan87 sagde:
Jeg regnede 12mm på slangen og 25mm yderligere på det højeste sted = 37mm flydespartel.nino sagde:
Jeg burde måske lægge 10mm mere til det tal for at have lidt margen, det har du nok ret i, men jeg tror, du misforstod min opsummering ellers..
Eller ret mig gerne hvis jeg stadig skal tænke om.
Når man har gulvspån og laver en bjælkelagsforstærkning med flydespartel, skal der som minimum være 12 over spånpladen, eller om det er 13mm, på det laveste sted.
Har du vandbåren varme, skal du regne fra rørtoppen og 12mm op, altså slange 12mm + 12mm flydespartel.
Har du så en bruser med gulvafløb, skal du have et lokalafløb, og det plejer at være 10-15mm, derefter skal du have fald på hele gulvet mod afløbet ca. 1:100, så afhængigt af afstanden fra afløbet til det fjerneste punkt, har du 10-20mm mere
12+12+12+20=56mm
Slange + minimumsspartel + lokalafløb + gulvfald
Har du vandbåren varme, skal du regne fra rørtoppen og 12mm op, altså slange 12mm + 12mm flydespartel.
Har du så en bruser med gulvafløb, skal du have et lokalafløb, og det plejer at være 10-15mm, derefter skal du have fald på hele gulvet mod afløbet ca. 1:100, så afhængigt af afstanden fra afløbet til det fjerneste punkt, har du 10-20mm mere
12+12+12+20=56mm
Slange + minimumsspartel + lokalafløb + gulvfald
https://www.gvk.se/branschregler/golv/golvlutning/
Dette har jeg forholdt mig til, og da taget i betragtning at jeg har 1,9m som længste afstand fra mit bruseområde og at jeg dermed kan nøjes med 10-15mm.
Men jeg indser, at jeg har brug for at tage lidt ekstra højde for lokalhælden, så tak for hjælpen i den rigtige retning.
Det vigtigste var at verificere, at jeg ikke begår en fatal fejl i min beregning af belastningerne. Jeg kan også leve med, at færdig-gulvet bliver nogle centimeter højere end det udenforliggende gulv, men det er meget trist med 4-5 centimeter højere.
Lige nu overvejer jeg at sænke pladerne og lægge dem på opbakning mellem reglarne. Min tømrer siger, at dette er relativt almindeligt, og da sænkes gulvet 22mm i forhold til ikke at gøre det.
Jeg overvejer om dette kompromis kan være en farbar vej for ikke at gøre en høne af en fjeder.
Jeg har også et spor, hvor jeg overvejer at støbe en fritbærende hvælving af EPS-beton på samvirkeplader, og er lovet beregningshjælp til denne løsning i morgen. Da støber jeg slangen ind og kan nøjes med 15-20mm flydespartel i alt ved at groft forme hældningen i betonen. Det kan være en mulighed, der er det mest kompromisløse. Da jeg sparer blandet andet flydespartel, bliver den relative omkostning ikke så meget større, men det er jo ret meget mere arbejde.
Nej jeg er enig.
Jeg talte med tømreren som foreslog konceptet, men han sagde at med armering/net i flydespartelmassen så bliver det næsten selvbærende i sig selv, og at denne effekt opvejer.
Men han er selvfølgelig ikke nogen særlig ekspert på netop dette, men har bygget en række huse hvor de har gjort sådan.
Nogen mening om EPS-cement-sporet?
Jeg talte med tømreren som foreslog konceptet, men han sagde at med armering/net i flydespartelmassen så bliver det næsten selvbærende i sig selv, og at denne effekt opvejer.
Men han er selvfølgelig ikke nogen særlig ekspert på netop dette, men har bygget en række huse hvor de har gjort sådan.
Nogen mening om EPS-cement-sporet?
Nja der er en god metode, lidt dyr men det kan det være værd nogle gange.
Kan ikke huske præcist men er det ikke 170 regel om man skal det i en bjælkelag? Så krydsfiner i bunden, lidt usikker har mest haft det på betonplader.
Kan ikke huske præcist men er det ikke 170 regel om man skal det i en bjælkelag? Så krydsfiner i bunden, lidt usikker har mest haft det på betonplader.
Tanken er i så fald at støbe det på Peca-45 samvirkeplader, hvilket bør kunne muliggøre 130mm tykkelse.
Er blevet lovet beregningshjælp i løbet af dagen, og har løftet det spørgsmål i en egen tråd. https://www.byggahus.se/forum/threads/samverkansbjaelklag-med-eps-cement.479898/
Er blevet lovet beregningshjælp i løbet af dagen, og har løftet det spørgsmål i en egen tråd. https://www.byggahus.se/forum/threads/samverkansbjaelklag-med-eps-cement.479898/
Tænkte jeg kunne vise, hvordan det blev, da jeg selv sætter pris på tråde med lidt afslutning.
Jeg lavede en stålpladeforstærkning af reglerne, samt en lav del, hvor pladerne ligger mellem reglerne, og en høj, hvor de ligger ovenpå.
Reglerne i den lave del består af den gamle udskårne 170-regel, som blev nedhøvlet til 145 og fik en 145mm høj 2mm stålplade på hver side. Udenpå pladerne sidder en 120-regel til at lægge pladerne på. PU-lim i hvert lag og gennemgående M8 bolt, som trækker hele pakken sammen.
Man kan sige, at disse regler, trods deres totale højde på 145mm og 2,7m spændvidde, blev... Stive.. Jeg kan hoppe på dem, og laseren, som står ved siden af, bevæger sig knap nok.
Et stykke væk uden for lokal-tilfældet rundt om brønden har jeg lagt pladerne ovenpå de nedhøvlede regler i stedet for mellem, og også overlapps-limet dem, så der på store dele af gulvet er 2x22mm spån.
Følelsen er, at gulvet er hårdt som beton, især der, hvor der er dobbelte lag spån.
Færdigt ligger den højeste spånplade inde i badeværelset ca. 35mm under den tilstødende gulvspån, og jeg vil dermed opnå mit mål med at få færdig-gulv ved tærsklerne i samme højde inden og uden for badeværelset.
Har det været meget arbejde? Ja! Ville jeg have gjort det samme igen? Ja!
Jeg lavede en stålpladeforstærkning af reglerne, samt en lav del, hvor pladerne ligger mellem reglerne, og en høj, hvor de ligger ovenpå.
Reglerne i den lave del består af den gamle udskårne 170-regel, som blev nedhøvlet til 145 og fik en 145mm høj 2mm stålplade på hver side. Udenpå pladerne sidder en 120-regel til at lægge pladerne på. PU-lim i hvert lag og gennemgående M8 bolt, som trækker hele pakken sammen.
Man kan sige, at disse regler, trods deres totale højde på 145mm og 2,7m spændvidde, blev... Stive..
Jeg kan hoppe på dem, og laseren, som står ved siden af, bevæger sig knap nok.Et stykke væk uden for lokal-tilfældet rundt om brønden har jeg lagt pladerne ovenpå de nedhøvlede regler i stedet for mellem, og også overlapps-limet dem, så der på store dele af gulvet er 2x22mm spån.
Følelsen er, at gulvet er hårdt som beton, især der, hvor der er dobbelte lag spån.
Færdigt ligger den højeste spånplade inde i badeværelset ca. 35mm under den tilstødende gulvspån, og jeg vil dermed opnå mit mål med at få færdig-gulv ved tærsklerne i samme højde inden og uden for badeværelset.
Har det været meget arbejde? Ja! Ville jeg have gjort det samme igen? Ja!
Hej, gammel tråd men hvordan har dette fungeret for dig med gulvet, nogen svigt?D David_Berglund sagde:Tænkte jeg kunne vise hvordan det blev, da jeg selv værdsætter tråde med lidt afslutning.
Jeg lavede en stålplade-forstærkning af reglerne, samt en lav del hvor pladerne ligger mellem reglerne og en høj hvor de ligger ovenpå.
Reglerne i den lave del består af den gamle ur-jackede 170-regel som blev høvlet ned til 145 og fik en 145mm høj 2mm stålplade på hver side. Udenpå pladerne sidder en 120-regel at lægge pladerne på. PU-lim i hver lag og gennemgående M8 bolt som trækker hele pakken sammen.
Man kan sige, at disse regler, trods deres totale højde på 145mm og 2,7m spændvidde blev... Stive..
Et stykke vej uden for lokal-faldet rundt om brønden har jeg lagt pladerne ovenpå de nedhøvlede regler i stedet for mellem, og også overlappe-limet dem så det på store dele af gulvet er 2x22mm spån.
Følelsen er, at gulvet er hårdt som beton, især hvor der er dobbelte lag spån.
Færdigt ligger den højeste spånplade inde i badeværelset ca: 35mm under den tilstødende gulvspån, og jeg vil dermed nå mit mål med at få færdigt-gulv ved tærsklerne i samme højde indenfor og udenfor badeværelset.
Har det været meget arbejde? Ja! Ville jeg have gjort det samme igen? Ja!
Nu er det jo klinker på gulvet siden længe, men det blev/er utroligt stift. Meget stivere end det nye CC300-gulv på 250mm letbjælke.
Føles som at hoppe på betongulv næsten.
Så er det jo en ukonventionel løsning som nok ikke passer til alle, men jeg ville nok have gjort det samme igen, hvis jeg stod overfor de samme forudsætninger som jeg antydede sidst.
Føles som at hoppe på betongulv næsten.
Så er det jo en ukonventionel løsning som nok ikke passer til alle, men jeg ville nok have gjort det samme igen, hvis jeg stod overfor de samme forudsætninger som jeg antydede sidst.