Til sommeren planlægger vi at skifte tag på huset, vi netop har købt. Det er betonfliser fra 1982 med solide mosbegroede bunker på, men indtil videre ingen lækager, hvad vi har kunnet se. Det nye tag bliver et betydeligt lettere ståltag, og i forbindelse med udskiftningen vil vi også forkorte tagskægget. Jeg er godt klar over formålet med et stort tagskæg, men da partneren er arkitekt, og huset også ifølge mig ser "nedtrykt" ud, må jeg bøje mig. Problemet med at forkorte tagskægget er, at spærstolens overlagrer hviler på underlagren i selve tagskægget, så det går altså ikke kun at save af det uden at tilpasse nye støtter mellem overlagrer og underlagrene.
Nedenfor kan I se, hvordan spærstolen ser ud i dag:
Og principielt, hvordan jeg forestiller mig, at den nye støtte bør blive (i grønt).
Logisk vil belastningen på spærstolen presse støtten indad, og derfor tænkte jeg også at fastgøre en "låseafstivning" på indersiden, der forbinder alle spærstole, for lidt ekstra sikkerhed. Selve støtten tænkte jeg at lave af sammensatte lægter, så bredden bliver noget bredere end underlaget under spærstolen ved hjælp af sømplader. Sømplader vil derefter forbinde støtten med overlagrer & underlagrer.
Tror I, at denne løsning bør være tilstrækkelig, eller bør man træffe nogle andre foranstaltninger?
Jeg kommer til at skulle udføre indgrebet på 8 af 14 spærstole; øvrige vil blive udskiftet med saxspærstole, som allerede er tilpassede. Jeg bør nævne, at jeg har talt med en ven, som er konstruktør, og han (uden at have regnet på det) mente, at det burde være tilstrækkeligt. Huset ligger i Kungsbacka med snezone 1,5.
Måske kan bede din ven beregne rigtigt på den?
Der mangler information vedrørende spændvidde, cc-mål, last på underramme, tagkonstruktionens oprindelige udseende osv.
Der er et stykke tid, indtil dette er aktuelt, og jeg vil selvfølgelig være sikker på, at det holder, mit spørgsmål var derfor af typen "holder mit koncept," før jeg tager det videre. Dette eksempel ser fx ud til at være ret lig det, vi ønsker at opnå:
Der hviler ikke overliggeren direkte mod underliggeren, men forbindes med en vertikal støtte. Dog har de jo en ekstra stræber...
Spærstolene ser i dag sådan ud:
Fackværket vil være uændret, det er kun støtten i enderne, der adskiller sig.
I øvrigt ved jeg ikke, hvordan lasterne er fordelt, men spærstolene er selvbærende og sidder med cc 1200mm på et etplanshus med en spændvidde på ca. 8700mm. Betontegl -> Tagplade.
Bør jeg overveje at tilføje flere stræbere, men i så fald hvor? Fackværket vil jo forblive intakt.
Tilføjer du en stræber ligesom på dit vedhæftede billede, ser det mere korrekt ud, man kan forstå og se kraftspillet. Din løsning fungerer sikkert også godt, men lad din ven regne lidt på det i så fald. Fagværket bliver desværre ikke intakt, da du kapper en "nod", og dette ændrer originaludførelse's kraftspil.
Har svært ved at forstå, hvorfor man skal lave en så kompliceret ændring på et eksisterende, fungerende hus.
Af udseendemæssige grunde? Det ser I jo ikke selv, kun naboerne.
I er måske ikke klar over, at man nu til dags med godt resultat forlænger betontagets levetid gennem vask og måske også omlakering?
Jeg forstår din synsvinkel, og jeg er enige med dig til en vis grad, men som jeg skrev, ser en arkitekt (min sambo) ikke sagen med de samme øjne, og det må man også have forståelse for. Vi har i længere tid ledt efter en grund for at bygge et hus, som vi har tegnet, men desværre ikke haft held med at finde noget, der passer. I stedet fandt vi et hus, der lå, hvor vi ønskede, og som vi følte, vi kunne "foredle" noget i den retning, som vi ønskede med huset, vi havde tegnet.
Ifølge tilstandsrapporten og samtaler med byggetilsynspersonen fremgik det, at taget sandsynligvis vil/skal skulle udskiftes inden for et par år. Allerede nu skal bl.a. vindskeder og kantplader udskiftes, hvilket ganske vist er en mindre omkostning i forhold til et helt nyt tag. Men kombinationen af trygheden ved at vide, at taget er udskiftet, og at det desuden giver huset det udtryk, vi ønsker, gør, at jeg også kan synes, det er et godt alternativ.
En træfacade kræver mindst 30 cm helst 40 cm fremspring plus tagrenden. Herhjemme havde vi betydeligt kortere fremspring på gavlene, men da vi beklædte huset om, forlængede vi fremspringene til cirka 35 cm for at de nye brædder skulle holde nogenlunde.
Jeg ved, at de ikke behandler sådanne ting i arkitektuddannelsen, så jeg undskylder din samboers uvidenhed.
Hvorvidt udhænget bliver 10 eller 40 cm er ikke spørgsmålet her. Der er heller ikke noget "krav" om udhæng, men jeg er velvidende om formålet og at det kan forlænge levetiden på panelen mm.
Jeg synes dog, at det er godt, at arkitekter og andre kreative erhvervsgrupper arbejder for at gøre ting anderledes, men du er måske ikke en af dem, men det må stå for din regning.
Den løsning du har skitseret vil holde. Der er nok ingen tvivl der. Dog vil jeg råde jer til ikke at forkorte udhænget så meget som du har tegnet, det ser ikke godt ud efter min mening. I er måske ude efter en funkis-look, men det tror jeg ikke fungerer på jeres hus. Vælg hellere udhænget midt imellem for jeg er enig med arkitekten i, at det ser lidt sjovt ud som det er i dag.
Det er klart, at det indgår i arkitektuddannelsen at forstå vigtigheden af tagskæg, ikke mindst på vestkysten. Når jeg har fulgt denne tråd i nogle dage, har jeg funderet over, om der findes nogle alternative handlingslinjer. Flere af husets udseendeproblemer er ikke relateret til tagskæggene alene. Hækken foran, som effektivt skjuler facadens højde, ligesom farvesætningen og tagmaterialet, er nogle åbenlyse eksempler. De hvide tagfodbrædder og vinduesrammer markerer jo virkelig tagets fremskudte position. Det klarblå og det hvide er virkelig ikke smukt, hverken sammen eller hver for sig. Den stående facadepanels temmelig grove struktur sender et forkert signal om husets skala.
Ang. spærproblematikken synes jeg, at Prototypen havde en fornuftig idé, som vi vil tage til os. På hver side af spæret skrue-limes 18mm konstruktionskrydsfiner. En sådan samling bør kunne optage belastningerne og lidt til, især med tanke på det lettere tag, der vil blive lagt. Måske en kraftig bolt og skiver i hvert hjørne på det. En tur til konstruktøren med den tanke!
Grøn: Kile af 220x45 regel
Blå: 18mm konstruktionskrydsfiner på hver side af spæret
Flere idéer på dette område modtages med tak!
Bemærk, at jeg i billedet ovenfor brugte den oprindelige spær, da en af mine skitser har vakt så meget opmærksomhed. Tagfoden vil blive forkortet, så meget er klart, ellers ville jeg ikke have oprettet denne tråd. For at tydeliggøre endnu mere er her et billede (ikke mit billede) af hvor meget tagudhæng og stil vi forestiller os, det er altså ikke nødvendigvis et funkishus med alt, hvad det indebærer. Vi har ikke besluttet os endnu, men kortere bliver det som det ser ud nu, og ingen tung indbygget tagfod.
Men for at drille alle funkishadere og tagfodspolitiet (med et glimt i øjet) har I her noget at kommentere =) (ikke mit billede).
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
KnockOnWood sagde:
