Hej!
Har et spørgsmål, som jeg allerede nu ved, at jeg vil få forskellige svar på..
Er i gang med en tilbygning, pladen er støbt, og den er ikke i kontakt med den eksisterende sokkel, så den kan bevæge sig, som den vil. Ydervæggene på tilbygningen er muret i isoleca, med glideunderlag mod pladen. På de steder, hvor den nye ydermur møder det eksisterende hus, er den forankret med armeringsjern for hver 3. skifte i henhold til konstruktørens anbefaling. Kan nævne, at det eksisterende hus er fra 40'erne og i tegl (kanalmuret). Hvad synes I i dette tilfælde, forankring eller ej mod den eksisterende facade?
Har et spørgsmål, som jeg allerede nu ved, at jeg vil få forskellige svar på..
Er i gang med en tilbygning, pladen er støbt, og den er ikke i kontakt med den eksisterende sokkel, så den kan bevæge sig, som den vil. Ydervæggene på tilbygningen er muret i isoleca, med glideunderlag mod pladen. På de steder, hvor den nye ydermur møder det eksisterende hus, er den forankret med armeringsjern for hver 3. skifte i henhold til konstruktørens anbefaling. Kan nævne, at det eksisterende hus er fra 40'erne og i tegl (kanalmuret). Hvad synes I i dette tilfælde, forankring eller ej mod den eksisterende facade?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Om det har betydning eller ej, afhænger helt af undergrundens beskaffenhed. Det er dog en god princip ved alle større tilbygninger at have en bevægelsesfuge mellem gammelt og nyt og at undgå forankringer mellem disse dele.
Og så kommer opfølgende spørgsmål, som ingen ser ud til at reagere på eller tænke over. Hvordan i alverden skal man få tætningen mellem en eksisterende bygning og en tilbygning tæt, hvis ikke tilbygningen er forankret i hovedbygningen?
1.
Hvis der findes en bevægelsesfuge, som for mig ganske vist lyder helt logisk i det tilfælde, man vil undgå fremtidige problemer ved sætninger, så kan jo også tilbygningen bevæge sig frit fra den eksisterende bygning/hovedbygningen.
Det i SIN tur burde forårsage, at tætningen, hvor tilbygningen tilslutter hovedbygningen, "slides i stykker", langsomt men sikkert - igen i det tilfælde tilbygningen bevæger sig (noget den jo skal kunne gøre ifølge princippet "fritstående tilbygning med bevægelsesfuge mod hovedbygningen").
Så hvordan løser man det problem?
2.
Næste problem burde være stabiliteten i tilbygningens del, der kommer nærmest (tæt på) hovedbygningen. Eftersom der ikke findes nogen væg bygget til tilbygningen (i det tilfælde tilbygningen bygges med kun 3 sider), så er der jo intet, der stabiliserer den side i tilfælde af, at det blæser, eller tilbygningen belastes med sne eller hvad som helst.
Man udnytter vel ofte den eksisterende bygnings ydervæg, og bruger den som indervæg for tilbygningen, ikke sandt?
En løsning på det problem er at bygge tilbygningen med 4 sider ganske enkelt, ikke kun 3, hvilket betyder, at man bygger yderligere en væg, hvor tilbygningen møder hovedbygningen, så der bliver dobbeltvægge (hovedbygningens ydervæg + tilbygningens 4. væg, ryg mod ryg, tæt på).
I det tilfælde bliver tilbygningen stabil i den retning også, forudsat at man skruer plader på væggen, alternativt har diagonalarme i den oprejste væg.
Men jeg ser ofte mange tilbygninger, der bare helt enkelt udnytter hovedbygningens ydervæg og bruger den som indervæg i den nye tilbygning. Så hvordan i alverden stabiliteten løses i disse tilfælde, kan jeg ikke forstå, hvis man ikke engang forankrer tilbygningen i hovedbygningen.
1.
Hvis der findes en bevægelsesfuge, som for mig ganske vist lyder helt logisk i det tilfælde, man vil undgå fremtidige problemer ved sætninger, så kan jo også tilbygningen bevæge sig frit fra den eksisterende bygning/hovedbygningen.
Det i SIN tur burde forårsage, at tætningen, hvor tilbygningen tilslutter hovedbygningen, "slides i stykker", langsomt men sikkert - igen i det tilfælde tilbygningen bevæger sig (noget den jo skal kunne gøre ifølge princippet "fritstående tilbygning med bevægelsesfuge mod hovedbygningen").
Så hvordan løser man det problem?
2.
Næste problem burde være stabiliteten i tilbygningens del, der kommer nærmest (tæt på) hovedbygningen. Eftersom der ikke findes nogen væg bygget til tilbygningen (i det tilfælde tilbygningen bygges med kun 3 sider), så er der jo intet, der stabiliserer den side i tilfælde af, at det blæser, eller tilbygningen belastes med sne eller hvad som helst.
Man udnytter vel ofte den eksisterende bygnings ydervæg, og bruger den som indervæg for tilbygningen, ikke sandt?
En løsning på det problem er at bygge tilbygningen med 4 sider ganske enkelt, ikke kun 3, hvilket betyder, at man bygger yderligere en væg, hvor tilbygningen møder hovedbygningen, så der bliver dobbeltvægge (hovedbygningens ydervæg + tilbygningens 4. væg, ryg mod ryg, tæt på).
I det tilfælde bliver tilbygningen stabil i den retning også, forudsat at man skruer plader på væggen, alternativt har diagonalarme i den oprejste væg.
Men jeg ser ofte mange tilbygninger, der bare helt enkelt udnytter hovedbygningens ydervæg og bruger den som indervæg i den nye tilbygning. Så hvordan i alverden stabiliteten løses i disse tilfælde, kan jeg ikke forstå, hvis man ikke engang forankrer tilbygningen i hovedbygningen.
Jeg synes det ville føles trygt med en slags forankring.
F.eks. lange bolte (gevindstang + møtrikker + skiver) der sidder i overdimensionerede huller gennem stående regler i det gamle hus og tilbygningen.
Og så kan man måske kigge til det hele nu og da, og se om delene begynder at bevæge sig usynkroniseret.
F.eks. lange bolte (gevindstang + møtrikker + skiver) der sidder i overdimensionerede huller gennem stående regler i det gamle hus og tilbygningen.
Og så kan man måske kigge til det hele nu og da, og se om delene begynder at bevæge sig usynkroniseret.
Har også denne overvejelser angående min udbygning. Min KA sagde, at man normalt plejer at sammenføje bygningerne, min oprindelige tanke var at have dem så fritstående som muligt. Har også et badeværelse med folie og fliser & klinker mod ydervæggen, som ligger mod tilbygningen. Man vil jo ikke risikere, at tætningslaget påvirkes af sætninger. Mit hus er i øvrigt fra slutningen af 1800-tallet, og fundamentet under badeværelset består af diverse stenblokke stablet på hinanden. At sammenføje med den betydeligt mere moderne konstruerede tilbygning er måske en god idé med tanke på det? En del af soklen er også støbt i bjerg, så det bliver måske ikke så mange sætninger...
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg vil understrege, at ved en tilbygning på klippe eller meget fast jord, er dette ikke et stort problem. I andre tilfælde bør man dog overveje det.
Fuger mellem det eksisterende hus og tilbygningen skal være tætte, hvilket ikke er det samme som at delene er forankrede i hinanden. Små søm tæller ikke som forankring. Tætningen kan bestå af opbukket pap, drevning, silikonefuger osv., afhængigt af hvor den udføres. I en bevægelsesfuge mellem hårde dele kan man med fordel anvende forskellige typer af pladematerialer.
En tilbygning skal være stabil i sig selv. Det er ikke et problem at opnå stabilitet uden forankring i det gamle hus. Stabiliteten (ikke at forveksle med bæreevnen) løses ved hjælp af pladematerialer, diagonaler og lignende hjælpemidler.
Bygninger fra forskellige tidsperioder og med forskellige byggemetoder bevæger sig på forskellige måder. Dette skal man tage med i overvejelserne. Bevægelsesfuger (på fagsprog: dilatationsfuger) findes i alle større moderne bygninger, selvom de normalt ikke kan ses.
Fuger mellem det eksisterende hus og tilbygningen skal være tætte, hvilket ikke er det samme som at delene er forankrede i hinanden. Små søm tæller ikke som forankring. Tætningen kan bestå af opbukket pap, drevning, silikonefuger osv., afhængigt af hvor den udføres. I en bevægelsesfuge mellem hårde dele kan man med fordel anvende forskellige typer af pladematerialer.
En tilbygning skal være stabil i sig selv. Det er ikke et problem at opnå stabilitet uden forankring i det gamle hus. Stabiliteten (ikke at forveksle med bæreevnen) løses ved hjælp af pladematerialer, diagonaler og lignende hjælpemidler.
Bygninger fra forskellige tidsperioder og med forskellige byggemetoder bevæger sig på forskellige måder. Dette skal man tage med i overvejelserne. Bevægelsesfuger (på fagsprog: dilatationsfuger) findes i alle større moderne bygninger, selvom de normalt ikke kan ses.
Ja, det er mærkeligt, at man får så forskellige råd. Næsten hvor man end læser, lyder det næsten hysterisk, at man ikke må bygge sammen. "Det skal være fritstående!" bla. bla.H hagv sagde:
Ledte for et stykke tid siden efter info om netop dette, og principløsninger på forskellige konstruktioner, hvordan man bør tilslutte til eksisterende bygning, hvordan tilslutningen ved taget skal se ud, så det ikke lækker ind, men jeg fandt intet konkret, der løser problematikken, at det skal være fritstående, men stadig stabilt og stadig tæt mod eksisterende bygning uden at vand skal finde vej ind ved regn osv.
Men så byggede du altså tilbygningen med 3 vægge, så at sige? Og udnytter dermed den eksisterende bygnings ydervæg som en indervæg i tilbygningen?H hagv sagde:
Hvordan får du stabilitet i tilbygningen, når det blæser fra siden så?
Burde folde sig som et korthus, hvis ikke det er forankret i hovedbygningen, og der ikke er en 4. væg bygget med plademateriale?
Samtidig får man læse "overalt" at en tilbygning skal være fritstående, så den kan bevæge sig frit. Men hvordan pokker får man samlinger tætte mellem tilbygning og eksisterende hus, hvis de kan bevæge sig frit fra hinanden. Forbindelsen ved taget vil jo gå fra hinanden til slut, forudsat at bygningerne bevæger sig individuelt, og så vil det begynde at lække ind?J justusandersson sagde:
Jo, men dette forudsætter, at man bygger tilbygningen med 4 vægge i stedet for 3 (forudsat at den er kvadratisk eller rektangulær), dvs. så tilb. får sin egen væg direkte mod hovedbygningens ydervæg. Den væg regner man så altså op og sætter diagonalstag eller plademateriale, så den bliver stabil.J justusandersson sagde:
Jeg kan for mit liv ikke forstå, hvordan man kunne få den side stabil uden at man bygger en 4. væg for tilbygningen, som stabiliseres med hjælp af diagonalstag eller plademateriale, hvis man heller ikke må fæste tilbygningen til den eksisterende bygning (hovedbygningen).
Har man en firkantet bygning, behøv mindst 3 "stabile" sider. For at dette skal fungere kræves (for eksempel) at man har et tag, der fungerer gennem skivevirkning, i almindelige villaer råsponten i taget.
Jeg ser ingen problemer med at bygge en tresidig bygning stabil, se på en carport.
Hjælper dog ikke siden som er forbundet mod beftinlig bygning. Den ville falde som et korthus i hård vind i det tilfælde den ikke er forankret og den ikke har sin "egen" væg? Eller tænker jeg helt forkert nu?B bossespecial sagde:
Også tænkt på sammenligningen med carport. Men hvor stabil er en carport, der ikke har opbevaringsrum i den ene ende?Scouten sagde:
Her er et eksempel. Dog har de sat et par diagonale støtter ved "entré-enden", hvilket mangler på mange. Så de hjælper måske lidt. Men sådanne sidder jo ikke i en tilbygning.
Væggen mod den eksisterende bygning behøver ikke være "stabil", så længe de 3 andre er det. Når det blæser mod den side, der kun har en "stabil" væg, hjælper de andre to med at optage den vridning af bygningen, der opstår. Forudsat at du har et tag, der fungerer gennem skivevirkning, eller at du krydser taget. På det vedhæftede billede fungerer skråstiverne og stolperne lidt som en ramme, der stabiliserer gavlen. Uden støtterne ville carporten ikke blive betragtet som stabil.
Men tilbygninger bygges jo normalt ikke med sådanne skråstøtter, men de kan stadig betragtes som stabile, ikke sandt?B bossespecial sagde: