Jo skulle det ikke være for den der sidste 1 meter ville jeg sige at stokken rækker uden problemer. Men i og med at du vil forlænge spændvidden bliver det sværere.
2kN/m2 er det samme som 200kg/m2, en skabelonværdi.
Hvis jeg forstod bjælkerne rigtigt så bærer den væg halvdelen af gulvet, en fjerdedel på den ene gavl og den sidste fjerdedel på den anden gavl.
Det var 8,5m langt og væggen bærer så 4,25m gulv (4,25 x 4,7)kvm.
Limtræ eller ej spiller ingen rolle hvis man ikke kan fastslå om taget belaster væggen eller ej. Åsekronen aflæsses med søjler ved skorstenen, hvor går den kraft hen?
du siger at stokken rækker som den er trods at den er udkappet til ca 80% hvor disse klodser står? så tror jeg hellere at stokken under er den mere bærende som jeg tænker at fjerne.
og der har vi en grund til at jeg har tænkt at bolte ret tæt så stokken holder sig selv sammen eller hvad man skal sige
ja du forstod rigtigt, og så forstår jeg også din beregning af gulvarealet men eftersom mellem-bjælke-stokkene går fra ydervæg til ydervæg tror jeg ikke mellemvæggene er helt nødvendige, men de hjælper måske til så de ikke synker ned.
jeg vil støbe stolper eller striber så kraften fra de nye søjler går direkte ned i jorden
tillæg:
der vil stå en ny isokern skorsten der, hvor den gamle stod, men den er kun 40 cm bred,
så når jeg tænker efter, kan jeg jo lige så godt stille en stolpe 40 cm fra væggen, så spændvidden kun øges med ca. 60 cm i stedet for 1 meter, hvis det hjælper med at styrke det hele? og man bygger som en væg på 40 cm ved siden af den nye skorsten.
Som normalt på tømmerhuse har du et sadeltag. Tagets vægt bæres af de 3 langsgående bjælker; mønebjælken og en ås på hver side, (dvs fra gavl til gavl), samt ydervæggene. Vægten overføres ned via gavlvæggene og den tværgående midtervæg. Det betyder, at denne væg, som du tænker at fjerne, ikke belastes overhovedet af ydertaget.
Jeg kaprer denne tråd, som fik en så brat afslutning sidst den var oppe
Jeg synes, det er rigtig godt at kunne få hjælp til at forstå ting, som jeg ikke forstår, så at sige. Man vil jo så meget nogle gange, og man tror, at man taler med dygtige håndværkere osv.
Jeg troede fx, at jeg havde undersøgt tingene, men jo mere jeg læser, desto mere tror jeg, at jeg skal tage det mere alvorligt med bærende vægge i bjælkebindinger. De håndværkere, jeg har talt med (2 som jeg havde tillid til og med gode referencer), har sagt til mig, at jeg stort set kan rive væggene i mit tømmerhus, så længe ikke mellemstokværket er skarvet over dem, eller de er bærende på anden måde.
Derfor gjorde jeg således:
Hvilket jeg begynder at ane ikke var så smart. Dette er dog ikke en tværgående væg til bjælkeforlaget, og den bjælke i mellemstokværket, som ligger ovenpå denne væg, er ikke skarvet, men går fra ydervæg til ydervæg. Jeg har altså brug for råd og forslag til, hvordan jeg nu bedst skal gøre. Havde tænkt mig at have åben planløsning helt efter råd fra håndværkerne, men forstår, at det nok er en drøm, der må gå til spilde
Men at åbne op døråbningerne burde vel være roligt, men hvor meget større kan man gøre dem uden at det påvirker bæreevnen risikabelt? Vedhæfter også en plantegning
Det er væggen ved murestokken ind til køkkenet i biblioteket, som ses på det første billede.
Nå....du giver dig ikke.
Dine håndværkere er helt åbenbart totalt uvidende om bjælkehuse. Du har simpelthen spurgt de forkerte folk. Det er som at spørge en møbelsnedker om råd vedrørende skorstensmuring.
Hvad indebærer det at "åbne op"?
Normalt er stokkene dymleret 20-50 cm ind fra sværdet. Hvis det er absolut nødvendigt for at gøre huset brugbart, kan man udvide nogen døråbninger og miste de dymlinger, men begynder man at gnave af stokenderne, plejer det at føre til, at når man saver sporet til det nye sværd, møder man dymlingerne, og så er væggen kraftigt svækket. Derfor skal man ikke udvide døråbninger, medmindre det er nødvendigt......og frem for alt skal man indsætte fyldestgørende sværd i alle åbninger.
Uden sværd bliver det som i en bjælkestamme, jeg arbejdede med. På halvdelen af husets længde og den ene gavl blev hele overetagen båret af vindueskarmene og på nogle planker, der var sømmet mod stokenderne i stedet for sværd. Tømmeret mellem vinduerne var styrtet sammen og bar intet. Nogen havde forstørret vinduesåbningerne, skåret en masse dymlinger væk og ikke indsat sværd. Naturligvis havde væggene her og der skredet lidt. Der havde de bare tildannet de skredne stokke og sømmet plader på.
Behøver jeg sige, at huset var ustabilt.......
Jeg måtte løfte overetagen op, fjerne tømmeret mellem vinduesåbningerne og delvis nytømre og indsætte sværd og dymlinger.
Jeg råder dig til at tømre væggen op, som du lige tog ned. Normalt plejer tagkonstruktionen og nogen mellemvæg på loftet at stå på den tværgående mellemvæg. Når du fjerner dele af den, bliver der mere belastning på de dele, der er tilbage.
Det langsgående tømmer over dørene har til opgave at forhindre langsiderne i at blive trykket ud. Når langsiderne trykkes ud, trækkes mellemtagsbjælkerne ud af deres fastgørelser, og mellemtaget styrter ind. Ellers sker der intet dramatisk.
Der er ingen skillevægge på loftet, og væggen på billedet havde ikke engang nogen sværd. Det ændrer måske ikke noget nævneværdigt, men jeg synes, det virker som om, du generaliserer? Jeg tror, at der forekommer ret store variationer i, hvordan man har bygget, og man bør nok sætte sig mere ind i konstruktionen, før man udtaler sig så skråsikkert. Er min følelse. Så kan det selvfølgelig være, at du har ret alligevel.
Vi får se, jeg skal rådføre mig med nogle tømrere i området, fortsættelse følger.
Har gjort noget lignende, hvor jeg har fjernet hele indervægge.
Jeg løste det ved at efterisolere ydersiden med stående 45x95 (95 udad) på 60cc.
Reglerne blev skruet med 180mm lange skruer i hver 3. bjælke.
Lignende på indersiden, skru lodrette 45x45
Jeg kan ikke forestille mig, at væggen vil blive skæv de næste 50 år
men eftersom mellem-bjælke-stokkene går fra ydervæg til ydervæg tror jeg ikke mellemvæggene er helt nødvendige, men de hjælper måske til så de ikke synker ned.
