Den øverste bjælke skal sandsynligvis blive, kan jeg bolte fx en 45x220 på hver side af bjælken, som hviler på stolper i hver ende?
Spændvidden er ca. 4,7 meter.
Murstocken er nu fjernet, hvor tømmerbjælken tidligere sluttede, samt understøttes af stående tømmer til højre for døren.
de nye tænkte planker bliver altså ca 1 meter længere...
Man skal tænke på, at alle vægge i et tømmerhus er bærende. Desuden hjælper skillevægge med at holde huset sammen.
Nu er det jo ikke hele tømmer fra tidligere heller, pga murstocken. Men godt at tænke på stabiliteten også i den retning (og ikke kun på vægt oppefra).
Nogen anden kan nok svare på, hvordan man bør gøre.
ja præcis, tror det tilmed bliver mere stabilt ang sidetryk med min nye "væg/bjælke" end tidligere, eftersom jeg vil forbinde den med væggen til højre, som ikke kan ses.
som man ser øverst er der 2 klodser indfældet i den øverste bjælke, på disse ligger bjælker som går fra ydervæg til ydervæg, og disse er fulde længder, altså ikke sammensat, hvad jeg har kunnet se (har tidligere revet gulv på overetagen).
der er også en klods længst til højre bag pudsen, som man ikke kan se, og også der ligger en klods med en overliggende bjælke på.
væggen fortsætter ikke på overetagen, men der er gulv ovenover denne væg/bjælke.
det må jo blive stærkt så *piiiip* hvis man bruger fransk skrue igennem en 45x220 for hver 30. cm eller så.
hvis vi forestiller os kun 2 stående 45x220, som man bolter sammen ved siden af hinanden, hvor meget kan det så bære? er der nogen, der kan regne sådan noget ud på forumet?
jeg skal lægge et bedre billede op i aften, hvor muren er væk
Hvad findes ovenpå?
Hvad skal væggen bære?
Hvordan er gulvet konstrueret på overetagen?
Går gulvbjælkerne på tværs eller langs med huset?
Er det et 2-plan el 1 & 1/2-plans?
Instinktivt tror jeg, at 2 x 45x220 er rigeligt.
Væggen hjælper med at stive huset af (ydervæggen), så det skal også kompenseres.
her kommer en mesterlig tegning
blåt = stueetage
rødt = overetage
orange prikket = aktuel væg
ovenfor væggen er soveværelset.
I mellemetagen ligger der grove bjælker tværs gennem hele huset, som jeg også har tegnet op, (ret grove bjælker i mellem-etage, hvis nogen ikke kan tyde min håndskrift ) de ligger på de klodser, der ses på billederne nær loftet. på ca 100-120 cm afstand
ved ikke hvad væggen skal bære helt, da jeg ikke ved, hvor meget "mellem-bjælke-bjælkerne" hviler på indervæggen.
gulvet i soveværelset er konstrueret, så jeg på "mellem-etage-bjælkerne" har lagt de gamle træplanker 35x70 tilbage som glespanel og lagt gulvvarmeslange imellem.
gulvbjælkerne, eller "mellem-bjælke-bjælkerne" som jeg har kaldt dem, går tværs med huset og strækker sig fra langside til langside uden at være samlet, så vidt jeg har kunnet se, i hvert fald.
jeg tror huset et et 2-plan, der er lidt skråtag på overetagen.
jeg forstår at væggen stabiliserer gavlen så der havde jeg tænkt mig at spare en planke-bredde, sig 220 og bolte fast som 2 stolper med 1 bolt i hver tømmerstump som bliver tilbage. ovenpå denne stolpe vil derefter enten planken eller limtræsbjælken hvile, alt efter hvad det nu bliver.
Ok.
Hvor bredt er huset?
Hvor lang er den frie spændvidde på bjælken (som erstatter væggen)?
Hvor grove er etageadskillelsens bjælker?
Skal etageadskillelsens bjælker være synlige i loftet på stueetagen?
Ok. Hvor bredt er huset? Hvor lang er den frie spændvidde på bjælken (som erstatter væggen)? Hvor tykke er mellembjælkelagets bjælker? Skal du have mellembjælkelagets bjælker synlige i loftet på stueetagen?
huset er ca. 8,5 meter bredt.
afstanden fra væg til væg, hvor bjælken/planken skal sidde, er 4,7 meter
mellembjælkelagets bjælker er vel ca. 20-25 cm tykke og bliver IKKE synlige, loftet som ses skal blive, da isoleringen ligger på det
Åh, det var langt (bredt). Er mellembjælkningens bjælker så lange uden samlinger?
Hm, det bliver jo lidt større belastninger med så lange længder (både bjælke og mellembjælkningens bjælker).
Prøv at maksimere bredden på de bærende stolper, så den frie spændvidde krymper. Hver cm har betydning.
Det er lidt større spændvidder, end hvad jeg har stødt på, så jeg kan desværre kun spekulere. Synes alligevel, at 2x220 ikke er dårligt, men måske skal man ligefrem gå op til 3x220? Måske endda 4x220, hvis tømmerbjælkerne er så grove...? (Rent æstetisk synes jeg, at den grovere dimensionering passer bedre til et gammelt hus end det moderne med høje smalle regler, og desuden giver det et mægtigt indtryk. Hvis du vil, kan du ifølge gammelt manér iklæde reglerne i bunden med en 21x95/120/145/170/195.)
Som sammenligning, (for hvad det er værd), så er min garage & værksted 6 x 11 m. 1 & 1/2-plans med høloft på overetagen. Vi har haft op til ca. 4,5 t hø der. Mellembjælkningen er 50x175, cc 60 cm, hele regler 6 m lange fra væg til væg. I midten langs med huset, støttende mellembjælkningens regler, går en 100x200 bjælke støttet på tværvæggen i midten, dvs. ca. 5,5m fri spændvidde.
bump, även andra än oldboy får svara, uppskattar alla svar och tankar!
Ja det ville være godt da jeg ikke rigtig kan svare, men mere diskutere, foreslå og spekulere. TS har brug for nogen med større erfaring med sådant her, eller nogen der kan dimensioneringsberegne.
øverste tømmer skal jo blive, men den kan måske blive lidt svagere, fordi man fjerner alle tømmer under.
men hvis man så bolter fast 1 stk. 45x220 på hver side af tømmeret, så burde man kunne regne denne som "en enhed", der består af 1 tømmer og 2 stk. 45x220, dette bør jo holde for uanede kræfter og i princippet være umuligt at knække.
hvis den så begynder at hænge ned med tiden, kan være en ting at overveje, opfører træ sig sådan?
dog bliver 45x220 ca. 1 meter længere end hvad tømmeret er, tænker man så bæreevnen hos 2 stk. 45x220 på 1 meter, så bliver også dette i princippet umuligt at knække?
det svageste punkt gætter jeg på bliver der, hvor den sidste bolt går gennem både planke og tømmer, altså cirka der, hvor væg og mur mødtes tidligere
men nogen, der kan beregne sådant, ville være værdsat som pokker!
Jo vist fanden går det at beregne på. Antag, at taget ikke bæres af væggene på overetagen. Så er belastningen 2kN/m2 (normal bolighus gulvbelastning) så bjælken udsættes for 8,5kN/m. Nedbøjning er ifølge formel y=0.013*Q*L^3/ (I *E) Hvilket i dit tilfælde bliver 13mm i midten.
For at forenkle har jeg antaget, at stocken ikke hjælper mere end hvad den vejer. Dette er i store træk korrekt, da der bliver meget stor belastning ved slutningen på den gamle stock.
Hvad betyder 13mm? Retningslinje er, at nedbøjning af bjælkelaget skal være mindre end L/300. Hvilket er 15mm. Hvis man tilføjer lidt egenvægt for alle tværbjælker og gulv, kommer du let op i 17mm, og så har vi overetagens solide vægge, måske dele af taget...
Jeg ville sidde og regne lidt, inden du får taget i hovedet... 5m spændvidde er ikke til at spøge med. Som du ser i formelen, øges nedbøjningen i kubik... 8 gange ved fordobling.
Det store spørgsmål er taget. Er det stock-vægge deroppe, så er det nok bærende for taget, og så kigger vi på mere end dobbelte belastningen, og så er 4 x 220 ikke engang nok. Stål er bedre, hvis man vil holde højden nede.
Jo, visst pokker går det at beregne det.
Antag, at taget ikke bæres af væggene på overetagen. Så er lasten 2kN/m2 (normal boliggulvbelastning), så udsættes bjælken for 8,5kN/m. Nedbøjning er ifølge formel y=0.013*Q*L^3/ (I *E)
Hvilket i dit tilfælde bliver 13mm i midten.
For at forenkle har jeg antaget, at stokken ikke hjælper mere, end hvad den vejer i vægt. Dette er i store træk korrekt, da der bliver meget stor belastning ved slutningen på den gamle stok.
Hvad betyder 13mm? Retningslinje er, at nedbøjning af bjælkelag skal være mindre end L/300. Hvilket er 15mm.
Hvis man tilføjer lidt egenvægt for alle tværbjælker og gulv, kommer du let op i 17mm, og så har vi overetagens solide vægge, måske dele af taget...
Jeg ville sidde og regne lidt, før du får taget i hovedet... 5m spændvidde er ikke at lege med.
Som du ser i formlen, øger nedbøjningen i kubik... 8-doblet ved fordobling.
Store spørgsmål er taget. Er det stockväggar deroppe, så bærer det nok for taget, og så ser vi på mere end den dobbelte last, og så rækker det ikke engang med 4 x 220. Stål er bedre, hvis man vil holde højden nede.
det her er avancerede beregninger for mig trods at jeg arbejder som økonom
KN antager jeg er kilonewton, hvilket dog ikke siger mig særligt meget, men hvordan får du det til, at denne væg bærer op 8,5 kN/m når lasten er 2kN/m2 for normale boliger? skal man ikke vide, hvor stor fladen er?
hvad er de forskellige parametre i y=0.013*Q*L^3/ (I *E)? altså Q L I og E
på loftet går 2 grove stokke parallelt med huset og væggen, jeg skal fjerne, disse hviler på gavlene, så her tages nok store dele af taglasten op. og de hviler nok også på tværvæggen midt i huset.
timmerhus er nok ikke noget, man kan sammenligne med løsrammehuse, gætter jeg, de er nok meget mere stabile, end man tror.
et gæt er, at jeg helt kan fjerne væggen uden at gøre nogen foranstaltning, og det ville fungere lige så godt med snelaster og andet, men man vil jo sikre sig helt
hvor meget i ton, hvis man kan beregne det, holder 2 stk 45x220 for med en spændvidde på 4,7 meter
og hvis man bytter den ene mod limtræ med dimension 56x225
og hvis man bytter begge mod limtræ på 56x225
ville være interessant at vide, hvad forskellen er med træ respektive limtræ
Jo skulle det ikke være for den sidste 1 meter, ville jeg sige, at bjælken rækker uden problemer. Men eftersom du vil forlænge spændvidden, bliver det sværere.
2kN/m2 er det samme som 200kg/m2, en tommelfingerregel.
Hvis jeg forstod bjælkerne rigtigt, så bærer den væg halvdelen af gulvet, en fjerdedel på den ene gavl og den sidste fjerdedel på den anden gavl.
Det var 8,5m langt, og væggen bærer så 4,25m gulv (4,25 x 4,7) kvm.
Limträ eller ej spiller ingen rolle, hvis man ikke kan afgøre, om taget belaster væggen eller ej. Nockbalken aflasteres med søjler ved murstocken, hvor går den kraft ned?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
