Min mor var ude med hunden i skoven og tabte nøglen i weekenden, og låsesmeden havde ikke tid (før næste uge), så jeg måtte finde en alternativ vej ind. Der var formentlig andre gode måder, men sådan blev det. Væggen kan være 5” tyk, og jeg lykkedes med at save mig igennem med en stiksav. Nu er mit spørgsmål:
Behøver jeg at aflaste indersiden af loftet og erstatte denne regel, eller er det nok at lægge/kile en klods ind og sætte en bredere bræt udenpå (jeg tænker, at en bredere erstatter de to lægter, der skal sidde på hver sin side, og jeg sømmer den fast i reglarne) udenpå?
Uklart, hvad jeg mener? Stil gerne spørgsmål.
Tak,
@Stefan N Ja, jeg savede kun reglarne i midten. Jeg åbnede bare der, hvor jeg skulle ind, og kiggede ikke længere op, hvordan det så ud.
Er de bærende (hjælpende) eller måske bare noget, der er spikret i reglen i midten for at holde karnarna på plads?
Sav dem til stykker, der passer i hullet, men ca. 6 mm for korte, masser af trælim på dem og 4 kiler, der ikke er for stejle, 2 på hver side, som slås ind og fastgør opad med lim på, så er du tilbage på felt et i bæring.
Præcis, så vil det blive bæring og lige så stærkt som før savningen, det er godt med flere kiler så anlægget på alt bliver så stort som muligt. Har du flere kiler kan du øge mellemrummet til 10-15 mm, sørg for at kilerne har en lille vinkel, det er bedst.
Mellemrummet, som du nævner (10-15 mm), er det for at kilerne skal få plads (ovenpå)?
Det føles som kilerne bliver tynde, hvis der skal være plads til 4 stk. på 10 mm.
Det er for kilerne skal kunne ligge så tæt som muligt mod hinanden i hele rummet, derfor skal de ikke have så stejl stigning
og det bliver så lidt luft mellem dem som muligt, at banke ind fra to sider er perfekt og har ingen betydning om der er flere kiler, det der tæller er anlægsflade
Så
1. Først skærer jeg en regel (eller 2 bliver det nok, da hullet er bredere end 2”) og limer dem sammen, så de bliver en klods, der presses ind i hullet på bredden. Oven på klodsen er der plads (ca. 15 mm) til kiler.
2. Jeg saver 4 kiler, der er tynde, smører et godt lim på alle sider af kilerne og stikker dem ind fra hver sin side af hullet, indtil det er propfyldt.
Hvis det her skal blive tæt og godt, vil der sandsynligvis stikke lidt kile ud på begge sider, som jeg så bare slår af, inden jeg sætter panelet på igen.
At fire reglar har været brugt til denne stolpe er et tegn på dels, at konstruktøren har vurderet, at stolpens last er betydelig, dels at stolpens såkaldte knæklængde er ret stor på grund af de omkringliggende vinduer. Lige nu er det roligt, da der ikke er kommet nogen sne, men det varer ikke så længe.
Eftersom stolpen primært er udsat for trykkræfter, og de ydre reglar er intakte, går det fint at reparere den med mindre stykker, som klines ind. For at undgå sætninger synes jeg, at hver regel skal repareres separat. Det bedste er da, hvis man bruger to svagt kileformede stykker pr. regel, hvor de skråskårne flader vender imod hinanden, så man får en maksimal fastspænding. (Se nedenstående billede). Jeg synes, man skal undgå små tynde kiler, og der skal heller ikke være nogen luft i kilningen. Egentlig behøves der ikke noget lim, det er bedre at låse dem mekanisk. Et tyndt limlag kan dog fungere som smøremiddel, men bør ikke påføres før man har fastslået, at kilerne er passende store.
Det er korrekt, samt at du skal banke kilerne ind, så de bider. Det bliver til at banke lidt på hver side, indtil det ikke er muligt at få dem længere ind, og så vente en dag, gerne 2, så limen har tid til at tørre ordentligt, det kommer til at blive godt.
At fire reglar er blevet brugt til denne stolpe er et tegn på dels at konstruktøren har vurderet at stolpens last er betydelig, dels at stolpens såkaldte knæklængde er temmelig stor på grund af de omgivende vinduer. Lige nu er det roligt, da der ikke er kommet nogen sne, men det varer ikke så længe.
Eftersom stolpen primært er udsat for trykkræfter og de ydre reglar er intakte går det fint at reparere den med mindre stykker der kilies ind. For at undgå sætninger synes jeg at hver regel skal repareres separat. Det bedste er da om man bruger to svagt kileformede stykker per regel hvor de skråskårne flader er vendt mod hinanden, så man får en maksimal spænding. (Se nedenstående billede). Jeg synes man skal undgå små tynde kiler og der skal heller ikke være nogen luft i kilnigen. Det behøves egentlig ikke noget lim, det er bedre at låse dem mekanisk. Et tyndt limlag kan dog fungere som smøremiddel, men bør ikke påføres før man har konstateret at kilerne er tilpas store.
[billede]
Tak.
Så hvordan låser jeg kilerne mekanisk?
Fra indersiden kan jeg nok ikke få sat andet end et metalbeslag eller lignende, men det bliver svært at spartle over? På indersiden sidder der kun lidt masonit på reglarne og så tapet.
På ydersiden kan jeg derimod skrue noget mere stabilt fast. Kunne jeg banke de der to kiler ind og derefter skrue dem fast i siderne ind i den regel, der allerede sidder der. Det burde holde dem på plads. Derefter kunne jeg skrue beklædningsbrættet ind i kilerne (som også skrues hele vejen op)?
Det bedste er så, hvis man bruger to svagt kilformede stykker pr. regel, hvor de skråskårne flader vender mod hinanden, så man får en maksimal fastspænding. (Se nedenstående billede).
[billede]
Nu har vi talt om det ved arbejdskaffen, og vi er ikke helt enige i dette spørgsmål. Hvorfor skal jeg save to stykker med en vinkel i stedet for én (for hver regel)?
Bliver det ikke mere stabilt med et helt stykke, der slås ind og som er limet i bunden og på toppen?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Träflisa sagde: