É
Vi ska ta bort en innervägg i vardagsrummet för att få det större. Enligt orginalritningar (och vad jag fått berättat) så fanns inte denna vägg från början. Då kan man ju tycka att det bara är att riva väggen, men kan den ha blivit bärande med tiden eftersom övervåning är inredd? Vet inte om den varit det alltid eller om det är ett senare påhitt.

Väggen är det röda strecket på ritning nedan. Den sitter ca 2m in från yttervägg (den vid altanen)

Övervåningen tror jag benämns 1/2 våning, eller inredd vind. Det är 1,9m i tak i mitten och sen kanske fort sluttande tak. Jag tänker att om nu takstolen var självbärande så var det kanske när vind/övervåning var oinredd? Kan belastning ha ökat nu när man kan möblera och vistas där uppe, och att innerväggen kanske därför behövs ändå? Eller är inredning obetydlig i sammanhanget?

Att det skulle svikta är inget vi bryr oss om då vi sällan vistas där uppe längre, och sen är det typ huntonit-skivor i taket så inga gipsskarvar eller liknande som spricker.

Takstolen har jag kommit fram ser ut enligt bild. Underarmen är 50x170mm. Spännvidd ca 7m? De sitter ungefär cc 96cm. Huset byggt på 60-talet. Plåttak.
Skulle helst slippa en limträbalk...

Tegning af en simpel tagkonstruktion med trekantet tagspær, tre støttebjælker, og to skråstivere, placeret mod en grøn baggrund.

Grundplantegning af hus med markeret rød linje for potentiel bærende væg i stuen. Visning af køkken, spiseområde og altan.

Plantegning af hus med indvendige vægge markeret. Indeholder områder som kattvind og åbent mellem entréplan og overetage. Væggens placering i stue vises.
 
BirgitS
Mellem køkkenet og spisepladsen er der en stiplet linje på tegningen. Sidder der en bjælke i loftet der?

Edit: Præcisering
 
Senest redigeret:
É
BirgitS BirgitS sagde:
Mellem køkken og spiseplads er der en stiplet linje på tegningen. Sidder der en bjælke i loftet der?

Edit: For at præcisere
Nja, ved ikke. Se vedhæftet billede på nedsænkningen. Meget smal bjælke sådan set, men afstandet er ret kort... men ville den være fæstet i skorstenen da? (De åbne bjælker på billedet er store for syns skyld, tror de prøver at se ud som tømmer).

Sender med hele huset samt original som nogen har klattet på.

Billede af indendørs træbjælke med rød stofhætte, der dækker en åbning i loftet. Bjælkerne er store og placeret på tværs af rummet.

Plantegning af et hus med stue, køkken, badeværelse og altan, tilsyneladende redigeret med markeringer, som en del af en debat om bjælker og arkitektur.

Plantegning af hus i røde og sorte linjer med værelser markeret, inklusiv stue, køkken og soveværelser. Tegningen ser håndtegnet og redigeret ud.
 
BirgitS
Med den type spær plejer der at være en bærende væg under, som går omtrent under tagryggen. Men Huset er smalt, og så er det ikke altid nødvendigt. Streglinjen kunne være for at markere, hvor meget der er åbent op.

Gitterspær, som er selvbærende, ser ud som W.

Har du nogle tekniske tegninger, f.eks. sektionstegning?

Jeg anbefaler, at du ansætter en bygningskonstruktør.
 
  • Synes
Dr Benz
  • Laddar…
É
BirgitS BirgitS sagde:
Med den typen af spær plejer der at være en bærende væg under, som går cirka under tagryggen. Men huset er smalt, og så er det ikke altid nødvendigt. Streglinjen kunne være for at markere, hvor meget der er åbent op.

Fagværksspær, som er selvbærende, ser ud som W.

Har du nogle tekniske tegninger, f.eks. sektionsplan?

Jeg anbefaler, at du hyrer en bygningskonstruktør.
Det er mig, der har lavet den digitale tegning i forbindelse med byggetilladelse, når jeg har udvidet huset. Det er kun for at markere, at det er åbent opad.
Ingen tekniske tegninger. Kun denne sektionsplan, men den siger ikke så meget.

Sektionsvisning af et hus med åben tagkonstruktion, der viser højden på 246 uden tekniske detaljer.
 
BirgitS
Der plejer at være aftegnet en væg på indgangsplanet, hvis en væg er nødvendig for konstruktionen.

I 60'erne havde man sjældent den type spær, medmindre det var meningen, at loftet skulle kunne indrettes.
 
É
BirgitS BirgitS sagde:
Der plejer at være tegnet en væg på indgangsplanet, hvis en væg er nødvendig for konstruktionen.

I 60’erne havde man sjældent den type spær, medmindre det var meningen, at loftet skulle kunne indrettes.
Jeg skal snart fjerne OSB/gips på den ene side af indervæggen. Kan det måske give en ledetråd om, hvordan den er opbygget...

Træguidens lommeregner siger, at en rammetagstol på 7m, så skal man have 45x195mm underarm. Der står intet om cc, men man kan måske antage 120cm? Jeg har jo 50mm brede samt cc 96cm, så selvom mine kun er 170mm, fungerer det måske alligevel, da de er tykkere og tættere?
 
É
Selvom de viser en indervæg i midten. Sådanne tilfælde er man jo meget langt fra at opfylde kravene, hvis de mener, at man skal have det.
Og der ser man, at det er cc 120cm, men det er jo ligegyldigt, hvis man skal have en bærende væg i midten.

Diagram over en ramverkstol med målinger og vinkler, viser bærende indervæg. Spændvidde indstillet til 7m. Snözon: 2.
 
É
Nu har jag revet alt undtagen reglerne. Som man ser på gulvbilden, har man bygget væggen ovenpå det gamle parket, hvilket jeg synes bekræfter, at væggen er lavet efterfølgende.

Så synes jeg ikke, man ville have gjort som nærbilledet ved loftet, hvis det var en bærende væg, på den anden side så er det måske lige meget ved enderne?

Hvis nu væggen er nødvendig, fordi man har indrettet loftet efterfølgende (hvilket jeg ikke ved), vil den uden væggen kollapse af sin egen vægt, eller når man går deroppe, eller er det bare, at det kommer til at gynge mere, end man normalt ønsker i en bolig?

En støtte midt under mønningen (som ser ud til at være det mest almindelige) har der i hvert fald aldrig været.

Væg under opbygning med synlige trælister og ledninger. Tapetvæg til venstre og støvsuger i forgrunden på trægulv.

Trægulv med fjernede gulvlister, eksponerede reglar og kabler. Væggen er bygget ovenpå parketten, hvilket indikerer eftermontering.

Nærbillede af en væg ved loftet med trærammer og skruer, der viser konstruktionen af en tilføjet væg.
 
É
Jeg fik fat i tidligere ejere, der byggede denne indvendige væg. De siger, at loftet allerede var indrettet dengang. Så væggen skulle ikke være bærende.

Er der nogen, der kan forklare, hvordan dette hænger sammen? Når man søger på lignende tagstole, synes det altid at kræve en bærende væg i midten. Så hvordan kan vi klare os? Eller er det netop det, at det bare svajer lidt mere oppe?

Udover at underarmen er 50x170mm cc 96cm, så er der på undersiden noget ru brædder og derefter loftplader. Og på oversiden er der op til 30mm ru brædder under klikgulvet, men er ikke helt sikker.
 
É
Nu er væggen revet ned. Men eventuelle problemer opdages måske først til vinter, hvis det er sådan, at støttebenene trykker på underarmen da? Men de trykker jo langt ude tæt på ydervæggene, så jeg ser ikke, at det skulle få det til at kollapse, den ene side har jo aldrig haft en støttende væg under omtrent ved støttebenet.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.