Mit gamle garage, som nu er ombygget til boligareal, er et rigtigt grimt byggeri. Garagen havde tidligere grusgulv og står på søjler ifølge konstruktionsplanen. Direkte på gruset har man grovstøbt en bundplade. I den ene del af garagen, som er hobbyrum, har man lagt masonit (tror jeg) direkte på pladen og derefter plastikgulvtæppe på. Den grovstøbte plade hælder også. I den øvrige del, som er hobbyrum og badeværelse, har man bygget en opreguleret risikokonstruktion med 5-10 cm mineraluld som isolering. Der synes ikke at være nogen fugtproblemer.
Planen er nu at udvide garagen i siden, og jeg havde tænkt mig at bygge en ordentlig plade på jorden med indstøbt gulvvarme. Og så overvejer jeg at gøre noget ved gulvet i hobbyrumsdelen også. Pejsestuen + badeværelset tager jeg senere for at ROT-optimere og fordi jeg absolut ikke har lyst til at renovere badeværelset lige nu. Min idé er i hvert fald at lægge EPS-cement som isolering på den uisolerede plade og derefter flydespartle med gulvvarme ovenpå det, og så klinke hele herligheden, så man får en sammenhængende klinkeoverflade.
Er det her en god idé? Eller får jeg problemer et sted? Og hvor meget opvarmning af fuglene bliver det, jeg regner med at kunne have max 10 cm EPS-cement. Og kan EPS-beton + flydespartel klare, at man kører en bil på det (den nye del skal måske fungere som garage).
Dels så synes forøgelsen i energiforbrug at være ubetydelig. Måske højst 10-15% forøgelse af energiforbruget på en mindre del af huset. Det er den øgede komfort let værd.
Hvad der er værre er risikoen for fugtskader. Sandsynligvis må man lade en fagmand vurdere dette.
EPS er ikke noget problem at støbe selv. Lidt "sjusket" med alle cellplastkuglerne, der flyver rundt.
På forummet tales der ofte om at støbe med lecakugler i stedet, hvor man blander en portion beton/cement i tromlen og hælder i lecakugler. Billigere og lettere at lave stor volumen af.
Jeg synes selv nu, at EPS enten er praktisk til mindre projekter, som f.eks. badeværelse, hvis man gør det selv, eller alternativt købe det blandet af et firma med de rigtige maskiner til store opgaver.
Ellers ville jeg overveje lecakuglemodellen og leje en stor tromle.
Tænk på at lave en bevægelsesfuge med blød fuge hvor fliserne mødes, så det ikke revner, hvis de bevæger sig lidt forskelligt. EPS Cement blander du selv i en 100l tønde med boremaskine+piskeris.
Smart, det havde jeg ikke tænkt på. Bruger man almindelig kvadratisk klinke, så bliver det jo udmærket at lægge en fuge der.
Denne nye EPS-beton, du anbefalede, virker også interessant. Hvor meget bedre end "almindelig" EPS-beton er den?
Jeg har talt med en erfaren konstruktør om dette, som mener, at idéen er fornuftig, og at lidt dårlig isolering ikke medfører nogen større meromkostninger i øget energiforbrug, og der burde ikke være nogen større risiko for ugunstig fugtvandring.
Derimod har jeg undersøgt, hvad EPS-beton koster, og det ser ud til at være 5 gange dyrere end almindelig cellplast. Altså 5000 kr/kbm for EPS-beton og 1000 kr/kbm for almindelig EPS. Samtidig isolerer almindelig cellplast dobbelt så godt. Og til gildestue + garagedel vil der være brug for omkring 5 kbm isolering. Hvilket indebærer en omkostningsforskel på 20000 kr. Så jeg overvejer at bryde den svage betonplade op og støbe en ny med cellplast i bunden. Da det drejer sig om ca. 25 kvm, mistænker jeg, at jeg kan ordne det på en weekend med en lejet brydemaskine. Da vi alligevel skal støbe en ny plade ved siden af, burde det ikke indebære ret meget ekstra arbejde at støbe ny plade i garagen også.
Spørgsmålet er bare, hvordan dette hænger sammen med den eksisterende konstruktion. Konstruktøren mente, at det var en god idé ikke at grave mere ud, da det kunne påvirke pillerne, som garagedelen er konstrueret med. Og hvordan håndterer man den 2½" x 6" syld, der holder konstruktionen sammen mellem pillerne? Man vil jo ikke støbe den ind, men betonpladen vil jo komme til at ligge over syldens niveau.
Problemet har løst sig på den måde, at vi justerer ned den tænkte gulvhøjde i gillestugan med 12,5 cm. På den grovstøbte betonplade lægger vi platon (med ventilerede sokler), celleplast, sporede spånplader og gulvvarme samt træparket. Så får vi ca. 10 cm celleplast.
Overvejer lidt mere på dette og har målt mere nøjagtigt... I den grimme garageafdeling, som er på 14 m2, bliver det 13 cm EPS-beton + 2 cm flydespartel. I alt bliver det 1,8 kubik EPS-beton, a 5000 kr/kubikmeter. Samtidig koster isodrän ca. 2000 kr/kbm. Burde jeg ikke da kunne lægge et 10 cm lag isodränplader på det eksisterende betongulv og derefter støbe 3 cm EPS-cement og 2 cm flydespartel?
Jeg ser tre fordele ved det - isodränen har en lambdaværdi på 0,04, hvilket er dobbelt så godt som EPS-beton. Så koster det mindre end halvdelen. Og det er lettere at håndtere.
Der er nogle problemer med det seneste forslag:
Hvor grov er betonpladen? Eventuelt må man flyde først, hvilket ville gøre dette alternativ dyrere og mere kompliceret.
Jeg tror ikke, at der findes nogen producent af EPS cement, som anbefaler, at man lægger dette som et lag oven på EPS. Derimod kan sparkroppar anvendes, hvis man ønsker at reducere volumen af EPS-cement.
I dette tilfælde bliver gevinsten i isoleringsgrad lille med EPS-cement oven på EPS. Måske lige så godt med cement uden EPS-kugler?
Jeg ved ikke, hvor grov pladen er, lige nu ligger den under en vinylmåtte. Men en af hovedårsagerne til, at jeg overvejede at bruge EPS-cement, er, at pladen hælder, så det ikke er muligt at lægge plader direkte på hele fladen. Jeg tror, at størstedelen af pladen er glat. Måske kan man flyde en sektion af den?
Det er muligt, at man kunne bruge almindelig beton. Når jeg tænker over det, er det nok en ret god idé, for så kan jeg også springe flydespartlen over. Altså lægge isodränpladerne ud, og derefter sætte armeringsnet, binde gulvvarmeslangen i det og derefter støbe i ét svej.
Ideen med at bruge isodrän som spartelkroppe er god, så kan jeg hælde EPS-cement på og derefter trykke så meget isodrän som muligt ned i den.
De mener, at det er en dårlig idé at bruge Isodrän som sparblok, da det også kan skade funktionen i isodrænet.
Derimod mener de, at det er en OK idé at lægge isodrän på eksisterende beton og støbe en 5 cm betonkage på, men de ville have ment, at det var en bedre løsning at bryde gulvet op og lægge isodrän med anbefalet tykkelse. De anbefaler 95 kPa isodräneplader.
Skal bare afstemme dette med konstruktøren. Lyder som om det kan blive en billigere løsning end EPS-betonen.
Betonpladen bliver jo cirka 5 cm tyk oven på isodrænet, hvilket egentlig er i underkanten for en betonplade. Kan jeg kompensere for den lavere tykkelse ved at øge mængden af armering i betonen? F.eks. ved at bruge dobbelt armeringsnet.
På lang sigt kan jeg regne med ca. 1 mm deformation på isodrænet.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
