Hej, jeg har et pudset stenhus fra 1950. Opbygning cirka 25 cm letbeton af ukendt type + skønsmæssigt 2 cm puds. Har boet her i over 10 år og har gennemført en del renoveringer, men været ivrig efter at bevare husets karakter.
Har derfor tidligere udelukket muligheden for efterisolering af hensyn til bygningsbevaring/æstetik.
Men med, hvad jeg tror bliver kronisk høje elpriser fremadrettet, er jeg begyndt at overveje efterisolering nu, hvor det igen begynder at blive lidt koldt om efteråret. Begynder modvilligt at indse, at det måske ikke er holdbart i længden...
Regnede i hvert fald på den eksisterende U-værdi og brugte arbejdstallet lambda 0,12 for letbetonen og 0,6 for pudsen og har således en U-værdi på cirka 0,44 for ydervæggene. Til sammenligning med 0,2 som jeg har forstået er standarden i dag for nybyggeri.
Spontant tænker jeg, at en eventuel udvendig efterisolering med mineraluld som Rockwool med lambda 0,033 w/m*K kunne være en løsning her. Hvis man påfører 5 cm rockwool med pålagt pudsbærende net og pudssystem, så skulle man kunne komme ned på
~U 0,26, hvilket jeg tror kunne være en rimelig tæthedsniveau, da man ikke påvirker så meget æstetisk med vinduesdybde/tagskæg mm og samtidig ikke gør dette gamle hus "for tæt". En anden positiv effekt er, at man i princippet fordobler letbetonens varmelagrende evne ved påføring af udvendig isolering.
Jeg har ikke fundet så meget information om netop efterisolering af 50'er stenhuse. (Ved at jeg har nogle naboer, der har gennemført dette på stenhusstruktur for 10-20 år siden ifølge dengang værende praksis med regler/isolering og luftspalte/træfacade.
Er der nogen, der har gennemført lignende isolering af stenhusfacade, eller har synspunkter på metode, isoleringsmateriale el. lignende? Hvilke faldgruber findes der?
//Mvh Pette
Har derfor tidligere udelukket muligheden for efterisolering af hensyn til bygningsbevaring/æstetik.
Men med, hvad jeg tror bliver kronisk høje elpriser fremadrettet, er jeg begyndt at overveje efterisolering nu, hvor det igen begynder at blive lidt koldt om efteråret. Begynder modvilligt at indse, at det måske ikke er holdbart i længden...
Regnede i hvert fald på den eksisterende U-værdi og brugte arbejdstallet lambda 0,12 for letbetonen og 0,6 for pudsen og har således en U-værdi på cirka 0,44 for ydervæggene. Til sammenligning med 0,2 som jeg har forstået er standarden i dag for nybyggeri.
Spontant tænker jeg, at en eventuel udvendig efterisolering med mineraluld som Rockwool med lambda 0,033 w/m*K kunne være en løsning her. Hvis man påfører 5 cm rockwool med pålagt pudsbærende net og pudssystem, så skulle man kunne komme ned på
~U 0,26, hvilket jeg tror kunne være en rimelig tæthedsniveau, da man ikke påvirker så meget æstetisk med vinduesdybde/tagskæg mm og samtidig ikke gør dette gamle hus "for tæt". En anden positiv effekt er, at man i princippet fordobler letbetonens varmelagrende evne ved påføring af udvendig isolering.
Jeg har ikke fundet så meget information om netop efterisolering af 50'er stenhuse. (Ved at jeg har nogle naboer, der har gennemført dette på stenhusstruktur for 10-20 år siden ifølge dengang værende praksis med regler/isolering og luftspalte/træfacade.
Er der nogen, der har gennemført lignende isolering af stenhusfacade, eller har synspunkter på metode, isoleringsmateriale el. lignende? Hvilke faldgruber findes der?
//Mvh Pette
Samtlige vinduer er renoverede fra (2 glas) og har nu isolerglas, så jeg gætter på U~1,8, og selvfølgelig lidt dårligere i rammerne. Men bemærkede tydelig forskel, da dette blev udbedret. Det er egentlig et etplanshus med kælder, men vi har åbnet op mod kælderen. Kælderen er drænet, og i forbindelse med det isolerede vi udvendigt med 2 lag (i alt 20 cm isodrän) langs alle fundamentmure. Kældergulvet er til 2/3 ventileret med platon-gulv og udsugningsventilator på eksisterende betonplade, der ligger direkte på "sandbæringslag". På den resterende 1/3 del er gulvet brækket op, og et nyt betongulv med gulvvarme hviler på 20 cm celleplast og kapillarbrydende makadam.
Derimod er loftet i originaludførelsen. Der ligger spån, og jeg har overvejet at efterisolere her, da det er husets svageste punkt og også en relativt billig ting at udbedre. Har dog ikke gjort dette endnu, da jeg forstår, at jeg skal montere dampspærre under spånen, før jeg påbegynder efterisoleringen her. Dette er selvfølgelig noget, jeg også må ordne.
Men ellers føler jeg mig ganske tilfreds. Vi har jordvarme, og jeg supplerer gerne med brændeovn og ønsker som sagt ikke at gøre dette hus for tæt. Ventilationen er i dag baseret på selvtræk med nogle udsugningsventilatorer.
Derimod er loftet i originaludførelsen. Der ligger spån, og jeg har overvejet at efterisolere her, da det er husets svageste punkt og også en relativt billig ting at udbedre. Har dog ikke gjort dette endnu, da jeg forstår, at jeg skal montere dampspærre under spånen, før jeg påbegynder efterisoleringen her. Dette er selvfølgelig noget, jeg også må ordne.
Men ellers føler jeg mig ganske tilfreds. Vi har jordvarme, og jeg supplerer gerne med brændeovn og ønsker som sagt ikke at gøre dette hus for tæt. Ventilationen er i dag baseret på selvtræk med nogle udsugningsventilatorer.
Passer dette virkelig? Tænker du på ecofiber og høvlens evne til at kunne lagre fugt i dampform?Jonatan79 sagde:
Fugtig luft vil jo gerne udjævne til loftet, når der opstår midlertidige overtryk indendørs og derefter kondensere, hvis/når dugpunktet nås, hvilket det vil gøre ofte på et koldt loft. Læste lidt på Infoblad.indd (ekofiber.se) om dette, og der fremgår jo, at det skal være tæt for at undgå konvektion. Det er jo unægteligt ret svært at lave en hundrede procent tætning på loftet mod blandt andet ydervæggene, så jeg ville selvfølgelig gerne slippe.
Ja, der er en lille risiko for, at fugt søger sig op, men hvis du har adgang, er det en god idé at lægge en fugtspærre på loftsbjælkelaget og derefter lægge et tykkere lag isolering. Hvad mener du med at tette ydervæggene? Hvordan ser loftet ud?
Det er et almindeligt loft med saddeltag. (Desværre for lav til at indrette. Ellers var det nok blevet gjort). Skorstenen er centralt placeret, hvor jeg har lagt nogle lag mineraluldsplader og ventilationsspalte ved tagskægget hver 3. taglægte eller noget i den stil. Ellers er der kun kutterspånsisolering 20-25 cm tykt, og en træbjælke i rygningen... Jeg mente mest problematikken med at få tætningerne til at fungere mod kanterne, så at sige, samt alle gennemføringer men også rundt om skorstenen, som jeg ikke ved, hvordan man teknisk skulle gå til værks med... Det føles som om, at hvis man ikke får det helt tæt, kan man næsten glemme det, da jeg antager, at man får mange fugtproblemer lokalt ved eventuelle utætheder. Men som sagt skal jeg sætte mig ind i dette lidt bedre, men dette skal jeg absolut gennemføre på den ene eller anden måde på et tidspunkt. Havde lidt off topic nu og undrer mig som sagt mest i øjeblikket omkring tanker bygningsfysikmæssigt på facaden og alternativer til, hvordan man smart gør en udvendig efterisolering.
Hej
Hvilken opvarmningsform har du? Har også overvejet de tiltag, du nævner, men er kommet frem til, at det er svært at retfærdiggøre. Jeg har et hus bygget i 1951. Tidligere udlejningsejendom, 260 kvm i to etager med kælder. 30 cm letbeton i væggene og med, i bedste fald, 40 cm savsmuld på loftet. Originale to-lags vinduer.
Med jordvarme bruger jeg ca. 15000 kWh/år i gennemsnit.
Det er oceaner af tid, før man har tjent energibesparende tiltag ind, som man laver (medmindre man behøver renovere af andre grunde).
Hvis man opvarmer med 1:1 el eller olie(!) og måske træpiller, så bliver tilbagebetalingstiden selvfølgelig kortere, og så bliver det naturligvis mere motiveret.
Men jeg følger denne tråd for spændende information.
Hvilken opvarmningsform har du? Har også overvejet de tiltag, du nævner, men er kommet frem til, at det er svært at retfærdiggøre. Jeg har et hus bygget i 1951. Tidligere udlejningsejendom, 260 kvm i to etager med kælder. 30 cm letbeton i væggene og med, i bedste fald, 40 cm savsmuld på loftet. Originale to-lags vinduer.
Med jordvarme bruger jeg ca. 15000 kWh/år i gennemsnit.
Det er oceaner af tid, før man har tjent energibesparende tiltag ind, som man laver (medmindre man behøver renovere af andre grunde).
Hvis man opvarmer med 1:1 el eller olie(!) og måske træpiller, så bliver tilbagebetalingstiden selvfølgelig kortere, og så bliver det naturligvis mere motiveret.
Men jeg følger denne tråd for spændende information.
Så har vi et lille hus i sammenligning..L lob sagde:
Vi har 78 kvm x 2. Vi borede og installerede jordvarme som det første vi gjorde, og den installation er betalt flere gange kan jeg sige. Men vi bruger cirka 20000 kwh på 5 personer. Og jeg fyrer også en del. Imponerende, at du alligevel får ned elforbruget til 15000 kwh på 260 m2 med de vægge og vinduer. Jeg kan for øvrigt anbefale at udlicitere renovering/isolering af vinduer. Det koster kun en brøkdel af prisen i forhold til at skifte vinduer med alt, hvad det indebærer på huse med pudsede facader. For de udgifter at skifte alle vinduer til 3-lag glas, får du ikke tilbage over en nat, og der kan jeg føle, at det bliver overkill. Men som sagt, vi har U-værdi væg omkring 3 gange nyproduktion. Hvis jeg orker, burde jeg beregne varmestrømmene, der forsvinder denne vej...
Med tanke på udfasning af olie, er jeg ret sikker på, at elpriserne vil ligge på niveauer, der svider fremover. Jeg har dog tænkt at gennemføre det meste selv og primært tage noget hjælp helt/delvist med pudsningen. Tænker ikke, at det behøver at blive så dyrt. Arbejdsmomenterne føles heller ikke så besværlige med tanke på, at jeg har tænkt en ret tynd ekstra konstruktion. Det, jeg tænker på, er vinduer, hvor jeg antager, man skal fjerne cirka 5-6 cm på alle sider for at få plads til isolering ved smygerne. Samt at man skal skifte alle vinduesplader. At vinduerne ender lidt dybere ser jeg ikke som et problem.
Jeg vil dog understrege, at det ligger på planlægningsstadiet, da jeg ikke helt har forankret dette herhjemme endnu.. Der er lidt andet, der står før på prioriteringslisten for øjeblikket.
Men som sagt, ikke kun økonomisk, irriterer jeg mig som sagt over det utrolige kulderas lige i denne periode på året. Ved ikke om du har det samme, men det er som lækagen er størst om efteråret, når det er lidt plusgrader. Eller også er det sensoren, der driller. Om vinteren, når det er minusgrader, er det mere behageligt. Måske bliver klimaet bedre, når det som om vinteren bliver tørre luft?./