I sommers fik vi hjælp af håndværkere til at sætte ny facade på vores hus. Det er et hus fra tidligt 30'erne med gammel stående løsklappanel, hvor løsklappen var nedtaget og de satte vindpapir, horisontal strø og derefter ny løsklappanel ovenpå dette.
Nu er der opstået en del spørgsmål omkring strødimensionen og jeg er på jagt efter lidt fakta omkring, hvad man bør bruge og hvorfor. Vi bestilte 28 mm strø, hvorpå den erfarne tømrer brummede en del og kommenterede at det var minsandten det allermindste, han kunne forestille sig at sætte panelet på. Mindre mente han ikke var passende overhovedet at bruge, han ville gerne have øget dimensionen en smule, men vi blev enige om at 28 alligevel skulle anvendes. Nu sidder der pludselig 22 mm taglægt bag facaden i stedet og jeg bliver lidt betænksom, og ville gerne finde lidt fakta og information omkring dimensioner og egnethed.
Nogen der har links eller anden information at bidrage med?
Nu er der opstået en del spørgsmål omkring strødimensionen og jeg er på jagt efter lidt fakta omkring, hvad man bør bruge og hvorfor. Vi bestilte 28 mm strø, hvorpå den erfarne tømrer brummede en del og kommenterede at det var minsandten det allermindste, han kunne forestille sig at sætte panelet på. Mindre mente han ikke var passende overhovedet at bruge, han ville gerne have øget dimensionen en smule, men vi blev enige om at 28 alligevel skulle anvendes. Nu sidder der pludselig 22 mm taglægt bag facaden i stedet og jeg bliver lidt betænksom, og ville gerne finde lidt fakta og information omkring dimensioner og egnethed.
Nogen der har links eller anden information at bidrage med?
28x70 har jo været brugt som spærlægte i mange, mange år, så det fungerer. Jeg tror, at man nu om dage har anbefalingen 34mm i stedet.
Det der har vel varieret gennem tiderne.
22 mm var nok ok for nogle årtier siden.
Og før det var luftspalten ikke opfundet.
Nu står der i byggeindustriernes byggevejledninger
side 3 af 142, punkt 10.
At 28x70 er blevet populært er nok fordi det bruges andre steder, især som åben panel i loft og skråloft indendørs. Det er blevet lidt af en enhedsdimension, godt til alt.
Ideelt skal sømmet dog ikke gå igennem sømmelægten og perforere vindbeskyttelsen, hvis der mangler støtte bagved.
22 mm var nok ok for nogle årtier siden.
Og før det var luftspalten ikke opfundet.
Nu står der i byggeindustriernes byggevejledninger
http://www.byggbeskrivningar.se/pdf...d=103&File=&Inline=103.pdf&Doc=Broschyr&Cid=0
side 3 af 142, punkt 10.
At 28x70 er blevet populært er nok fordi det bruges andre steder, især som åben panel i loft og skråloft indendørs. Det er blevet lidt af en enhedsdimension, godt til alt.
Ideelt skal sømmet dog ikke gå igennem sømmelægten og perforere vindbeskyttelsen, hvis der mangler støtte bagved.
Senest redigeret:
Om det er tilstrækkeligt afhænger også af, om sømmet går ind i materialet bagved, og hvor tæt 22 mm reglarne sidder.
Er overlægningslisten sømmet med 4``?
For at få fuld nytte af et søm skal det gå ind 12 x diameteren i det underliggende materiale og så er 22mm lægte for tynd.
For luftspaltens funktion er 22mm sikkert tilstrækkeligt så det bliver ingen risikokonstruktion.
Er overlægningslisten sømmet med 4``?
For at få fuld nytte af et søm skal det gå ind 12 x diameteren i det underliggende materiale og så er 22mm lægte for tynd.
For luftspaltens funktion er 22mm sikkert tilstrækkeligt så det bliver ingen risikokonstruktion.
Tak for links og meninger! Den nye facade sidder altså på den gamle træfacade, med en vindspærre og derefter 22 mm forskalling. Jeg tolker det som, at hvis den er sat med søm, der kun går ind i forskallingen, så er det egentlig lidt spinkelt. Hvis den er sat med længere søm, går de jo igennem vindspærren ved hvert sømhul. Er det ok, eller hvad kan det indebære?
På mit tømmerhus sidder der vinddug, så står der fer og not-panel direkte på vinddugen og en dækbrædde. Har sikkert siddet i 20 år. Ingen fejl på panelet andet end at det er tørrevnet her og der! Så jeg undrer mig lidt over, hvorfor man har brug for luftspalten? For man lægger dem jo alligevel på tværs, så luften når jo ikke længere op end den første sømmelægte? For det har jo svært ved at blæse ind fra siderne? Eller er det som nogen siger, at sømmene ikke skal ødelægge vindbeskyttelsen?
Men vent nu. 34 mm lægte? Så bruges den vel i så fald med det formål at fastgøre panelet i? Husvæggen består af stående stolper, og for at kunne sømme stående panel skal der så en kraftig lægte til, for at panelet har noget at fastgøre i.
Men hvis funktionen kun er til for at få en luftspalte, så panelet kan tørre/ånde, så behøves der ikke så kraftige ting. Sømmer man nyt panel på det gamle ville jeg nøjes med 13-15 mm tykke lister for at få det nye panel en lille smule ud fra det gamle. Tager man unødvendigt meget, vil bare tagudhænget mindske og huset se mærkeligt ud, og væggen bliver mindre beskyttet.
Men hvis funktionen kun er til for at få en luftspalte, så panelet kan tørre/ånde, så behøves der ikke så kraftige ting. Sømmer man nyt panel på det gamle ville jeg nøjes med 13-15 mm tykke lister for at få det nye panel en lille smule ud fra det gamle. Tager man unødvendigt meget, vil bare tagudhænget mindske og huset se mærkeligt ud, og væggen bliver mindre beskyttet.