Medlem
· Västra Götaland
· 790 indlæg
- Jeg bor i et rækkehus bygget i '82.
- Jeg skal sænke loftet og indsætte spotlights og højttalere.
- En god lofthøjttaler bygger 10 cm i dybde/højde.
- Betonelementerne, der adskiller etage 1 og 2 i rækkehuset, er 25 cm høje. Betonen er af den lettere type, som man enkelt kan slå en søm i, men der sidder jo mindst et lag armeringsjern også.
- For at sænke loftet så lidt som muligt overvejede jeg at lave udskæringer til højttalermagneten og spolen. Det drejer sig om en diameter på ca. 15 cm, 6 cm dybt. Måske borer man, indtil man støder på armeringen?
- I alt bliver det seks af disse huller på husets nederste etage (en etage, der i sig selv er ca. 60 m²).
Mit spørgsmål er: Forringes betontagets bæreevne af disse huller?
Jeg antager, at det ikke er nogen fare, men jeg tænkte, at jeg ville høre efter, om der er nogen, der faktisk ved...!?
- Jeg skal sænke loftet og indsætte spotlights og højttalere.
- En god lofthøjttaler bygger 10 cm i dybde/højde.
- Betonelementerne, der adskiller etage 1 og 2 i rækkehuset, er 25 cm høje. Betonen er af den lettere type, som man enkelt kan slå en søm i, men der sidder jo mindst et lag armeringsjern også.
- For at sænke loftet så lidt som muligt overvejede jeg at lave udskæringer til højttalermagneten og spolen. Det drejer sig om en diameter på ca. 15 cm, 6 cm dybt. Måske borer man, indtil man støder på armeringen?
- I alt bliver det seks af disse huller på husets nederste etage (en etage, der i sig selv er ca. 60 m²).
Mit spørgsmål er: Forringes betontagets bæreevne af disse huller?
Jeg antager, at det ikke er nogen fare, men jeg tænkte, at jeg ville høre efter, om der er nogen, der faktisk ved...!?
Betontaget udtaler jeg mig ikke om, men højttaleren kan du ikke bygge ind sådan. Den har brug for luft omkring sig for at præstere som tænkt.
Medlem
· Västra Götaland
· 790 indlæg
Den har jo masser af luft i resten af loftet...?Mainstream sagde:
Ellers må man vel bore ud en cylinder, der er lige så stor som elementet.
Er du sikker på, at det er et pladsstøbt betonbjælkelag og ikke spændarmerede betonelementer i loftet?
Hvis du ved, hvilken producent bjælkelaget kommer fra, kan det eventuelt lade sig gøre at opspore, hvordan armeringen ligger. At fræse 5 cm dybt i underkanten kan være langt fra trivielt, hvis du støder på armering, da underkantsarmeringen skal optage trækkræfter på undersiden i bjælkelaget. Undgår du det, burde det være gennemførbart.
Medlem
· Västra Götaland
· 790 indlæg
Tak for svarene!
Det er tilførte betonelementer, så de er ikke støbt på plads, hvis det hjælper?
Jo mere jeg tænker over det, desto mere virker det som om, at al beton under den nedre armering (for der burde vel være to armeringsjern i et 25 cm tykt element?) kun er kosmetisk. Den burde ikke skabe nogen bæreevne overhovedet, right?
Jeg har desværre ingen anelse, for jeg ved ikke, hvad du mener...Ingenjören sagde:
Det er tilførte betonelementer, så de er ikke støbt på plads, hvis det hjælper?Min tanke er, at jeg stopper, når jeg støder på armeringen.myrstack sagde:
Jo mere jeg tænker over det, desto mere virker det som om, at al beton under den nedre armering (for der burde vel være to armeringsjern i et 25 cm tykt element?) kun er kosmetisk. Den burde ikke skabe nogen bæreevne overhovedet, right?
Hvis du kan spikre i bjælkelaget, er det måske et letbetonbjælkelag. Hvis højttalerne er placeret tæt på bærende vægge, burde huludtagningen ikke være problematisk. Angående armering: den burde være dybere end 5 cm.
Kosmetisk er vel at overdrive. Betonen/Letbetonen rundt om den nedre armering i et dæk skal fastgøre til armeringen og fordele de trækspændinger, der opstår til denne. At fjerne betonen en kort strækning kan vel ud fra det have mindre betydning, men samtidig ved dæk skal man være forsigtig.andreascarlsson sagde:
Ved et 25 cm tykt bjælkelag er det nok mere sandsynligt, at armeringen går grundere end 5 cm i underkanten end dybere inde i betonen. Sandsynligvis både af økonomiske årsager da tyndere armering kan anvendes, men også for at tillade hulboring i midten.Villa vista sagde:
Sandt om armeringen. Men det er bare at tage et prøvehul. Hulboring sker normalt i udkanten på prefabdæk. Og ikke i midten.
Ville tro, at der dukker armeringsjern op ca. 2-3 cm inde i bjælkelagselementet. Jo længere nede jernet ligger, desto tyndere kan elementet gøres. Og tyndere element sparer materialer og transportomkostninger. Der er naturligvis et minimumsdækkende mål, der skal opfyldes. Men for at kunne sige, hvad det er, er der desværre brug for en fremstillings tegning eller beregning fra den producent, der har lavet elementet. Nu sidder elementet indendørs, hvilket betyder, at dækningskravet er relativt lille. Så 6 centimeter vil ikke kunne brækkes/børes bort uden at beskadige armeringen, muligtvis kan man måske få plads mellem jernene, men uden tegning eller beregning ved man ikke med sikkerhed, hvor tæt jernene er placeret, og hvor.
Er det et dækningselement af letbeton, kan det være armeret med forspændt pianotråd, og sådanne skal man være forsigtig med, da de er lettere at skade end en almindelig armeringsstang. At tjekke om det er beton eller letbeton er let, hvis man slår en flis af i en kant.
Er dog enig med forrige skribenter i, at dæklaget uanset materiale nok kun er ca. 20 mm.
Er dog enig med forrige skribenter i, at dæklaget uanset materiale nok kun er ca. 20 mm.
Det er desværre ikke nok. Skal den præstere som tilsigtet, så har du brug for mere plads til den. En cylinder i samme størrelse er OK, dybden bør være mindst cirka 10 cm bag magneten. Kan du ikke opfylde dette, så kan du lige så godt vælge nogle mindre og billigere elementer, da det alligevel vil lyde trist.andreascarlsson sagde:Den har ju mängder av luft i resten av undertaket...?
Ellers må man vel banke ud en cylinder, der er lige så stor som elementet.
Medlem
· Västra Götaland
· 790 indlæg
Tak igen for alle svar!
Kommer til at bore i weekenden for at se, hvad der sker. Vender tilbage med en slags billedbevis!
Kommer til at bore i weekenden for at se, hvad der sker. Vender tilbage med en slags billedbevis!